Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 831 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1918.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Holland om at være Mægler. Men imidlertid
fortsatte Krigen sin Gang.

Foch beslutter at søge Krigen
afgjort i 1918 (Slutningen af August).
Fortsættelsen af de Allieredes
Offensiv (September). Under
Augustkampene i Picardiet, Artois og ved Soissons havde
der hos de tyske Tropper vist sig saa stærke
Tegn paa Opløsning og Udmattelse, at Foch
var kommet til Erkendelse af, at Krigen kunde
søges afgjort allerede i 1918. I de sidste August-
og de første Septemberdage udgik hans
Instruktioner til Fortsættelse af Offensiven ud fra
dette nye Synspunkt. Som Forspil til en ny,
meget omfattende Offensiv skulde den
amerikanske Hær angribe den fremskudte Del af den
tyske Front ved St. Mihiel (S. f. Verdun). Dette
Angreb, den første selvstændige Opgave, der
blev tildelt den amerikanske Hær, blev udført
den 12. Septbr og kronedes med Held. Den
tyske Hærledelse havde den 8. Septbr befalet
St. Mihiel-Buen rømmet ud fra den
Betragtning, at Stillingen her nu var uden strategisk
Betydning, men Ordren kom for sent eller blev
ikke udført i rette Tid; det amerikanske
Angreb ramte og gennembrød de ret tyndt besatte
tyske Stillinger ved St. Mihiel, og Tyskerne led
betydelige Tab (15000 Fanger, 200 Kanoner). 13
amerikanske Divisioner havde deltaget i
Kampen (foruden 4 franske). Dette udgjorde
imidlertid kun en Del af den amerikanske Styrke,
der nu var til Stede i Frankrig. Fra Slutningen
af September kunde den amerikanske
Øverstbefalende, General Pershing, raade over ikke
mindre end 22 stærke Divisioner (à 26000 Mand),
som stod rede til at deltage i de Allieredes
nye, store Offensiv. Denne var meget
omfattende. I de sidste Septemberdage blev der sat
3 store Angreb i Gang: et Angreb
mellem Maas og Suippe, hvilket skulde
udføres af 1. amerikanske og 4. franske Armé
under Pétain’s Ledelse, Øst og Vest for
Argonnerne med almindelig Retning mod Mezières;
— et Angreb mellem Reims og
Arras, udført af 1., 3. og 4. engelske Armé samt
1. franske Nord for Oise mod Fronten af
Siegfried-Stillingen, medens 10. og 5. franske
Armé skulde angribe mellem Oise og Reims,
kaste Tyskerne tilbage over Aisne og Aillette
og saaledes ramme Siegfried-Stillingen i dens
sydlige Flanke; og endelig et Angreb i
Flandern, udført af den belgiske Armé, 2.
engelske og en Del franske Tropper. Disse tre
Angreb begyndte i Dagene 26.-29. September.

Skitse 32. Slaget ved St. Mihiel 1.—15. September 1918.

Tysklands strategisk-politiske
Situation i Slutningen af
September. Den tyske Hærs Kampkraft var stærkt
formindsket; Flertallet af dens Divisioner
havde været i Kamp, mange af dem 2—3 Gange,
14 Divisioner var blevet opløste og i 50 andre
var Bataillonernes Styrke nedsat til 3
Kompagnier. Men fremfor alt var Hærens moralske
Kraft svækket; Troen paa Sejr var forlængst
forsvundet. Den tyske Hærledelse var klar over
Situationens Haabløshed, og der var givet
Udenrigsministeren Frihed til gennem neutral
Magt at søge Fred. Men ogsaa paa det politiske
Skakbræt var Chancerne paa Forhaand
forspildt. Østerrig-Ungarn havde allerede den 14.
September uden Tysklands Billigelse
offentliggjort en Note til samtlige krigsførende Magter
og opfordret disse til at udtale sig om
Betingelserne for Fred. Dette Skridt, der røbede
Østerrig-Ungarns Nødstilstand, lammede det
tyske Diplomati i dets Virksomhed. — Og hvad
Tysklands to andre Allierede angik, stod de
begge paa Afgrundens Rand. Den bulgarske
Hær blev slaaet i Makedonien 15.—25.
September og gik tilbage i Opløsning, medens de
Allieredes Orienthær foretog en Sejrsmarche
mod Nord og snart truede det
østerrig-ungarske Monarkis Sydgrænse; den 29. September
sluttede Bulgarien Vaabenstilstand (se
nedenfor). Tyrkerne blev slaaet i Palæstina den
19. September; Palæstina og Mesopotamien gik
tabt; Tyrkiet saa sig nu truet paa Livet baade
i Europa og Asien og raabte paa Hjælp (se
nedenfor).

Resultaterne af de Allieredes
Offensiv i Slutningen af
September og Begyndelsen af Oktober.
Under disse for Tyskland nedtrykkende Forhold
udviklede de Allieredes Offensiv sig paa
Vestfronten sidst i September og først i Oktober
Maaned. Tyskerne værgede sig endnu kraftig,
og navnlig hævdede III. og V. tyske Armé deres
Stillinger paa Fronten mellem Reims og Maas.
Men de Allierede brød ind i Siegfried-Stillingen
ved Cambrai, og i Begyndelsen af Oktober
udvidede de Indbrudsstedet mod Syd. I Egnen om
Soissons maatte Tyskerne opgive det vigtige
»Laffaux-Hjørne«, der spillede en Rolle som
Brudpunkt paa Fronten. — Faa Dage senere
maatte Chemin-des-Dames rømmes. Resultatet
af alle disse Kampe blev, at den tyske
Hærledelse i den sidste Halvdel af Oktober saa sig
nødsaget til at rømme hele Siegfried-Stillingen,
efter at der i næsten en Maaned var kæmpet
om den. I Flandern, hvor IV. tyske Armé saa
længe havde hævdet sine Stillinger, og bl. a.
forsvaret den tyske Undervandsbaadsbasis ved
Ostende og Zeebrügge, maatte Tyskerne nu gaa
tilbage bag Lyskanalen ikke langt fra Gent,
hvorved deres Undervandsbaadsbasis gik tabt.

Tyskernes Forsvar af
Hermann-Hunding-Brunhild-Kremhild-Stillingen. Bag Siegfried-Stillingen og
Aisne-Linien havde Tyskerne planlagt Forsvaret af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>