Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Velletri - Wellhausen, Julius - Wellhorn - Wellingborough - Wellington (New Zealand) - Wellington (Shropshire) - Wellington (Somersetshire) - Wellington, Arthur Wellesley
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod SØ. gaaende Fremspring af det 812 m
høje Monte Artemisio samt ved Banen fra Rom
til Terracina. (1921) 22000 Indbyggere. V. er
temmelig slet bygget, og af monumentale
Bygninger findes kun Kirken Santa Maria fra 14.
Aarhundrede, Domkirken San Clemente samt et
stort Regeringspalads. Den driver stor Vinavl
og er Sæde for Biskoppen af Ostia-V., der
tillige er Kardinaldekan. Kvinderne fra V. har
Ry for Skønhed, og hertil bidrager deres
smukke, ejendommelige Festdragt. 1734 kæmpede
Neapolitanerne N. f. V. mod Østerrigerne, og
1849 slog Garibaldi her de neapolitanske
Tropper, der rykkede mod Rom. V. var i Oldtiden
oprindelig en betydelig Volskerby, der 338 f. Kr.
kom under Rom.
(H. P. S.). C. A.
Wellhausen [’vælhau^zən], Julius, tysk
Orientalist, f. 17. Maj 1844 i Hameln, d. 7. Jan.
1918 i Göttingen. Forsker af det gamle
Testamente og semitisk Filologi. Efter at have
drevet Studier i Göttingen. især hos H. Ewald,
blev han 1870 Privatdocent. 1872 Professor ved
det teologiske Fakultet ved Universitetet i
Greifswald. Da hans Syn paa Biblen
fjernede sig fra det overleverede, gik han over
i det filosofiske Fakultet som Professor i
semitiske Sprog. 1882 i Halle, 1885 i Marburg,
1892—1913 i Göttingen. W.’s Navn er uløselig
knyttet til det Syn paa det gamle Testamente,
der blev almindeligt gældende i hele hans
Generation, og som kendetegnes ved Navnene
Reuss, Vatke, Graf, Kuenen og W.; det var
W., som ved sin glimrende Fremstilling og
klare Begrundelse fik de nye Synspunkter til
at trænge igennem. Grundlaget for dem var
det litterære kritiske Syn paa Mosebøgerne,
ifølge hvilket disse er sammensat af fire
Hovedskrifter (»Kilder«). Det nye Synspunkt gik ud
paa, at Mosebøgernes »Præsteskrift«, som bl. a.
indeholder de udførlige Kultuslove, var det
yngste af dem alle, et Grundlag for den senere
Jødedom, men ukendt i det gamle Israel.
Hovedbeviset blev ført gennem en Sammenligning
med de øvrige Skrifter i det gamle Testamente;
paa dette Grundlag paavistes en
Udviklingslinie i Israel’s Religion, hvorefter det ældste
Israel først ikke adskilte sig fra beslægtede
Folk med deres naturbaarne Kultus, men
dernæst omskabtes af Profeterne, der hævdede en
kultusløs Religion, en »etisk Monoteisme«;
denne fastholdtes i en senere Periode af det i
Magt voksende Præsteskab, der nu udformede
Kultus under Paavirkning af det profetiske
Synspunkt. Disse Tanker fremsattes i
»Geschichte Israels«, I (1878), senere udkommet
i flere Oplag som »Prolegomena zur Geschichte
Israels«. Tidligere havde han bl. a. udgivet »Der
Text der Bücher Samuelis« (1871), »Die
Pharisäer und die Sadducäer« (1874). Sine
tekstkritiske Studier over Mosebøgerne og de
historiske Bøger samlede han i »Die Composition
des Hexateuchs und der historischen Bücher
des Alten Testaments« (1889, 3. Udgave 1899).
