Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Danmark under Verdenskrigen.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Territorium. Endelig nogle Bestemmelser om
Lodsning i danske Farvande. Det er Flaadens
Opgave at vaage over, at disse Bestemmelser
overholdes paa Søen og i det Hele at være de
paagældende Myndigheder behjælpelig med
Udøvelsen af de Handlinger, Konventionen
kræver af den neutrale Magt; nemlig at forhindre
enhver Krænkelse af ovennævnte Bestemmelser
med de Midler, den raader over. De
kontraherende krigsførende Magter har selvfølgelig
forpligtet sig til ikke at overtræde Forbudene.
Foruden at overvaage disse Bestemmelsers
Overholdelse er det Sømagtens Opgave at sikre
Forbindelsen mellem Landsdelene og Udlandet
i saa stort Omfang som Landets Eks- og Import
kræver det.
Da Danmark var Nabo til en af de
krigsførende Sømagter og grænsede op til
Farvande, der efter al Sandsynlighed maatte blive
Krigsskuepladser, var det nødvendigt at træffe
alle de Foranstaltninger, der stod i Landets
Magt til at udføre ovennævnte Neutralitets- og
Sikringstjeneste. Sikringstjenesten blev
etableret den 1. Aug. Saagodt som hele Søværnets
Materiel og Personel saavel af Linien som af
Reserven blev anvendte. Materiellet bestod af
4 Kystforsvarsskibe, 2 Krydsere, 42 Torpedo-
og Patrouillebaade, 12 Undervandsbaade, 3
Mineskibe, 5 Minekraner, 17 Stations- og
Inspektionsskibe samt Kanonbaade, foruden Kaserne-
og Værkstedsskibe samt mindre Fartøjer til
forskelligt Brug. Endvidere 27 Flyvebaade.
I de første Dage af Aug. etableredes
Kjøbenhavns Søforsvar og Bevogtningen af Sundet.
Minespærringerne om Kjøbenhavn udlagdes, og
al gennemgaaende Trafik henvistes til
Flinterenden. Senere udlagdes Miner i Drogden og
Kjøge Bugt, saaledes at Kjøbenhavn var sikret
mod Skade ved Neutralitetskrænkelser. Ialt
udlagdes over 700 Miner omkring Kjøbenhavn.
En Eskadre paa 2 Kystforsvarsskibe, nogle
Torpedobaade og Undervandsbaade samt
Sødefensionen udførte Sikringstjenesten i Sundet. Den
5. Aug. modtog Danmark Opfordring af
Tyskland til at spærre for Sejladsen gennem Store
Bælt ved Miner. Skønt Store Bælt hidtil havde
været betragtet som et internationalt
Gennemsejlingsfarvand, maatte Danmark foretage
Spærringen for at forhindre, at Tyskland
foretog den, hvilket ikke kunde gøres uden at
krænke Danmarks Neutralitet. Der blev straks
afsendt en Eskadre til Bæltet for at udlægge
Spærringen og bevogte Bæltet. Den 8. Aug.
var en Spærring paa godt 300 Miner udlagt
saavel N. som S. f. Færgeruten mellem Korsør
og Nyborg, hvorved denne sikredes, samt i Omø
Sund. Antallet af Miner forøgedes
efterhaanden til c. 550. Sikringsstyrken, der bestod af 2
Kystforsvarsskibe, 1 Krydser, Torpedobaade,
Undervandsbaade, Mineskibe og Flyvebaade
havde Station ved Korsør og Nyborg. I
Lille-Bælt udlagdes ligeledes Miner paa dansk
Søterritorium, og en mindre Styrke fik Station i
Assens. Endelig oprettedes en Station i
Esbjerg, og der holdtes Miner parat til eventuel
Udlægning i Indløbene til Graadyb, hvis
Landgang skulde blive forsøgt paa dette Sted. Ved
de minespærrede Veje oprettedes der
Lodsstationer, hvis Lodser, der var Stationscheferne
underlagte, lodsede de til Gennemsejling
berettigede Skibe udenom eller gennem
Minefelterne. Fiskeriet blev ordnet, saa det kunde
foregaa farefrit og uden at genere
Sikringstjenesten.
Sikringstjenesten blev ledet efter Direktiver
fra Marineministeriet af Flaadens Admiral
(Viceadmiralen) med Stab, der havde Sæde i
Ministerialbygningen. Sødefensionen ved
Kjøbenhavn, der omfattede Søforterne og
Minespærringerne, kommanderedes af en
Kontreadmiral. Eskadrerne i Sundet og Bælterne
samt Stationen i Esbjerg havde Kommandører
til Chefer, og Stationen i Lille Bælt en Kaptajn.
Endelig var
Undervandsbaads-Flyvebaadsdelingen underlagt en Kommandør som Chef.
Der blev i Krigens Løb foretaget ikke saa faa
saavel forsætlige som ufrivillige
Neutralitetskrænkelser — i alt 145 —, som dog paa ganske
enkelte Undtagelser nær blev behandlede paa
en saadan Maade, at ingen af de krigsførende
Magter følte sig brøstholdne. En Del af dem
førte til Internering af saavel Fartøj som
Besætning; herimellem 17 tyske og engelske
Luftfartøjer. Den alvorligste af disse Affærer var
Beskydningen af en engelsk Undervandsbaad
E 13 af en tysk Jager paa dansk Søterritorium.
Undervandsbaaden var under Forsøg paa om
Natten at komme ned i Østersøen strandet i
Flinterenden paa Sydsiden af Saltholm. Den
danske Sikringsstyrkes Tilstedekomst ved
Daggry reddede Fartøjet og en stor Del af
Besætningen ved at standse en fra Syd kommende
tysk Jagers Beskydning af Baaden. Den
engelske Baad og Besætning blev interneret, og
Tyskland gjorde en uforbeholden Undskyldning. Alle
Forsøg paa Indtrængen i indre danske
Farvande — i alt 53 — blev afviste, og i 22
Tilfælde bevogtedes krigsførende Magters
Krigsskibe og Priser for at overvaage, at
Neutralitetsbestemmelserne om Opholdsvarighed,
Reparationer, Forsyning m. m. blev overholdt.
Til Sikring af egen Søfart udførte Søværnet
et stort Arbejde. Det vigtigste og største var
Kampen mod Minefaren. Den udstrakte
Mineudlægning umiddelbart op til vore Kyster
foraarsagede Minestrygninger paa Territoriet og
Uskadeliggørelse af løsrevne Miner overalt i
Farvandene og paa Kysterne. Af drivende
Miner i Farvandene uskadeliggjordes c. 500, og
paa Jyllands Vestkyst alene uskadeliggjordes
5000 ilanddrevne Miner i de fire Krigsaar.
Ialt uskadeliggjorde det danske Søværn 10000
Miner under og efter Krigen. Foruden
Uskadeliggørelsen af Minerne sørgede Søværnet for
Afmærkningen af minefrie Passager og
Ledsagelse af Handelsskibene gennem farlige
Farvande (Konvojering), hvor saadant gjordes
fornødent. Saaledes blev Færgerne over Store
Bælt i mørkt og usigtbart Vejr ledsagede af
Torpedobaade som Minespejdere. Under en Del
af Krigen var danske Handelsskibe udsatte for
Angreb fra tysk Side, saasnart de viste sig
udenfor dansk Søterritorium. Under denne
Periode og efter Udlægningen af engelske og
tyske Minefelter i den nordlige Del af Kattegat
sikrede Søværnet ved Konvojering og Lodsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
