Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Østfronten og Orienten. 1914.) - Verdenskrigen (1915.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krigserklæringer Slag i Slag. Den 3. Novbr beskød
en fransk-engelsk Eskadre Dardanellerforterne
og sikrede sig Øen Lemnos som Basis for
senere Operationer. — De tyrkiske
Landstridskræfter var siden Midten af Oktbr samlede
saaledes: I. og II. Armé omkring Konstantinopel,
III. Armé i Armenien, IV. Armé i Arabien og
Syrien, i alt 38 Divisioner med c. 500000 Mand.
(Om Tyrkiets Krigsførelse i Slutningen af 1914
se under 1915).
1915.
Trods alle Tyskernes Sejre og militære
Bedrifter havde Krigsaaret 1914 ikke bragt
Tyskland den hurtige Afgørelse, som Riget saavel
af politiske som af militære Grunde i saa høj
Grad trængte til. Tyskland, der mere og mere
gjorde sig gældende som prædominerende
Faktor mellem Ententens Modstandere, gik nu
sammen med sine Forbundsfæller ind til en
Periode fuld af politiske og sociale
Vanskeligheder, og den tyske Hær stod over for nye og
saare byrdefulde Opgaver. Det mægtige
Krigsredskab, det stærkeste i Verden, som Tyskland
mødte frem med i Aug. 1914, havde forsaget
over for den Opgave at knuse Frankrig med eet
Slag. Det maatte nu gøres stærkere. Det tyske
Rige havde Midlerne dertil: en talrig
Befolkning, hvis Værnekraft paa ingen Maade var
spændt til det yderste ved Mobiliseringen i
1914, en stærk Krigsindustri, der, assisteret af
en meget ydedygtig Civilindustri, nok for en
Tid kunde maale sig med Ententens, og den
tyske Organisationsevne kom nu i høj Grad
Krigsførelsen til Nytte. — For Ententen,
der med Nød og neppe havde modstaaet det
tyske Stormløb mod Vest, og som i Øst ikke
havde naaet meget mere end at bevare
Ligevægten over for den aktive Modstander, maatte
den samme Bestræbelse efter at opstille nye
Hære gøre sig gældende. Flere Soldater, flere
Kanoner, mere Ammunition var saaledes
Løsenet her som paa Modstanderens Side, men
Betingelserne for at skabe noget nyt var
forskellige: Den franske Befolknings Værnekraft var
der allerede trukket store Veksler paa gennem
Mobiliseringen i 1914; meget større Styrker
kunde ikke opstilles. Til Gengæld var det
engelske Folks Værnekraft kun meget lidt
udnyttet; her var der Stof nok til Soldater, men de
skulde først uddannes og organiseres; alt
skabes fra nyt, Afdelinger saavel som Stabe; det
sidste var endda det vanskeligste; en
Generalstab lader sig vanskelig improvisere. Frankrig
og i endnu højere Grad England raadede over
en meget ydedygtig Industri, og det var kun
et Tidsspørgsmaal, naar den vilde overfløje
Modstanderens. Ydermere var de to
Vestmagter i Stand til at ty til den amerikanske
Industri. For Ruslands Vedkommende var Forholdet
igen anderledes: Mandskab havde man nok af,
men Hærens Materiel stod i et stærkt
Misforhold til dens numeriske Styrke, og Industriens
Ydeevne var i Forhold til Hærens Størrelse
meget ringe; Ammunitionsmangelen, der ved
Udgangen af 1914 stod som et truende Spøgelse
i alle Hære, var for den russiske da allerede i
høj Grad en Realitet. Det var under disse
Omstændigheder af skæbnesvanger Betydning, at
der var en saa vanskelig Forbindelse mellem
Vestmagterne paa den ene Side og Rusland paa
den anden; da Tyskland beherskede Østersøen,
Tyrkiet Sortehavet, var der kun den daarlige
og usikre Forbindelse over Ishavet og den
uhyre lange Forbindelse gennem Sibirien
tilbage. — Krigen var traadt ind i en Fase, hvor
Interessen og Anstrengelserne ikke alene
knyttede sig til Begivenhederne paa Kamppladsen,
men hvor det — endda maaske fuldt saa meget
— gjaldt om at holde Trit med og om muligt
overgaa Modstanderen i organisatorisk og
materiel Henseende. Foreløbig opstod der heraf
et Kapløb om, hvem der kunde stille de fleste
nye Divisioner i Marken; senere drejede det
sig mindst lige saa meget om Ammunition,
Kanoner, Flyvemaskiner og andet Krigsmateriel.
Men Anstrengelserne for at skaffe det
nødvendige til Krigens Førelse tærede stærkt paa de
krigsførende Staters Kræfter; det var en
opslidende Udholdenhedsprøve, der nu var
begyndt, en Kamp, hvor det ikke alene drejede
sig om de militære Præstationer, men som
satte hele den paagældende Nations
Modstandskraft paa Prøve. — Hvad særlig de
militære Operationer angaar, prægedes de
i de nu følgende Aar navnlig af to Forhold.
Det ene var Ruslands i en vis Forstand
isolerede Stilling, Vanskelighederne ved at tilføre
det Ammunition og Krigsmateriel, hvilket
gjorde det problematisk, om man i Længden kunde
holde den russiske Kolos oppe;
Dardanellerfelttoget i 1915 var et Udslag af Bestræbelserne
for at aabne Vejen til Rusland, en Illustration
af hele dette Spørgsmaals vidtrækkende
Betydning. Det andet Forhold var
Centralmagternes Stilling; Tyskland-Østerrig var som
en belejret Fæstning, hvis Tilførsel var lammet,
og som nu søgte at bryde Ringen ved
voldsomme Udfald. Aarene 1915—17 skaffede Tyskland
mange Sejre og betydelige Landvindinger. Det
lykkedes dem endog at bryde Ringen mod Øst
og Sydøst; og Tyskland fik utvivlsomt derved
sin økonomiske Situation forbedret, saaledes at
det kunde fortsætte Modstanden. Men den frie
Adgang til Havet fik det ikke, og de Fordele,
der vandtes, købtes med en Svækkelse i den
militære Situation, idet Tyskland
maatte holde Landomraader besat i et Omfang, der
krævede store Hærstyrker, og i saa Henseende
spændte Buen for stærkt selv for denne, den
betydeligste Militærstat i Verden. — Det
karakteristiske ved den Situation, den tyske Hær var
i ved Begyndelsen af 1915, var, at den, medens
den i Aug. 1914 med næsten hele sin Styrke
kunde vende sig mod Vest, nu maatte gøre
Front til to Sider. Mod Vest skulde
den hævde det fransk-belgiske Omraade, som
udgjorde det Haandpant, den havde faaet i
1914; hertil krævedes betydelige Kræfter og et
stort Materiel. Og paa den anden Side
forlangte Situationen mod Øst ogsaa store
Hærstyrker for at hjælpe den stærkt medtagne
østerrig-ungarske Hær. — For at tilfredsstille
Kravene opstillede man foreløbig 4 nye
Armékorps (Nr. 48—51) à 2 Divisioner (Nr. 75—82);
man raadede over 2 Mill. endnu aldrig
indkaldte Mænd i Alderen fra 21—39 Aar, en Reserve,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
