Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verbum - Vercelli - Verchnaja-Tunguska - Verchojansk - Verchojanske Bjerge - Vercingetorix - Werckmeister, Andreas - Verdaguer, Jacinto - Verdal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbunden med Personadskillelsen; paa Dansk er
Adskillelsen efter Tal bortfaldet, først i
Talesproget og nu ogsaa i Skriftsproget, saa at man
i Stedet for de spise siger og skriver de spiser.
Man taler om transitive (indvirkende)
og intransitive (uindvirkende) V.; de
første har et Objekt, f. Eks. han spiser Grød; som
Eksempel paa intransitive kan gives sove. Men
de første bruges hyppigt uden Objekt (han
spiser), og de sidste kan i visse Tilfælde
forbindes med et Objekt (han sover de
retfærdiges Søvn), saa at det er bedre at tale om V.
brugt transitivt eller intransitivt end at opstille
to Klasser af V. Om andre Klasser, se
Desiderativum, Frekventativ,
Inchoativ, Intensiv, Kausativ. (Litt.: O. Jespersen, The Philosophy of Grammar
[London 1924]; Noreen und Pollak,
»Wissenschaftliche Betrachtung der Sprache« [Halle
1923]).
O. Jsp.
Vercelli [ver’t∫æl.i], fransk Verceil eller
Verceilles, By i det nordvestlige Italien,
Provins Novara, ligger 20 km SV. f. Novara paa
højre Bred af Sesia og ved Banen fra Torino
til Milano. (1921) 33000 Indbyggere. V. har en
interessant Basilika fra 13. eller 14.
Aarhundrede, flere andre monumentale Kirker og et
Museum med romerske Skulpturer og
Indskrifter, Statue af Cavour samt Silkeindustri og flere
Rismøller. V., der i Oldtiden hed Vercellæ,
skal være anlagt i Aaret 603 f. Kr. og var i
Romertiden et vigtigt Municipium. SØ. f. Byen
ligger den Raudiske Slette (Campi Raudii),
hvor Marius i Aaret 101 f. Kr. slog Cimbrerne.
(H. P. S.). C. A.
Verchnaja-Tunguska [’vjærkaja-tu’nguska],
den russiske Betegnelse for
Øvre-Tunguska, se Angara.
Verchojansk [’vjærkå-’jansk], jakutisk
Boronuk, By i det østlige Sibirien, 107 m o. H.
ved Floden Jana. C. 500 Indbyggere, hvoraf en
Trediedel er Jakuter. V. er berømt som det
Sted, der har den koldeste kendte Vinter
(÷ 50,5° i Middeltemperatur for Jan.). I Januar
1885 har man iagttaget ÷ 69° C., hvilket er
den laveste maalte Temperatur paa Jorden.
Trods denne strenge Vinter er Sommeren
(Middeltemperatur for Juli: 15,4°) varm nok til, at
Omegnen er bevokset med Lærkeskov.
(H. P. S.). M. V.
Verchojanske Bjerge [’vjærkå’ja’nskə-],
Bjergdrag i det nordøstlige Sibirien, Provins
Jakutsk, strækker sig fra Stanovoj-Bjergene
under 61° n. Br. mod NV. til hen imod nedre
Lena og danner Vandskellet mellem Aldan og
Lena mod S. og Indigirka og Jana mod N.
V. B., der har Navn efter sidstnævnte Flod,
har en Længde af 800 km og en Højde indtil
1420 m, men naar ingensteds Snegrænsen. I
nogle afsides Dale kan man som Rester fra
Istidens Gletschere træffe Islag (de saakaldte
Taryn), der kan have en Længde af 2—3 km
og aldrig smelter. Plantegeografisk er
Bjergkæden af Betydning, da den danner
Nordgrænsen for forskellige Træsorter som Fyr, Gran og
Røn. En stejl og smal Bjergsti, der ligger
indtil 1220 m o. H., fører fra Jakutsk over V. B.
til Byen Verchojansk.
