Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vends - Vendsyssel - Wendt, Frantz Wilhelm - Wendt, Johann Christian Wilhelm - Vene - Venedey, Jakob - Venedig - Vene Grund - venenum - Venepulskurve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
o. l., 356 ha Tørveskær, 2715 ha Skov og
Plantage, 112 ha Lyngbakker, 932 ha Vej, Jernbane,
Byggepladser o. l. og 153 ha Vandareal. Hvede
og Rug dyrkes i omtrent lige stor Udstrækning,
og i Middelfartegnen er der nogen Tobaksavl;
den tidligere betydelige Humleavl i
Brænderupegnen er nu i stærk Aftagende. — Af
Kreaturholdet var der 1924: 4952 Heste, 23093 Stkr.
Hornkvæg, 1902 Faar og 26052 Svin. — Herredet
omfatter 20 Sogne og udgør sammen med
Middelfart Købstad V. Herreds Provsti (Fyns Stift); det
hører til Assens Amtsraadskreds, 43. Retskreds
(Middelfart Købstad og V. Herred samt Resten
af Wedellsborg Birk) og til 32. Politikreds
(samme Omraade). — Gennem Herredet gaar
Statsbanen mellem Odense og Strib samt
Privatbanen Odense—Brænderup—Middelfart;
endvidere et Stykke af den ligeledes private
Bogense—Brænderup Bane. — V. Herred, i
Valdemar II’s Jordebog kaldet Wændæslæthæreth,
hørte i Middelalderen til Fyns Vestersyssel; fra
1660 dannede det et eget Amt, Hindsgavl Amt,
indtil Odense Amt oprettedes 1800.
(H. W.). M. S.
Vendsyssel, den østlige, største Del af det
N. f. Limfjorden liggende Jylland, den
»nørrejyske Ø«, der foruden af V. bestaar af
Hanherrederne og Thy. Om Højdeforholdene og
den fysiske Beskaffenhed i det hele af V., der
i Midten er opfyldt af Bakkepartiet
Højvendsyssel, se Hjørring Amt. V., der i den
ældste Tid kaldtes Vendle (i Valdemar II’s
Jordebog Wændlesyssel, i Knytlingesaga
Vendelshage), indbefattede vistnok i Oldtiden og den
tidlige Middelalder alt Landet N. f. Limfjorden
og er ofte senere brugt i denne Betydning. I
13. Aarhundrede omfattede Syslet de nuværende
Herreder i Hjørring Amt undtagen
Øster-Hanherred, der hørte til Thysyssel; fra 1660 bestod
det af Aastrup og Sejlstrup Amter samt
Børglum Amt. V. og dets djærve, haardføre
Befolkning, Vendelboerne, omtales ofte i
Historien, navnlig i Anledning af den fremtrædende
Plads, de indtog i Middelalderens
Bondeuroligheder. (Litt.: A. P. Gaardboe,
»Fortidsminder fra V.« [Aarhus 1893]; F. Nielsen,
»V. og Vendelboerne for et halvt Aarhundrede
siden« [Kbhvn 1880]; C. Klitgaard, »Blade
af V.’s Historie, historiske Skildringer i
populær Form« [Hjørring 1900]; Lønborg Friis,
»V.’s Nationaldragter og Vendelboerne i gamle
Dage« [Hjørring 1902]).
(H. W.). M. S.
Wendt, Frantz Wilhelm, dansk
Handelsgartner i Roskilde, nedennævntes Søn, f. 2.
Juli 1815, d. 2. August 1895. 1830 blev W. Elev
paa Gisselfeldt, og 1836 underkastede han sig
Kunstgartnereksamen. 1839—43 var W.
Gartner paa Vallø og paa Ledreborg 1843—51, da
han nedsatte sig som Handelsgartner paa Skt.
