Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sommeren 1920 steg Kurserne yderligere, og
Venstreregeringen blev af den offentlige
Mening tvunget til »at gøre noget«. Den 4. Septbr
1920 nedsattes da en Kommission til at
overveje Aarsagerne til den danske Valutas
nuværende Stilling paa Verdensmarkedet og til
Ministeriet at fremkomme med Forslag om
Foranstaltninger sigtende til dens Forbedring.
Valutakommissionen afgav en Betænkning,
hvoraf et Uddrag blev offentliggjort den 22.
November 1920. Industriens Repræsentant
lægger Hovedvægten paa Foranstaltninger til
Opretholdelse af Landets Produktion og til Hjælp
for vore Erhverv og ønskede foruden de
Importforbud, som Kommissionens Flertal
samlede sig om, en Forhøjelse af Toldsatserne i
Lov af 1908 svarende til Kronens
Værdiforringelse. Regeringen, hvis hele Politik var
imod Statsindgreb, udtalte den 22. Novbr 1920,
at den ikke kunde give noget af de fremkomne
Forslag sin Tilslutning, men gennem
Forhandlinger i England vilde søge vore
Eksportforhold forbedrede.
Samtidig virkede Prisfaldet imidlertid til at
begrænse Vareindførslen meget føleligt, og
Verden over faldt £ og $ stærkt, saa Kursen
herhjemme den 31. Marts 1921 kun var 21,65
for £ og 550,00 for $. Dertil kom, at England
den 1. April 1921 frigav baade Smør- og
Flæskeindførslen. Valutakurserne faldt derefter
om ikke jævnt, saa dog uden særlig
foruroligende Tilbagefald helt indtil Begyndelsen af
Aug. 1922, da £ stod i 20,60—20,70 g $ i
462—465. Men fra da af begyndte paa ny en
Stigning, der i Løbet af faa Maaneder satte
Kursen op igen, for Sterlings Vedkommende naas
Maksimum den 12. Aug. 1924 med 28,25,
medens Dollars havde naaet sit Maksimum den
1. Juli med 638,00 (mod 738,00 den 14. Septbr
1920). Som en i høj Grad medvirkende Aarsag
til denne Udvikling maa nævnes de forskellige
mislykkede Rekonstruktioner af
Landmandsbanken og andre Bankers Likvidation, hvorom
nedenfor.
Regeringens Opmærksomhed blev nu paa ny
vendt imod Valutaspørgsmaalet, der i disse
Aar optog en stor Plads i den offentlige
Diskussion.
Ved L. 16. Novbr 1923 oprettedes af Staten,
Nationalbanken og de fire private
Hovedbanker en Kursegaliseringsfond med det Formaal
ved fortsat Intervention paa Valutamarkedet
at søge at hindre stærke Svingninger i de
daglige Noteringer og at medvirke til en
Stigning i den danske Krones Værdi. Fonden var
en engelsk-amerikansk Varekredit paa 5 Mill.
£, og i et eventuelt Tab skulde Staten og
Nationalbanken deltage med hver 2/5 og de
fire private Hovedbanker med tilsammen 1/5,
dog ikke ud over 3 1/4 Mill. Kr. Da Fonden
allerede i Januar Maaned 1924 var saa nær
opbrugt, at Nationalbanken ikke længere turde
fastholde det ved Fondens Hjælp tilvejebragte
kunstigt lave Niveau paa de fremmede
Valutakurser, sprang disse paa ny stærkt i Vejret.
Under den i 1925 og 1926 foregaaende
Kronestigning lykkedes det atter at indkøbe den til
Kredittens Tilbagebetaling nødvendige
fremmede Valuta til Kurser, der gennemsnitlig var
de samme som de, hvortil der i sin Tid var
solgt, og det samlede Tab kom derfor kun til
at udgøre knapt 300000 Kr., der i Henhold til
Valutaloven af 1924, for saa vidt angik den
paa Staten og Nationalbanken faldende Andel,
er betalt af Nationalbanken.
Ved L. 29. Marts 1924 oprettedes da en
Valutacentral, der lededes af en Bestyrelse paa
3 Medlemmer. Dens Opgave var at følge
Udviklingen paa Valutamarkedet og fremkomme
med Forslag til Forbedring af Kronens Værdi.
Handelsministeren bemyndigedes til at
forlange Oplysninger om Valutatilgodehavender eller
-beholdninger, og Valutacentralen kunde under
visse Betingelser fordre dem afgivet til
Valutaegaliseringsfonden. Køb og Salg af Valuta
maatte kun finde Sted igennem Fonden, de
fem Hovedbanker eller andre med Tilladelse
fra Fonden, jfr. Bekendtgørelse af 1. Apr. og
1. Maj og 25. Juni 1924. Loven fik ved L. 28.
Juni en Skærpelse for at hindre Valutahandel
uden om Centralen. Loven forlængedes
efterhaanden til 31. Decbr 1926. Oprettelsen af
Valutacentralen medførte, at der straks kom en
Del fremmed Valuta paa Markedet, fordi
Indehaverne ikke vilde risikere at skulle afgive
Oplysning om at ligge med Beholdninger, og den
stedfundne Centralisation af Valutahandelen
antoges at have bidraget til at formindske
Svingningerne i Kurserne. Men da der i øvrigt
ikke iværksattes andre Foranstaltninger,
afløstes Nedgangen i Kurserne paa ny af
Stigning, og da Valutaloven af 1924 vedtoges, tabte
Valutacentralens Virksomhed den Betydning,
den muligvis kan have haft.
Ved Lov om Valutaforanstaltninger af 20.
Decbr 1924 forlængedes L. 29. Marts 1924
indtil 31. Decbr 1926 med en ganske enkelt
Ændring, og Loven aabnede i øvrigt en helt ny
Angrebsfront imod Valutaproblemet.
Der skulde af Nationalbanken — som i det
hele ved denne Lov fik paalagt en Del
Forpligtelser — ved Statens Hjælp og Garanti
optages et Laan paa 40 Mill. $ som en
Valutakredit. Efter Overenskomst med Staten — en
Overenskomst, som Nationalbanken blev
tvunget til at gaa med til — skulde Banken
opretholde en Kurs for U. S. A. Dollars, der ikke
maatte overstige 5,74 indtil 1. Juli 1925, 5,60 i
Tiden 1. Juli til 31. Decbr 1925, 5,46 i Tiden
1. Jan. 1926 til 30. Juni og ikke overstige 5,32
fra 1. Juli til 31. Decbr 1927. Nationalbanken
skulde derefter dække Statens eventuelle Tab
ved Kreditten og ved den ovennævnte
Egaliseringsfond samt ved Indløsning af
Skillemønt fra Sverige — dog ikke ud over Bankens
Nettofortjeneste i Aarene 1924—25 og 1925—26.
Samtidig nedsattes et Valutaudvalg paa 15
Medlemmer, valgt blandt Rigsdagens
Medlemmer. For at skaffe Midler til en
Formindskelse af Nationalbankens Seddelomløb udskreves
een Gang for alle en Valutaydelse til Staten,
bestaaende dels i et Tillæg paa 1/8 af
Indkomstskatten for hvert af Aarene 1924—25 og
1925—26, dels i en Tillægsafgift paa Øl, paa
indenlandsk Vin og Cider samt paa Indførsel
af Vin, visse finere Manufakturstoffer o. l., alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