Hans »Prolegomena« fik sin Fortsættelse i
»Israelitische und Jüdische Geschichte« (1894,
senere flere Udgaver); »Die kleinen Propheten«
(1892) indeholder Oversættelser og korte
Noter, der ofte kaster et skarpt Lys over
Sammenhængen; en samlet Oversigt over det gamle
Testamentes Skrifter findes i hans Udgave af
Fr. Bleek, »Einleitung in das Alte Testament«
(4.-6. Udgave 1878-93). Ved Siden af det
gamle Testamente studerede W. især de gamle
Arabere. I »Muhammed in Medina« (1882) har
han oversat det væsentlige af Wîqidî’s Bog om
Muhammed’s Felttog. »Reste arabischen
Heidentums« (1887, 2. Udgave 1897) er en paa
Grundlag af ældre arabisk Litteratur sammenstillet
Fremstilling dels af Gudenavne, dels af
religiøse Skikke hos Araberne. »Das arabische
Reich und sein Sturz« (1902) giver paa
Grundlag af en skarp Kildekritik Hovedlinierne i de
umajjadiske Kalifers Historie. Nogle af de
nævnte og andre Værker udkom under
Fællestitlen »Skizzen und Vorarbeiten«. W. optoges
senere af nytestamentlige Studier og udgav
»Das Evangelium Marci« (1903), hvorpaa fulgte
Behandling af Matthæus og Lukas (1904) og
»Einleitung in die drei ersten Evangelien«
(1905).
J. P.
Wellhorn [’vælhårn], se Wetterhorn.
Wellingborough [’we£iŋbərə], By i det
sydlige England, Northamptonshire, tæt ved
Floderne Ises og Nenes Sammenløb, har
Latinskole, stor Fabrikation af Skotøj, Jernværker,
Bryggerier og (1921) 20365 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.
Wellington [’we£iŋtən], Hovedstad i den
britiske Koloni New Zealand, ligger paa
Nordøen ved Cook-Strædet og har (1921) med
Forstæder 118490 Indbyggere; en anselig By med
vidtstrakte Forstæder, Regeringsbygning,
Vandværk, elektrisk Belysning, Skoler, Teatre,
Banker, Skibsværft o. s. v., Industri, særlig
Konservesfabrikation, Garveri, Bryggeri og andre til
Landbruget knyttede Virksomheder. Fra W.
udgaar flere Jernbanelinier, og Byen staar i
regelmæssig Forbindelse saavel med Australien
som med Europa. W. blev anlagt 1839.
M. V.
Wellington [’we£iŋtən], By i det mellemste
England, Shropshire, 16 km Ø. f. Shrewsbury.
(1921) 8148 Indbyggere. Kul- og Jerngruber,
Kalkstensbrud, Fabrikation af Jerntraad og
Søm. W. ligger ved den gamle Romervej
Watling Street og hed oprindelig Watling Town.
I Nærheden ligger det 407 m høje
Udsigtspunkt Wrekin, der er en udslukt Vulkan.
M. H-n.
Wellington [’we£iŋtən], By i det sydlige
England, Somersetshire, ved Foden af
Blackdown Hills; Fabrikation af Uldvarer,
Jernstøberier og Teglværker. (1921) 7221 Indbyggere.
Fra denne By havde Hertugen af W. sin
Titel, og paa Blackdown Hills er rejst et Taarn
til Erindring om hans Sejr ved Waterloo.
(M. Kr.). M. H-n.
Wellington [’we£iŋtən], Arthur
Wellesley, Sir, Hertug, engelsk Feltherre og
Statsmand, f. 1. Maj 1769 i Dublin, d. 14. Oktbr 1852
paa sit Slot ved Dover. Efter at have
gennemgaaet Militærskolen i Angers i Frankrig kom
han 1787 som Fændrik i engelsk Tjeneste; dels
ved Køb og dels ved Protektion ansattes han
1793 som Oberstløjtnant ved 33.
Infanteriregiment, ved hvilket han 1794 gjorde Felttoget
med i Flandern. 1797 fulgte han sin ældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
