Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vender - Vendetermometer - Vendetta - Véndidad - Vending - venditio bonorum - Vendôme (By) - Vendôme (Slægt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1847 en Nationalforening (»Mačica serbska«),
som udgiver et litterært Tidsskrift og et
folkeligt Ugeblad for Øvrelausitz, medens et
Ugeblad for Nedrelausitz udkommer i Kottbus.
V.’s ivrigste Foregangsmand var Joh. Ernst
Schmaler (Šmolar) i Bautzen (1816—84), deres
mest kendte Digtere Andr. Seiler (Zejler) og J.
Cišinski (Jakob Bart); deres nuværende Leder
er Ernst Mucke (Muka). V.’s Litteratur er mest
religiøs og folkelig oplysende; dens ældste
Mindesmærke er en katolsk Bønnebog fra 1512.
De fleste V. er Protestanter, i Kongeriget
Sachsen findes 12000 Katolikker. V. holder fast ved
mange gamle Sæder og Skikke. Kendt er særlig
Kvindernes Nationaldragt i Spreewald, der er
et yndet Udflugtssted faa Timers
Jernbanekørsel fra Berlin. Ogsaa de fortyskede V.
i Sachsen-Altenburg hævder endnu deres
Nationaldragt, hvis Kvindeklædning har de korte
Skørter fælles med Nationaldragten hos de
slovenske Gaildal-Kvinder. (Litt.: Leizmann,
»Antipathieen zwischen teutschen und slavischen
Volksstämmen« (1845); Andree, »Wendische
Wanderstudien« [1873]; samme, »Das
Sprachgebiet der Lausitzer Wenden« [1873]; Schiern,
»Nyere historiske Studier«, II, 456 [1879];
Mucke, »Statistik der Lausitzer Wenden«
[1886]; W. v. Schulenburg, »Wendisches
Volkstum in Sage, Brauch und Sitte« [1882];
Pypin, »Das sorbisch-wendische Schrifttum«
[1884]; Steenstrup, »Venderne og de
Danske« [Universitetets Indbydelsesskrift 1900];
Tetzner, »Die Slaven in Deutschland« [1902]).
G. S-e.
Vendetermometer. V.’s Indretning er
beskrevet under Artiklen Termograf. Det
anvendes, foruden i den nævnte Indretning, ved
hydrografiske Undersøgelser til Maaling af
Havets Temperatur i forskellige Dybder, idet det
er anbragt i en Kip-Indretning, som ved et
Faldlod, der glider langs Ophængningssnoren,
bringes til at kippe, naar Termometret
befinder sig i den ønskede Dybde.
H.-P.
Vendetta (italiensk), Blodhævn, den Pligt,
som en myrdet Persons Slægtninge mener at
have: at tage blodig Straf over Drabsmændene
og disses Familie. Denne Skik har holdt sig
paa Øen Corsica lige til vor Tid og har ofte
foranlediget stor Blodsudgydelse. I Mérimée’s
berømte Fortælling »Colomba«, der foregaar
paa Corsica, danner V. et Hovedmotiv for
Handlingen.
E. G.
Véndidad, en af Parsernes under Navnet
Avesta sammenfattede hellige Bøger. Den
ældre (mellempersiske) Form var Vidèvdâd
(Loven mod Dæmonerne). V. hører til de senere
Dele af Avesta og bestaar af flere forskellige
Elementer, der oprindelig ikke har noget med
hverandre at gøre. Af Bogens 22 Kapitler
(kaldet Fargard) indeholder det første en
Beretning om Skabelsen af de forskellige Lande,
det andet nogle ældgamle Myter, det nittende
Sagnet om, hvorledes den onde Aand frister
Zarathustra; de øvrige Kapitler danner en Slags
Præstelovbog, hvori der navnlig behandles
Spørgsmaal om Renhed og Urenhed, rituelle
Renselser o. s. v.
