Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Velázquez, Diégo Rodrigues de Silva y - Velázquez, Diego - Velay - velbaaren - Velbert - velbyrdig - Welch, William Henry - Welcker, Carl Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Juan d’Austria, de to kostelige Filosoffer
(Menippus og Æsop) er Karakterstudier af en
vidunderlig Sandhed. — Endnu skal omtales
enkelte af de mest fremragende af V.’s Værker,
der findes i Samlinger uden for Spanien. I
Berlin er et udmærket Kvindeportræt (medens den
berømte General del Borro i samme Samling
betvivles at være af V.), i Dresden to
Mandsportrætter, hvoraf det betydeligste Juan de
Mateos, i London Portrætter af Filip IV og af
Admiral Pulido-Pareja, i Louvre Infantinden
Margarita, i Gal. Doria i Rom er V.’s
mesterlige Portræt af Pave Innocens X »en Skole i
Malerkunst« sammen med Portrættet af
Billedhuggeren Montañes (Prado) maaske det
ypperste, hans Pensel har skabt. Selvportrætter af
V. hænger i Uffizi i Firenze og det kapitolinske
Museum, Rom. Et godt Arbejde fra V.’s
Værksted findes i Kunstmuseet i Kjøbenhavn,
Portrættet af Filip IV’s Dronning, Isabella af
Bourbon; i Oslo Nationalgalleri »Kone med Frugt«.
Til Slut skal det ikke glemmes, at V. ogsaa
paa Landskabsmaleriets Omraade har ydet
betydelige og interessante Værker (bl. a. Villa
Medicis Have i Rom, Tritonfontænen i Parken
ved Aranjuez, begge i Prado, Madrid). (Litt.:
W. Stirling, »W. und seine Werke« [London
1855, tysk Udg. Berlin 1856]; H. Lücke, »V.«
[Dohme, »Kunst und Künstler«, III, Leipzig
1880]; Ch. B. Curtis, V. and Murillo [London
1883]; Julius Lange, »V.« [»Billedkunst«,
Kbhvn 1884]; C. Justi, »V. und sein
Jahrhundert« [I—II, Bonn 1888, 3. Opl. 1924; et
Hovedværk]; Knackfuss, »V.«
[»Künstlermonographien«, VI, Bielefeld und Leipzig 1895,
5. Opl. 1905]; R. A. M. Stevenson, V.
[London 1899]; A. de Beruete, V. [Paris 1898];
J. O. Picon, Vida y obras de V. [Madrid
1899]; W. Genzel, »V.« [»Klassiker der
Kunst«, VI, Stuttgart 1905]; A. Bréal, V.
[Paris, oversat paa Engelsk 1904]; E. Faure,
V. [1903]; A. Bréal, V. [1905, 1920];
Lafond, V. [1908]; K. Warburg, »V. och hans
konst« [1899]; J. L. Bensusan, V. [oversat
paa Engelsk, 1907]; A. F. Calvert and
Hartley, V. [London 1908]; Aug. Mayr,
»Kleine V.-Studien«; H. Kehrer, »V.«
[München 1920]).
(A. R.). A. Hk.
Velázquez [wæ’laþkæþ], Diego, spansk
Opdagelsesrejsende (c. 1450), fulgte Columbus
paa dennes tredje Rejse 1493 og blev 1511
Guvernør paa Cuba. 1519 overdrog han Cortez at
udruste en Ekspedition for at erobre Mexiko,
men de kom hurtig i Strid indbyrdes, og 1524
maatte han afgaa fra Statholderembedet.
C. A.
Velay [vö’læ], sydfransk Landskab, der nu
hører under Dept Haute-Loire, men tidligere
var en Del af Provinsen Languedoc.
Hovedstaden er Le Puy. Cevenner-Kæden Monts
de V. opfylder en stor Del af V. V. var
tidligere kendt for sine Kniplinger.
(M. Kr.). E. St.
velbaaren, se velbyrdig.
