Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verbeeck, Pieter Cornelisz - Werben - Verbena - Verbenefamilien - Verbeneordenen - Verberie - verbi causa - Verbigeration - Verboeckhoven - Verboom, Adriaen Hendricksz - Verborum obligationes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omhyggeligt udførte Rytterbilleder, Jagtscener m.
v. I Moltke’s Galleri i Kbhvn en Rytterscene
(1642).
A. Hk.
Werben [’værbən], lille Landstad i
preussisk Provins Sachsen, ved Elben, 20 km SØ. f.
Wittenberge; c. 1650 Indbyggere. Ved W.
anlagde og hævdede Gustaf II Adolf i Juli-August
1631 en befæstet Lejr, der i 1636 paa ny
besattes af Svenskerne under Baner, og som i
August samme Aar blev erobret af de
kejserlige Tropper, men i Oktober blev tilbageerobret
af Banér.
O. K.
Verbena L. (Verbene), Slægt af
Verbenefamilien, Urter eller smaa Buske med
nedliggende eller oprette Stængler og
modsatte, tandede og ofte delte Blade.
Blomsterstanden er et forlænget eller
sammentrængt Aks, og Blomsterne er smaa eller
middelstore; Bægeret er rørformet, Kronen
fladkravet og svagt 2-læbet; 4 tomægtige Støvblade.
Frugten er en 4-delelig Spaltefrugt. Jernurt
(V. officinalis L.) er en fleraarig Urt, 60 cm
høj; dens Blade er 3-delte. De hvide eller
rødlige Blomster sidder i lange Aks. Den hører
hjemme i Sydeuropa og Australien. I Oldtiden
var den i Grækenland og Rom højt anset som
Lægeplante og i den religiøse Kultus. Ved
Krydsning mellem forskellige Arter er den som
Prydplante almindelig dyrkede V. hybrida hort.
opstaaet (se ndf.).
A. M.
De dyrkede V. har almindeligst nedliggende
Stængler, Blomsterstænglerne er dog oprette.
Blomsternes Farver varierer i hvidt, rødt, blaat
og violet i mange Nuancer. De dyrkes til Dels
som Potteplanter, men navnlig til Udplantning
i Blomsterbede, og som enaarige. Formering
sker ved Frø, der saas i Februar—Marts i Hus
eller i Varmebed, med Prikling, senere
Indplantning i Potter, og Udplantning i Maj. Der
findes flere Navnesorter, som den skarlagenrøde
Defiance og den rosenrøde Miss Ellen Willmott;
disse formeres ved Stiklinger, hvorfor der maa
overvintres Moderplanter i Koldhus, lyst men
ikke forjugtigt.
P. F.
Verbenefamilien (Verbenaceæ),
tokimbladede og helkronede Planter af Verbeneordenen,
Urter, Buske eller Træer; enkelte er Lianer.
Grenene er ofte firkantede. Bladene er
modsatte, helrandede, sjælden fingrede eller
fjerdelte; uden Akselblade. Blomsterne, der sidder
i Klase eller Kvast, er tvekønnede og
uregelmæssige; der findes et 5-talligt Bæger og en
5-tallig Krone, der ofte er læbedannet, men ej
saa udpræget som hos Læbeblomstrede; 4
tomægtige eller 2 Støvdragere. Frugtknuden er
hel og med 1—4 Rum; den bærer en endestillet
Griffel. Frugten er en Spalte- eller Stenfrugt.
Familien tæller c. 750 Arter, der er udbredte i
subtropiske og tropiske Egne. Flere, saaledes
især Teaktræet (se Tectona), giver
Gavntømmer af høj Værdi.
A. M.
Verbeneordenen (Verbenales), Orden af
tokimbladede og helkronede Planter, Urter,
Buske eller Træer med modsatte Blade uden
Akselblade. Blomsterne er undersædige og
ensymmetriske og har kun 4 (tomægtige)
Støvdragere; Kronen er oftest 2-læbet. Frugten er en
4-delelig Spaltefrugt med nødagtige Delfrugter.
