Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vektor - Vektoranalyse - Vela - Vela, Vincenzo - Velabrum - Velagrada - Welander, Edvard Vilhelm - Velanstændighed - Velarde, José P. - Velarium - velati - Velázquez, Diégo Rodrigues de Silva y
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
formel, men ogsaa reel Simplifikation af
Regningerne i den teoretiske Fysik, saa at dens
Anvendelse og Betydning stadig vokser, og den
hører nu til enhver teoretisk Fysikers
elementære Værktøj. Relativitetsteorien har udviklet
en 4-dimensional Vektorregning. En videre
Udvikling af Vektorbegrebet sker ved Indførelse
af Tensorer. En Tensor af 2. Grad er en
Funktion af Stedet, der til enhver V. i et Vektorfelt
knytter en anden V. Videre knytter en Tensor
af 3. Grad en Tensor af 2. Grad til enhver V.
o. s. v. En Tensor af 2. Grad har 9
Komponenter. Et Eksempel herpaa er Spændingerne i et
elastisk deformeret Legeme. (Litt.: Artikel af
Abraham i »Enc. der math. Wiss.«, Bd 4
Af talrige kortere Fremstillinger kan fremhæves
W. v. Ignatowsky, »Die Vektoranalysis
etc.«, 3. Udg. [Leipzig 1926]. En kortfattet
Fremstilling paa Dansk i E. S. Johansen,
»Moderne Anskuelser om Elektricitet og Stof«
[Kbhvn 1920]).
H. M. H.
Vektoranalyse (mat.). I Fysikken
behandles to Slags Størrelser: dels saadanne
Skalarer, som er fuldstændig bestemte ved
Opgivelsen af en Talværdi (Eks.: Masse,
Temperatur), dels saadanne som Kræfter,
Hastigheder, Rotationer m. m., der fremstilles ved
et Liniestykke med given Retning, paa hvilket
er valgt en bestemt af de to
Bevægelsesretninger. Saadanne Liniestykker kaldes
Vektorer. I V. sammenknyttes Vektorernes
Betegnelser ved algebraiske Operationstegn, og der
gives geometriske Definitioner paa disse
Operationer; saaledes dannes Summen U + V
af Vektorerne U og V ved geometrisk Addition
(se Addition) paa samme Maade, som man
danner Resultanten af to Kræfter ved
Kræfternes Parallelogram. Idet man giver Regler for
Sammensætningen af Operationerne, opstaar
der en Algebra for Vektorer, hvori en Del af
den sædvanlige Algebras Regler gælder. Ved
geometrisk Tydning af Identiteter i denne
Algebra kommer man ofte paa en simpel Maade
til Sætninger om Vektorer. V. frembyder flere
Lighedspunkter med Hamilton’s
Kvaternionsteori (se Kvaternioner). (Litt.: J. W.
Gibbs, Vector analysis [1907]).
Chr. C.
Vela, se Sejlet.
Vela [’vela], Vincenzo.
italiensk-schweizisk Billedhugger, f. 1822 (1820) i Ligornetto
(Ticino, Schweiz), d. i Bellinzona 1891. Som
Søn af fattige Bønder arbejdede han i sin
Ungdom i Stenbrudene i Viggio; da han der fik
Lejlighed til at vise kunstneriske Anlæg, kom
han til Milano og blev Elev af Cacciatori;
senere søgte han Uddannelse i Rom. 1848 gjorde
han Felttoget i Lombardiet med og blev 1852
Professor ved Accademia Albertina i Torino, en
Stilling, som han dog snart trak sig tilbage fra,
hvorefter han slog sig ned i sin Fødeby. Hans
flovedværker er Statuerne: Spartacus (1848,
Verdensudstillingen i Paris 1855), Napoleon I
paa Dødslejet (1866, Grand prix, Paris 1867; nu
i Versailles), Frankrig og Italien (»L’Italia
riconoscente alla Francia«), som blev skænket
Kejserinde Eugénie 1859 af Indbyggerne i
Milano (Grand Trianon), Gravmæle over
Donizetti (allegorisk Kvindefigur »Harmonia«),
endvidere en Række Statuer: Wilhelm Tell og
»Desolazione« (sørgende Italien) i Lugano,
Vittorio Emanuele (Raadhuset, Torino), Joach.
