Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Verdenskrigen til Søs.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mistede yderligere 3 lette Krydsere. Englænderne
mistede 5 Jagere, og flere blev beskadiget i
Natkampen.
De engelske Jagere holdt Føling med den
tyske Flaade det meste af Natten, men det
lykkedes dem ikke at faa deres Meldinger
igennem til den Kommanderende. Ingen af de tyske
Jagere angreb den engelske Slagflaade. Ved
Daggry hen ad Kl. 3 var den tyske Flaade c.
20 Sømil Øst for den engelske paa Vej mod
sin Basis, som naaedes ved Middagstid. En Del
Jagere, der havde rekognosceret Nord efter om
Natten, gik hjem Nord om Skagen. Slagskibet
»Ostfriesland« stødte Kl. 7,20 paa en Mine,
formentlig i den i Nattens Løb udlagte engelske
Spærring; det fik dog kun ringe Skade og
kunde selv gaa i Havn; de efterfølgende Skibe gik
uskadt igennem. Jellicoe opgav at finde v.
Scheer, da han ikke havde tilstrækkeligt med
Spejderskibe hos sig, da en stor Del af Jagerne
maatte sendes hjem af Mangel paa Brændsel;
han samlede Flaaden og gjorde et Slag hen
over den foregaaende Dags Kampplads, hvor
Jagerne opsamlede en Del Overlevende, og gik
hjem.
De engelske Tab var: 3 Slagkrydsere paa
17—26000 t, 3 Panserkrydsere paa 13—14000 t,
8 Jagere paa 9—1400 t. I alt 115000 t. De
tyske Tab var: 1 Slagkrydser paa 26200 t, 1
ældre Kampskib paa 13200 t, 3 større lette
Krydsere paa c. 5000 t og 1 mindre paa 2700
t, 5 Jagere paa 6—700 t. I alt 61180 t. Af
Besætningerne havde Englænderne 6768 og
Tyskerne 3058 Døde og Saarede.
Skønt Englændernes store Overlegenhed i
Forholdet 8:5, led de næsten dobbelt saa store
Tab som Tyskerne. Det var da ikke saa
underligt, at Tyskerne betragtede det som en
mægtig Sejr for deres Flaade, visende, (at
Englands Herredømme paa Søen ikke var
uangribeligt; medens den engelske
Folkestemning, ledet af Pressen, gik Jellicoe imod, fordi
det ikke var lykkedes ham at tilintetgøre den
tyske Flaade. Begge Dele var lige uberettiget.
Den tyske Flaade havde ikke vundet nogen
Sejr, den var flygtet fra Kamppladsen, og den
var ikke i Stand til med Held at optage
Kampen med den engelske Flaade den næste Dag.
At Jellicoe ikke vandt den afgørende Sejr,
skyldtes, at Forhold, som han for største Delen ikke
var Herre over, bevirkede, at Kampen ikke
kunde føres til Ende, Forhold, der var til Gunst
for den tyske Flaade. Var de to Flaader
mødtes tidligere paa Dagen i klart Vejr og med
Villie til at kæmpe om Sejren, var Resultatet
blevet et andet; men nu slap den tyske Flaade
ud af det engelske Favntag paa Grund af Dis
og indtrædende Mørke, der foraarsagede, at
Jellicoe ikke kunde komme til at anvende sin
fulde Kampkraft. Der blev kæmpet med stor
Dygtighed og Dødsforagt paa begge Sider,
særlig for Slagkrydsernes og de mindre Skibes
Vedkommende. Begge Førere var mere
forsigtige med Anvendelse af Slagskibene, Jellicoe
drejede væk for Torpedoangreb og tabte
derved Følingen med Fjenden et Par Gange, og
v. Scheer flygtede med sine. Dette kan næppe
bebrejdes dem, begge vidste, at Magten paa
Søen afhang af Slagskibene, saa de vilde ikke
risikere dem, uden at opnaa store Fordele
derved. Ingen sejrede; den engelske Flaade havde
vel de største Tab, men den resterende Del af
Flaaden var mindre medtaget end den
tyske; 23 af Slagskibene var end ikke ramt.
Den tyske Højsøflaade søgte ikke oftere Slag,
og Englands Herredømme paa Søen var
uantastet, selv om man stadig maatte regne med
en kraftig tysk Flaade som Modstander. At
Stemningen i England var bitter, kan ikke
undre, der trængtes til en Sejr, da de Allieredes
Sag ikke stod særlig godt paa dette Tidspunkt.
Den tyske Flaades Tilintetgørelse vilde have
betydet Nærblokade af de tyske Kyster,
Indtrængen i Østersøen med Trusel om
Landsættelse af Tropper paa den tyske Østersøkyst m.
m. og dermed Krigens Forkortelse.
Slaget var af megen Interesse, det var første
Gang, at fuldt moderne Materiel, bemandet med
Verdens bedste Personel, samlet i Storflaader,
var i Kamp med hinanden. Artilleriets og
Torpedovaabnets store Udvikling siden tidligere
førte Søkrige gjorde, at Slaget førtes paa en
helt anden Maade end forhen. Kampen mellem
Slagskibene førtes paa Afstande ud til 18
km, hvilket, trods store Forbedringer i
Ildledelsen, maatte føre til et stort
Ammunitionsforbrug i Forhold til Træfningen; saaledes havde
den ene tyske Eskadre opbrugt næsten al sin
Ammunition, skønt Kampen var kortvarig.
Torpedoens Rækkevidde var blevet saa stærkt
forøget, at Torpedoangreb kunde udføres paa saa
lang Afstand, at de uden alt for stor Risiko
kunde udføres om Dagen af Torpedofartøjer,
der hidtil havde været henvist til at operere
om Natten. Ogsaa dette maatte forandre
Flaadernes Taktik, da en Masseudskydning af
Torpedoer mod en tætsluttet Flaade af Kampskibe
er yderst farlig for disse. Ogsaa
Undervandsbaade var blevet anvendt, dog kun til
Observation os eventuelt Angreb ved Fjendens Ud-
og Indløbssteder, men ikke paa selve
Kamppladsen. Den i tidligere Søkrige ukendte
 |
| Fig. 14. Jellicoe’s Flagskib »Iron Duke«. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
