Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Merindtægten, alt efter dennes Størrelse. For
indenlandske Selskaber, hvis Aktiekapital var
under 5000 Kr., og for her i Landet
skattepligtige udenlandske Selskaber beregnedes
Skatten efter de for Personer gældende
Regler, dog mindst med 10 % af Merindtægten.
Loven fornyedes for Skatteaaret 1917—18 ved
L. 14. Maj 1917 om overordentlig Indkomst-
og Formueskat til Staten. Taksterne var i
Hovedsagen som i den foregaaende Lov, dog
med en Progression, stigende til 30 % af
Merindtægten, baade ved Person- og
Selskabsbeskatningen, men der indførtes endvidere for
skattepligtige Personer en Tillægsskat, der for
Indtægter stiger fra 0,10 % af Indtægter paa
8—10000 Kr., til 4,5 % af Indtægter paa 100000
Kr. og derover, samt en Formuetillægsskat,
stigende fra 0,10 pro Mille af Formuer paa
24—50000 Kr. til 1,25 pro Mille af Formuer
paa 1 Mill. Kr. og derover.
Endelig fornyedes sidstnævnte Lov om
Merindkomstskat til Staten for Skatteaaret
1918—19 ved L. 20. Marts 1918 og for 1919—20 ved
L. 21. Decbr 1918 om overordentlig
Indkomstskat til Staten. Endvidere var der ved L. 13.
Oktbr 1917 om midlertidigt Tillæg til
Indkomst- og Formueskatten for Aaret 1918—19
paalagt skattepligtige Personer med en
skattepligtig Indkomst paa 6000 Kr. eller derover,
og Personer, der var skattepligtige af en
Formue paa 20000 Kr. eller derover, et Tillæg til
de bestaaende Satser, stigende fra 0,25 % for
Indtægter mellem 6 og 8000 til 8,5 % for
Indtægter paa 1 Mill. Kr. eller derover og fra
0,25 pro Mille for Formuer paa 20—30000 Kr.,
til 3,2 pro Mille for Formuer paa 1 Mill. Kr.
eller derover. Skattepligtige Selskaber ramtes
ligeledes af et Tillæg. Loven fornyedes for
Skatteaaret 1919—20 for Formuetillæggets
Vedkommende ved L. 21. Decbr 1918 og ved L.
4. Oktbr 1919 om Tillæg til Indkomstskatten
(»det 5. Kvartal«) for 1919—20. Tillægget
fastsattes til 30 Øre pr. Krone af den Del af
Skattebeløbet, der oversteg 30 Kr.
Aktieselskaber svarede Tillægget med Halvdelen af det
fulde Skattebeløb.
Selvangivelse af Formuer var ved L. 13.
Oktbr 1917 gjort til en Pligt, naar Formuen
oversteg 6000 Kr. Ved L. 4. Oktbr 1919 om
midlertidige Ændringer i Lovene om
Indkomst- og Formueskat til Staten af 8. Juni
1912 og 10. Maj 1915 foretages endelig for
Skatteaaret 1920—21 en Omlægning af
Skattesatserne efter mere rationelle Principper, saa
Begrebet Merindkomstskat, der efterhaanden
som man fjernede sig fra
Sammenligningsaarene 1912—15, blev et uholdbart
Beskatningsgrundlag, og Tillægsskat kan forlades fra og
med Skatteaaret 1920—21. Man gik ved denne
Lov tilbage til L. 8. Juni 1912, hvis Satser og
Skalaer ændredes og forhøjedes. Lovens
Bestemmelser udvidedes ved L. 22. Decbr 1920
til med ganske enkelte Ændringer ogsaa at
gælde Skatteaaret 1921—22.
Ved L. 10. Apr. 1922 ændredes L. 4. Oktbr
1919 en Del, idet Satserne nedsattes for
Indtægter mellem 3 og 20000 Kr. og forhøjedes
for Indtægter derover, ligesom
Fradragsreglerne ændredes. Endelig nedsattes Satserne for
de større Formuer (jfr. nu L. 22. Decbr 1927).