Jørgensbjerg ved Roskilde. Han kastede sig
særlig over Planteskoledrift og drev tillige en
ret betydelig Frøhandel. 1889 solgte han sin
Ejendom og levede de sidste Aar som
Privatmand i Roskilde. W. har skrevet et Par
mindre Bøger om Rodfrugter og Handelsplanter og
var en Foregangsmand paa
Rodfrugtdyrkningens Omraade. Han deltog meget i det
offentlige Liv og beklædte en Mængde Tillidsposter.
Ved Eksamen i Blomsterdyrkning og Driveri
ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole var
han Eksaminator i førstnævnte Fag. Han ydede
Datidens Havebrugs- og Landbrugsudstillinger
en betydelig Støtte ved altid at møde med store
og righoldige Samlinger. W. var Æresmedlem
af flere Foreninger, bl. a. af »Almindelig dansk
Gartnerforening«.
(L. H.). P. F.
Wendt, Johann Christian
Wilhelm, dansk Læge, f. 16. Septbr 1778 i
Eckernförde, d. 4. Marts 1838 i Kbhvn. Efter
at have studeret Kirurgi i Eckernförde paa
Christian’s Plejehus, kom W. 1798 til Kbhvn,
blev 1801 Student, tog kirurgisk Eksamen 1802
og blev derefter assisterende Læge ved
Almindeligt Hospital og Docent i Naturlære ved
Veterinærskolen, 1803 Bataillonskirurg, 1804 Læge
ved Vartov og Distriktslæge, og samme Aar
tog han medicinsk Eksamen. 1812 blev han
Medicinalrevisor, 1813 Overmedicus ved
Almindeligt Hospital, 1817 titulær Professor, 1823
Æresdoktor ved Kiels Universitet, 1832
Stabs-kirurg ved Landmilitæretaten. — W. har
betydelige Fortjenester paa meget forskellige
Omraader. Han forbedrede Hygiejnen og
Medikamentforsyningen i Hæren, udarbejdede den
første Militærfarmakopé (1813) og skaffede
Almindeligt Hospital større Anseelse end
tidligere, saa at de Studerende søgte
Undervisning paa Hospitalet; han var et meget
virksomt Medlem af Kommissionerne for Oprettelse
af et Garnisonssygehus i Kbhvn og for Kbhvn’s
Fattigvæsens Omordning. — W. har skrevet en
Mængde Afhandlinger, væsentligst mindre Ting,
til Dels medicinalhistoriske. Han var meget
belæst og ejede et ualmindelig stort Bibliotek.
G. N.
Vene, d. s. s. Blodaare, se Blodkar, S. 437.
Venedey [’fe.nəda^i], Jakob, tysk Politiker
og Forfatter, f. 1805 i Köln, d. 1871, var 1832-48
hindflygtig af politiske Grunde, repræsenterede
Hessen-Homburg i Frankfurter-Parlamentet
1848, var stortysk og radikal; skrev
historiskpolitiske Skrifter, Rejsebeskrivelser og
Biografier.
H. J-n.
Venedig, se Venezia.
Vene Grund, 1) i Smaalands Farvandet, S.
f. Sjælland, Vest for Knudshoved, deler Farvandet
i to Dele og bestaar af flere Plader, skilte ved
smalle Løb. Paa flere af Pladerne findes læge
Steder med kun 1 à 2 m Vand. 2) i Farvandet
mellem Ærø og Strynø, S. f. Mørkedyb. Dybden
paa Grunden er 2 à 3 m; det lægeste paa
Nordenden. Denne Grund kaldes ogsaa Meyers
Grund. Begge Grunde er godt afmærket.
G. F. H.
venenum (lat.), Gift.
Venepulskurve, en grafisk Opskrivning af
den Bevægelse, som under Hjertets Arbejde
fremkaldes i Venerne. Denne Bevægelse
optegnes paa lignende Maade som Arteriepulskurven,
men her ved, at der er anbragt en Pelotte paa
en stor Vene paa Halsen, vena jugularis.
Svingningerne i Pelottens Membran overføres paa en
Skriver, som optegner Bevægelsen paa et
roterende Stykke Papir. Der optages herved en
Kurve, der normalt har forskellige Takker
svarende til Bevægelse i For- og Hjertekammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