A. C.
Vending, en Fødselsoperation, hvorved
Fosterets Leje forandres, enten fra et Skraaleje til
et Længdeleje, eller fra en Hovedstilling til
Underkropsstilling (eller omvendt). Fremkaldes
en Hovedstilling, kaldes det »V. paa Hovedet«,
ellers »V. paa Fod (resp. Fødder)«, sjældnere
»V. paa Sædet«. Operationens Øjemed er at
skabe gunstigere Betingelser for Fødselen,
eventuelt for en hurtig Forløsning; i sidstnævnte
Tilfælde vil da »Fremtrækning« følge straks
efter V. Fosterets Leje kan i nogle Tilfælde
forandres alene ved at give Kvinden et bestemt
Leje samt ved at indvirke paa Fosteret gennem
Bugvæggen (V. ved udvendige Haandgreb);
men i de fleste Tilfælde maa en Haand indføres
i Fødselsvejen — undertiden hele Haanden,
undertiden kun et Par Fingre op i selve
Livmoderen.
V. paa Hovedet var kendt allerede af
Hippokrates, V. paa Fod af Celsus (paa
Kristi Tid). Men Fodvending blev atter forglemt,
bragtes først atter frem midt i 16. Aarhundrede
af Ambroise Paré.
(Lp. M.). J. P. H.
venditio bonorum (lat. »Salg af Formuen«)
betegner i romersk Ret den ved det prætoriske
Edikt indførte ældste Form af Realeksekution
i Debitors hele Formue, der, naar flere
Kreditorer rejste Krav paa Fyldestgørelse i den
insolvente Fællesdebitors Formue, fremtraadte
som en Konkursbehandling. Eksekutionen
indlededes ved, at en enkelt Kreditor ifølge sin
Begæring ved et Dekret af Prætor — rei
servandæ causa — indsattes i Raadigheden over
Debitors Formue (missio in bona debitoris).
Efter at en af Kreditorerne var valgt til
magisier bonorum og Salgsbetingelser (leges
venditiones) var fastsatte og offentliggjorte, solgtes
derpaa ved offentligt Salg Debitors hele
Formue til Fordel for samtlige Kreditorer. Tilslag
(addictio) gaves den, der bød Kreditorerne de
fleste Procenter. Køberen (bonorum emptor)
blev Fællesdebitorens Universalsuccessor og
havde pro rata at fyldestgøre de øvrige
Kreditorer. I den senere Ret realiseredes bona
debitoris stykkevis af en curator bonorum.
C. W. W.
Vendôme [vã’do.m], By i det nordlige
Frankrig Dept Loir-et-Cher, ved Loir, NV. f. Blois,
9800 Indb. V., der er Knudepunkt paa
Orléans-Banen, har Ruiner af et gammelt Slot, der
tilhørte Hertugerne af V., en gammel Abbedikirke
fra 12. Aarhundrede med et 80 m højt Taarn
og Rester af Fæstningsmure. Byen har et
Bibliotek (26000 Bind) og et Museum. V. driver
Fabrikation af Ost, Handsker og Papir. Ved V.
Fægtninger 15. Decbr 1870 og 6. Jan. 1871.
Omegnen dannede det tidligere Grevskab
Vendômois. Arrondissementet V. (8 Kantoner, 109
Kommuner) har 76000 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Vendôme [vã’do.m], fransk Greve- og
Hertugslægt i Landskabet V. Den gamle
Greveslægt uddøde med Burghard VII 1374, og Lenet
gik over til Slægten Bourbon, hvoraf Henrik
IV udgik. Frants I ophøjede 1515 V. til et
Pairiehertugdømme for Karl af Bourbon, d.
1537. Henrik IV, hans Sønnesøn, forenede det
ved sin Tronbestigelse med Kronen, men gav
det 1598 i Len til sin uægte Søn César. V. kom
først endelig ind under Kronen 1712, da den
berømte General V. døde.
César, Hertug af V., Storadmiral, f. 1594,
d. 22. Oktbr 1665, ældste Søn af Henrik IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
