Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Krigen til Lands. 1914. Vestfronten.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der skulde derefter fremdeles manøvreres mod
den franske Hærs venstre Fløj, saaledes
at man omgik enhver ny Hindring og endte
med at trænge den franske Hær op mod Jura
og den schweiziske Grænse. — For at udføre
denne Idé skulde Hovedmassen af den tyske
Hær samles i Rummet mellem Diedenhofen og
hollandsk Limburg med Tyngdepunktet paa
højre Fløj, og denne Hærmasse skulde bryde
frem som en samlet Mur svingende om sin
venstre Fløj, der vilde finde en solid Støtte i den
befæstede Moselstilling (Diedenhofen—Metz);
imidlertid skulde en forholdsvis mindre Del af
den tyske Hær forsvare Lothringen og Elsass,
støttende sig til en feltbefæstet Stilling langs
Nied og til den befæstede Linie
Mutzig—Strassburg. Rusland skulde holdes i Skak af
Østerrig-Ungarn, alle tyske Kræfter samles mod
Frankrig, d. v. s. 72 Infanteri divisioner, 11
Kavaleridivisioner og 26 1/2 Reservebrigader. — Saaledes
var den Plan, som Moltke arvede, da han blev
Generalstabschef; den maatte imidlertid
modificeres, da Rusland voksede sig stærkere.
Moltke bestemte derfor 14 Infanteridivisioner og 1
Kavaleridivision til Anvendelse mod Øst, men
da ogsaa den tyske Hær var vokset, kunde der
trods Afgivelsen mod Rusland stilles 78
Infanteridivisioner og 10 Kavaleridivisioner i
Marken mod Frankrig. Moltke ændrede imidlertid
ogsaa selve den Schlieffen’ske Angrebsplan mod
Frankrig, idet han svækkede den Styrke, der
skulde udføre den offensive Bevægelse gennem
Belgien, og forstærkede de Kræfter, der skulde
forsvare Elsass og Lothringen; den offensive
Opgave skulde nu løses af 52
Infanteridivisioner og 7 Kavaleridivisioner (d. v. s. 11
Infanteridivisioner mindre end efter v. Schlieffen’s Plan);
den mindre vigtige defensive løses med 16
Infanteridivisioner og 3 Kavaleridivisioner (7
Infanteridivisioner mere). Hindenburg har
betegnet Moltke’s Plan som en »Udvanding« af
den Plan, v. Schlieffen havde udkastet, og som
under alle Omstændigheder var langt mere
storstilet og konsekvent end den forsigtige
Moltke’s,
Den tyske Opmarche mod Vest foregik
saaledes (jfr Skitse 1):
I. Armé (v. Kluck), 5 Armékorps, i Rummet
Crefeld, Erklenz, Jülich, Bergheim.
II. Armé (v. Bulow), 7 Armékorps, i Rummet
Düren, Aachen, Eupen, Malmedy,
Blankenheim.
III. Armé (v. Hausen), 4 Armékorps, i Rummet
Prüm, St. Vith, Neuerburg, Wittlich.
IV. Armé (Prins Albert af Württemberg), 5
Armékorps, i Rummet Trier, Diekirch,
Luxemburg, Sierck, Wadern.
V. Armé (Kronprinsen af Preussen), 5
Armékorps, i Rummet Lebach, Diedenhofen,
Metz, Saarbrücken.
VI. Armé (Kronprinsen af Bayern), 5
Armékorps, i Rummet Saargemünd, Kurzel,
Château-Salins. Saarburg.
VII. Armé (v. Heeringen), 3 Armékorps, i
Rummet Strassburg, Mühlhausen, Freiburg.
Desuden var der fordelt 17 1/2
Landeværnsbrigade til Armeerne, nemlig til 1.—4. Armé i
alt 7, til 5. Armé 5, til 6.-7. Armé 5 1/2 Brigade.
Kavaleridivisionerne, der var formeret i Korps,
opmarcherede saaledes: 2. Kavalerikorps: 3
Kavaleridivisioner og 5 Jægerbatailloner ved Aachen
og Malmedy; 1. Kavalerikorps: 2
Kavaleridivisioner og 5 Jægerbatailloner i Luxemburg; 2.
Kavalerikorps: 3 Kavaleridivisioner og 2
Jægerbatailloner mellem Metz og Strassburg. Til
Beskyttelse af Slesvig og Holsten (med Kejser
Vilhelms Kanalen) var efterladt IX.
Reservearmékorps, som senere blev trukket frem til
Vestfronten. Fraregnet dette Korps udgjorde
den hele Styrke paa Vestfronten 34 Armékorps
(23 aktive, 11 Reserve-), 10 Kavaleridivisioner og
17 1/2 Landeværnsbrigade, i alt 950 Batailloner,
498 Eskadroner, 744 lette og 129 tunge Batterier
med en samlet Styrke, der opgives til 1600000
Mand. — Hertil kom endnu som strategiske
Reserver 1 Armékorps (IX. Reserve-) og 6
»Erstatningsdivisioner« (16 Brigader).
Sammenholder man de to Modstanderes
strategiske Opmarche (jfr Skitse), faar man
følgende Billede af Udgangssituationen: Den tyske
Hær stod med Tyngdepunktet udpræget paa sin
højre Fløj rede til at kaste 4 Armeer ind i
Frankrig gennem det neutrale Belgien. Den
franske Hær stod derimod snarere med
Tyngdepunktet mod Syd, idet dens to sydlige Armeer,
I. og II., meget nær udgjorde Halvdelen af
Styrken. Dens Opmarcherum var mod Nord
begrænset af Ardennerbjergene, saaledes at det
helt var overladt til Fæstningen Maubeuge at
bevogte den Indfaldsport, som Sambredalens
Omraade dannede. Den belgiske Hær udgjorde
i en vis Forstand en Avantgarde, fremskudt
foran den franske Hærs venstre Fløj, men en
Avantgarde, som ikke kunde hjælpes i rette
Tid; thi den franske Hærs venstre Fløj maatte
for at naa frem til den nordlige Del af Belgisk
Luxemburg og til Omraadet Liège, Namur,
Dinant først passere den sydøstlige Del af
Ardennerskoven (Semoyomraadet) og maatte
nødvendigvis være i Baghaanden over for et fjendtligt
Angreb i det nordlige Luxemburg og det
belgiske Maasomraade. Ganske vist var der en vis
Smidighed i den franske Opmarche, idet en
Armé (4.) var holdt noget tilbage, men den var
ikke opstillet saaledes, at den frit kunde
anvendes, hvor den tiltrængtes, men paa den Maade,
at den kun kunde anvendes simpelthen til at
forstærke Fronten inden for ret snævre
Grænser, og saaledes blev den ogsaa anvendt. Det
hele Billede viser den franske Hær værende i
den største Fare for at blive overfløjet ved den
tyske Fremrykning gennem Belgien.
De indledende Operationer.
Den franske og den tyske Mobilisering
begyndte samtidig. Mobiliseringsordren udgik i
Paris den 1. Aug. Kl. 4.30 Eftm., i Berlin samme
Eftermiddag Kl. 5. Normalt kunde den franske
Hærs Mobilisering og Opmarche foregaa
hurtigere end den tyskes; men ved Hjælp af visse
forberedende Foranstaltninger havde den tyske
Hærledelse raadet Bod paa denne Ulempe,
saaledes at de to Parters Opmarche var
gennemført omtrent samtidig, omkring Midten af
August. Paa dette Tidspunkt begynder altsaa de
egentlige store Operationer med de deraf
følgende Grænseslag; men forinden var der i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