Ejendomsskyld. Ved L. 13. Oktbr 1917
om en midlertidig Forhøjelse af
Ejendomsskylden til Staten forhøjedes den gældende
Sats paa 1,10 pro Mille for Aaret 1918 til 1,65
pro Mille for Ejendomme, hvis afgiftspligtige
Beløb var 10000 Kr. eller derover, og
yderligere for 1919 fra 1,65 til 2,0 ved L. 21. Decbr
1918 samtidig med, at de skattefri Fradrag
forhøjedes fra 2800 til 4500 Kr. ved Paaligning
af Statsskatten. Disse Bestemmelser
forlængedes paa ny ved L. 4. Oktbr 1919 for Aaret
1920. Ved L. 22. Decbr 1920 bibeholdtes det
nævnte skattefri Fradrag for Aaret 1921, men
Promillen nedsattes til 1,10 som i Lovene af
1903 (22. Decbr 1915).
Ved L. 7. Aug. 1922 ændredes Reglerne for
Beskatning af fast Ejendom til Staten, idet der
indførtes et helt nyt Princip i de gamle
Ejendomsskyldlove, nemlig Beskatning efter
Grundværdi. Da man nærede nogen Betænkelighed
ved helt at opgive det gamle prøvede
Grundlag, Beskatning efter Ejendomsskyld, indførtes
en kombineret Beskatning efter begge de to
Principper. Samtidig med den foreskrevne
Vurdering til Ejendomsskyld foretoges
Vurdering af Ejendommenes Grundværdi. Af
Grundværdien svares en aarlig Afgift paa 1,5
pro Mille, af Skovejendom dog kun 1,1 pro
Mille. I det Beløb, hvormed Ejendomsskylden
overstiger Grundværdien, gives et Fradrag paa
10000 Kr., og af det herefter udkomne Beløb
svares en Ejendomsskyld med 1,1 pro Mille
(jfr. Bek. 15. Febr og 19. Febr 1923).
Spiritus. Ved L. 17. Marts 1917 om
Tillægsafgift paa Spiritus bestemtes, at der af
alle Beholdninger af Spiritus pr. 1. Marts
skulde svares en Tillægsafgift lig med Varens
Detailpris. Provenuet ud over det budgetterede
Beløb skulde anvendes til Afhjælpning af Trang
opstaaet ved Arbejdsløshed indtil 31. Marts
1918. Ved L. 21. Decbr 1917 foretoges en
yderligere Forhøjelse, idet Afgiften af den bedste
Drikkespiritus nu blev 7 Kr. 50 Øre, hvorefter
Detailprisen steg fra 2 Kr. 40 Øre til 11 Kr.
pr. 1/1 Flaske. Lovene forlængedes yderligere,
indtil L. 22. Decbr 1919 nedsatte Afgifterne
noget. Den ny Hovedlov 1. Apr. 1922 bibeholdt
den før Krigen gældende Sats paa 60 Øre pr. l
af 100 % Styrke, medens Tillægsafgiften i
Henhold til en samtidig Lov nedsattes fra 20
til 15 Kr. pr. l af 100 %.
Vin. Ved L. 13. Oktbr 1917 om midlertidig
Tillægsafgift paa Vin fastsattes, at der af alle
Beholdninger af Vin pr. 1. Septbr (Salgsforbud
31. Aug.) skulde svares en Tillægsafgift lig
Varens Detailpris — dog for billigere Sorter
kun Halvdelen af Detailprisen. Efter L. 21.
Decbr 1918 skulde Tillægsafgiften beregnes
efter en Pris, svarende til Vinens Indkøbspris
plus Omkostninger og Told og yderligere plus
50 % af dette Beløb. Er Vinen billigere end
3 Kr. pr. Helflaske, bortfalder Tillægget paa
50 %. Disse Afgifter, der hvilede meget tungt
paa Vinsalget, mildnedes ved L. 30. Apr. 1919,
der nedsatte Afgiften til 70 % af
Anskaffelsesprisen for Vin over 3 Kr. pr. 1/i Flaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