Velbert [’fælbərt], By i preussisk
Rhin-Provinsen, Regeringsdistrikt Düsseldorf, 22 km NØ.
f. Düsseldorf i en klippefuld Egn, har (1925)
25707 Indbyggere, hvoraf 1/4 Katolikker.
Betydelig Jern- og Messingvareindustri, specielt
Laase- og Værktøjsfabrikation, Jernstøberi og
Maskinfabrikation, Teglbrænderi og
Kalkbrænderi.
(Joh. F.). O. K.
velbyrdig, af god Byrd eller Slægt (se
Byrd). Samme Betydning har velbaaren,
medens højbaaren betegner den, der er af
særlig høj Byrd. I de sidste Aarhundreder af
Middelalderen og den nærmest efterfølgende
Tid brugtes v. og velbaaren, af hvilke det sidste
da var langt sjældnere end det første, saa godt
som udelukkende om Adelige, højbaaren
derimod om Fyrster. Senere fik de to førstnævnte
Udtryk et stadig videre Anvendelsesomraade og
samtidig en ringere Værdi, og de afløstes nu
for fornemme Folks Vedkommende af
højvelbaaren; tillige blev velbaaren under Indflydelse
fra Tysk mere almindeligt og noget finere end
v. Efter de ældre fra Enevældens Tid
stammende Regler var Rangtitulaturen saaledes: for 2.
Rangklasse højvelbaaren, for 3. Rangklasse høj-
og velbaaren, for 4. Rangklasse højædel og
velbaaren, for 5. Rangklasse højædel og
velbyrdig, for 6.-9. Rangklasse velædel og velbyrdig.
P. J. J.
Welch [we£(t)∫], William Henry,
amerikansk Bakteriolog og Patolog, f. 8. April 1850
i Norfolk, Conn. W. studerede i Tyskland
1876—78 og 1884—85 og hørte sammen med C. J.
Salomonsen og andre til Breslauer-Skolens
Elever. Han blev Professor i Patologi ved Bellevue
Hospitalets Medical College 1879—84 og
ansattes derefter ved John Hopkins Universitet.
Desuden indtraadte han i Ledelsen af
Rockefeller Instituttet 1901 og af Carnegie Instituttet
1906. Fra Cohnheims Laboratorium stammer
hans Arbejder over det akutte Lungeödem 1877.
W. paaviste Staphylococcus albus og dens
Forhold til Infektion (1892) og Bacillus
aërogenes. Andre af hans Studier drejede sig om
Thrombose og Emboli (1899) og om
Difterigiftens Virkninger (1891—92). Foruden en større
Bog om Bakteriernes Biologi, skrev han
Infection and Immunity (1894) og Bacteriology of
surgical infection (1895).
J. S. J.
Welcker [’valkər], Carl Theodor, tysk
Retslærd og Politiker, f. 29. Marts 1790 i
Oberofleiden, d. 10. Marts 1869 i Neuenheim, 1812
Privatdocent, 1813 Prof. extraord. i Giessen,
1814 Ord. i Kiel, overtog der Redaktionen af
»Kieler Blätter«, 1817 i Heidelberg, 1819 i
Bonn, hvor der indlededes Undersøgelser
mod ham for »demagogische Umtriebe«, 1823
i Freiburg i. B., hvor han paa Grund af
sin politiske Opposition ofte fortrædigedes af
Regeringen og et Par Gange blev suspenderet
fra sit Embede, hvorefter han drog til
Heidelberg. W., der havde spillet en betydelig Rolle
som liberal Politiker — 1848 var han
Forbundsgesandt i Frankfurt, senere i diplomatisk
Sendefærd i Stockholm, med Oberst J. L. Mosle
i Wien o. s. fr. — og aldrig tabte sin
Interesse for Politikken, stod dog i sine senere Aar
som en upaaagtet Fortidslevning. Sammen med
v. Rotteck og Dettinger havde han stiftet »Der
Freisinnige«, med v. Rotteck udgav han »Das
Staats-Lexikon. Encyklopädie der sämmtlichen
Staatswissenschaften«, I—XII (1834 ff., 3. Oplag,
1856 ff.), et Værk. som har bidraget meget til
den tyske Liberalismes Fremvækst og Sejr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