(H. P. S.). M. V.
Vercingetorix, gallisk Høvding af
Arvernernes Stamme, rejste 52 f. Kr. sine
Landsmænd til Opstand mod Cæsar, der nylig havde
lagt hele Gallien under Romerne. Han forsøgte
først at umuliggøre Romernes Ophold i Gallien
ved at ødelægge Landet vidt og bredt; men da
Cæsar ikke desto mindre trængte sejrrig
frem, maatte han indeslutte sig i Fæstningen
Alesia. Han søgte imidlertid ved udsendte
Ryttere at skaffe sig Undsætning fra alle Dele af
Gallien, og medens Cæsar belejrede Alesia,
rykkede ogsaa en stor gallisk Hær frem imod ham.
Efter svære Kampe vandt dog Cæsar
Overhaand; V. maatte overgive sig og blev ført til
Rom, hvor han først maatte figurere ved
Cæsar’s Triumftog og derefter blev henrettet (46).
Han betragtedes senere som Gallernes
Nationalhelt; Napoleon III lod en Kolossalstatue af
ham rejse ved Alesia (s. d.).
H. H. R.
Werckmeister [’værkma^istər], Andreas,
musikalsk Polyhistoriker, f. 30. Novbr 1645 i
Benneckendorf (Sachsen), d. 26. Oktbr 1706 i
Halberstadt som Organist ved St.
Martinskirken, en flittig Forfatter paa Musikkens
Omraade, af hvis talrige Skrifter endnu en Del
findes bevaret. Heriblandt skal særlig ogsaa
nævnes hans Skrift »Musikalische Temperatur«
(1691), hvorved vor nuværende Stemning af
Instrumenter, der spilles med Klaviatur,
endelig blev fastslaaet, den saakaldte
»ligesvævende Temperatur«.
A. H.
Verdaguer [wærdə’ge(?)], Jacinto,
katalansk Forfatter, f. i Nærheden af Vich 17. Maj
1843, d. 10. Juni 1902. Af fattig Familie,
uddannedes til Gejstlig og blev 1870 Præst;
paa Grund af Svagelighed maatte han
foretage flere Sørejser, hvorved han
inspireredes til det ene af sine Hovedværker, det episke
Digt L’Atlánta. Det blev oplæst 1877 i
Barcelonas poetiske Akademi og hædredes med
dets højeste Præmie; det er en højstemt,
patetisk Digtning i kraftige Rhytmer. Emnet er
Sagnet om Atlantis sammenknyttet med
Columbus’ Bedrift. V.’s andet store episke Digt
er Canigó (1886), der giver Skildringer af
Pyrenæernes Natur og fortæller om de Kristnes
Kampe mod Maurerne i Katalonien; nogle
betragter det som endnu værdifuldere end
Atlantis-Digtet. I mindre Former har V. desuden
skrevet en Del lyrisk Poesi, der fornemmelig
er samlet i Idilis y cants mistichs (1879). Denne
højtbegavede Digter, hvis Frembringelser har
faaet stor Betydning for den katalanske
Litteratur, var tillige et sjælden beskedent og
elskværdigt Menneske.
E. G.
Verdal, Herred, Stjør- og V.
Sorenskriveri, Inntrøndelag Politidistrikt,
Nord-Trøndelag Fylke, 1587 km2 med (1920) 6747
Indbyggere, altsaa c. 4,2 pr. km2, udgøres af V.
Præstegæld med Stiklestad, Vinne og Vuku
Sogne med Væren Kapel; det omgives af
Herrederne Meraker, Hegra, Skogn, Levanger
Landdistrikt, Ytterøy, Inderøy, Sparbu,
Ogndal og Snaasa samt grænser mod Øst til
Sverige. Dette udstrakte Herred ligger ved den
indre Del af Trondhjemsfjorden. Det er en
udpræget Fjeldtrakt, der ved Verdalselvens og
dens Fortsættelse Helgaaens Dalføre deles i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