Murat (Kirkegaarden, Bologna), Correggio i
dennes Fødeby af samme Navn, Columbus (i Vera
Gruz i Amerika), Dante og Giotto (Padua), de
to Statuer af Dronningerne Maria Theresia og
Maria Adelaide (Torino, Chiesa della Consolato)
o. fl. a. Blandt andre fremragende Arbejder af
V. fremhæves særlig »Ecce Homo«. (Litt:
Romeo Manzoni, V. V. [Milano 1906]).
(A. R.). A. Hk.
Velabrum kaldtes den Del af det antikke
Rom, som laa SV. f. Forum Romanum ned mod
Tiberen, se Rom, S. 311.
H. H. R.
Velagrada, se Berat.
Welander [ve’landər], Edvard Vilhelm,
svensk Læge, f. 1846, d. 1917, var Professor i
Syfilidologi ved det Karolin’ske Institut i Sthlm.
Han er især blevet kendt ved sit filantropiske
Arbejde, der gik ud paa at skaffe Børn med
medfødt Syfilis, hvilke Børn Mødrene ikke selv
ønskede at beholde, anbragt i særlige Hjem,
de senere saakaldte »Welanderhjem«. I
Kjøbenhavn findes to »Welanderhjem«.
C. Rch.
Velanstændighed. Krænkelse af den
offentlige V. ved at færdes offentlig iført upassende eller
uanstændig Klædedragt, ved usømmelig eller
uanstændig Adfærd o. l. straffes som Hovedregel
som en Politiforseelse efter de lokale
Politivedtægter. Antager Krænkelsen en saa grov
Karakter, at Handlingen kan karakteriseres
som uterligt Forhold, der vækker offentlig
Forargelse, er Straffen Fængsel eller
Forbedringshusarbejde. Trods den store Forskel i Straffen
er Forskellen mellem de to Arter af
Retskrænkelser flydende og beror ofte paa et rent Skøn.
A. Gl.
Velarde [wæ’lardæ], José P. (1849—92),
spansk Forfatter. Han var Andalusier. I
Aarenes Løb udsendte han en Række Digtsamlinger
og kortere Digtninge, ogsaa et Drama, Pedro
el Bastardo (1888). Uden særlig digterisk
Betydning efterlignede han i sin Poesi navnlig
Nuñez de Arce.
E. G.
Velarium (af lat. velum, Sejl), et udspændt
Stykke Lærred e. l., der gerne anbringes
horisontalt (hængende ned fra Loftet) i Rum med
Ovenlys. V. finder særlig Anvendelse i
Kunstudstillingslokaler, idet det kan bidrage til at
bringeroligt og dæmpet Lys.
A. Hk.
velati, fuldstændigere accensi velati, kaldtes
hos Romerne efter den servianske Hærordning
nogle Reservesoldater, der rykkede i Felten
ubevæbnede, for under Slagets Gang at forsyne
sig med de Faldnes Vaaben og optage Kampen
i deres Sted. I senere Tid synes de at have
udgjort et særligt Korps, der bl. a. havde med
Vejanlæg at gøre.
H. H. R.
Velázquez [wæ’lapkæp], Diégo Rodrigues
de Silva y, spansk Maler, f. 1599 i Sevilla,
d. 1660 i Madrid, var Elev af Herrera den
Ældre og Pacheco, hvis Svigersøn han blev
1618. 4 Aar efter forsøgte han at vinde en
Stilling i Madrid; men da det ikke lykkedes, drog
han tilbage til sin Hjemby og fortsatte med
Folketyper og Skildringer af smaaborgerligt
Liv (Køkken- og Værtshusinteriører, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