V. omfatter kun to Familier:
Læbeblomstrede og Verbenefamilien.
A. M.
Verberie [værbö’ri], By i det nordlige
Frankrig, Dept Oise, ved venstre Bred af Oise, NØ.
f. Paris, 1840 Indbyggere, har en Kirke fra
13.—15. Aarhundrede. V. driver Fabrikation af
Sukker og Børster. V. var en vigtig By i
Merovingertiden og har haft et Slot fra den Tid.
Byen er delvis ødelagt under Verdenskrigen.
(M. Kr.). E. St.
verbi causa (lat.), for Eksempel.
Verbigeration (lat.), et ved visse
Sindssygdomsformer og visse Hjernesygdomme
forekommende Symptom, der bestaar i, at enkelte
Stavelser eller Ord idelig gentages uden
paaviselig Mening eller Hensigt.
H. H.
Verboeckhoven [fər’bu.khofə(n)]
(Verboekhoven), 1) Eugène Joseph,
belgisk Maler og Raderer, f. 8. Juli 1799 i
Warneton, d. 19. Jan. 1881 i Bryssel. V. fik den første
Kunstundervisning af Faderen, Billedhuggeren
Barthélemy V., studerede senere under
Ommeganck og uddannede sig videre paa Rejser i
England, Tyskland, Frankrig etc. Han har
malet en Mængde Dyrbilleder, der fornemmelig
omkring Midten af 19. Aarhundrede var i høj
Grad søgte og bragte Ry over V.’s
Kunstnernavn, alskens Dyr, fra store Rovdyr til
Fjerkræ, gengivne med mægtig Forskertrang (han
skal være gaaet ind i et Løvebur for, med
Livsfare, at tegne en Løve nær ved). V.’s
Penselføring er elegant, meget sirlig og minutiøs,
ikke alene i hans Smaabilleder, men ogsaa i de
større. Han maler gerne, i Potter’s Manér,
hvilende Dyr i Landskabsomgivelser; Tegningen af
Dyrene er korrekt og sikker; i saa Henseende
havde de plastiske Dyrestudier, han havde
udført under Faderens Vejledning, været ham til
Nytte. Kendte Arbejder (Landskaber med Kvæg)
af V. findes bl. a. i Amsterdams Rijksmuseum,
Museet i Bryssel, Fodor-Museet i Amsterdam,
Berlins Nationalgalleri og
Raczynski-Samlingen i Berlin (»Paa Engen« [1829]). I Oslo
Nationalgalleri ses Skovlandskab med Dyr (1836,
Landskabet af Hellemans). V. var ogsaa
Billedhugger (Statuen »I Tanker« [1848]), raderede
Dyrbilleder, litograferede, illustrerede La
Fontaine’s Fabler og H. Monnier’s Folkescener. Han
levede i Bryssel. — 2) Broderen Charles V.
(1802—89) har fornemmelig malet Søstykker.
A. Hk.
Verboom [fər’bo.m], Adriaen
Hendricksz, hollandsk Maler, f. 1628, rimeligvis
i Rotterdam, d. 1670 i Amsterdam, virkede
1650—60 i Haarlem, malede under Indflydelse af
J. v. Goyen og især J. v. Ruisdael gode
Landskaber (med Staffage af Lingelbach, A. v. de
Velde o. a.). I Amsterdams Rijksmuseum et
Landskab fra 1653, i Kunstmuseet i Kbhvn »Vej
til Indelukket«, et Par Billeder i Sthlm’s
Nationalmuseum; endvidere i Museerne i Haag,
Berlin, Paris. Dresden m. v.
A. Hk.
Verborum obligationes (lat.:
»Verbalkontrakter«) er den almindelige romerretlige
Betegnelse for de mundtlige Kontrakter
(obligationes quæ verbis contrahuntur), af hvilke
stipulatio (s. d.) var den vigtigste.
C. W. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
