Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejviser - Vejvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mægtige Værker med særskilte Real-, Gade-,
Hus-, Person-, Fag- og Firmaregistre og
omfattende topografiske, statistiske og
administrative Oplysninger, Kjøbenhavns V. for 1927 er
f. Eks. et Værk i to Bind med 3200 Sider. Som
en Art Forløber for denne udkom H. Holck’s:
»Kjøbenhavns Handelsspeil« i Sorø 1765. Slige
Fag-V. — særlig inden for den næringsdrivende
Stand — er efterhaanden blevet almindelige, og
de omfatter ofte et helt Land, ja optræder
endog som Verdens-V. i deres Speciale. (Litt.:
T. Krak, »Vejviserens Vej 1770—1902« [Kbhvn
1904]; H. Gammelgaard, »Vejviseren
gennem halvandret Hundrede Aar« [Kbhvn 1919]).
P. H-s.
Vejvæsen omfatter alt vedrørende offentlige
Vejes Administration og Tilvejebringelse, altsaa
dels det administrative Apparat, dels den
Samling af Love, ministerielle Forordninger og
Domme, som regulerer Vejenes Bestyrelse og
endelig den tekniske Udformning, hvorom
henvises til »Landeveje«. Hovedbestemmelserne
findes i Lov af 21. Juni 1867, der gør
Bestyrelsen af de offentlige Veje til et kommunalt
Anliggende med Indenrigsministeriet (nu
Ministeriet for offentlige Arbejder) som øverste
Instans for Tvist mellem kommunale Myndigheder,
medens private Klager som Regel henvises til
Domstolene.
I Kbhvn sorterer V. under Magistratens 4.
Afdeling, der udøver sin Myndighed gennem
Stadsingeniørens Direktorat med Hensyn til
Vedligeholdelse af de offentlige Gader og Anlæg
af nye. Magistraten har Ekspropriationsret til
Udvidelse af gamle og Anlæg af nye offentlige
Gader og udøver den gennem en permanent
Besigtigelses- og Ekspropriationskommission,
medens Erstatningerne i Mangel af mindelig
Overenskomst fastsættes af en
Taksationskommission, der ved Afvejelse af Skade og Fordel
kan komme til det Resultat, at Fordelene er
overvejende, saa vedkommende Grundejer maa
yde Tilskud til den ny Gades Gennemførelse.
Andragender fra Grundejere om Optagelse af
private Gader som offentlige kan Magistraten
afslaa, og hvis den indvilliger, kan den fastsætte
Betingelserne.
I Købstæderne administrerer Byraadet (under
Amtmandens Kontrol) de offentlige Gader og
Veje gennem et Vejudvalg, der som Regel har
en Stadsingeniør til Udførelse af det tekniske
Arbejde. Paa Landet sorterer Landevejene
under Amtsraadet, som (under Kontrol af
Ministeriet for offentlige Arbejder) udøver
Administrationen gennem et Vejudvalg og
Amtsvejinspektøren (se Vejinspektør). Ministeriet
udfærdiger efter Indstilling fra Amtsraadene
den til enhver Tid gældende Fortegnelse over
Landevejene og Landevejsgader, d. v. s.
Købstadgader, der tidligere har været Landeveje,
og hvis Kørebane vedligeholdes af Amtsraadet.
Denne Fortegnelse er afgørende for, hvorvidt
en Vejstrækning som Landevej, en Købstadgade
som Landevejsgade hører under Amtsraadets
Administration. Offentlige Biveje er alle de
Veje, som af Amtmanden for Købstædernes
Vedkommende (kun for Markjorderne) og af
Amtsraadet for Landkommunernes
Vedkommende efter Forhandling med de paagældende
Kommuner optages paa Bivejsfortegnelsen, som
skal revideres hvert 5. Aar. Bivejene paa
Landet administreres af Sogneraadene under
Amtsraadets Tilsyn (se Vejinspektør).
Amtsraadet kan kun anlægge nye Veje, naar
Planen er approberet af Ministeriet, og den ny
Vej kan da straks optages paa
Landevejsfortegnelsen. Ønsker Amtsraadet derimod Vejen
optaget paa Bivejsfortegnelsen, f. Eks. en ny
Adgangsvej til et Amtssygehus, kan dette kun ske
straks, hvis det paagældende Sogneraad
indvilliger i at modtage den. Nægter Sogneraadet
dette, maa Amtsraadet optage Vejen som
Landevej for derefter ved næste Revision af
Bivejsfortegnelsen at lade den overgaa til denne. De
samme Regler gælder for ældre
Landevejsstrækninger, der f. Eks. ved et Jernbaneanlæg har
mistet deres Betydning for gennemgaaende
Færdsel og derfor ønskes aflagte som Landevej
og overførte til Bivejsfortegnelsen. Amtsraadet
kan med Ministeriets Billigelse naar som helst
overføre en Bivej til Landevejsfortegnelsen mod
samtidig at overtage dens Istandsættelse og
Vedligeholdelse. Sædvanlig nøjes man dog med
at give Sognekommunen et Tilskud til Vejen,
enten kontant eller ved at lade Amtsvejvæsenet
udføre Istandsættelse og Vedligeholdelse; Vejen
bliver da staaende paa Bivejsfortegnelse og
overføres kun til dennes Klasse 1 A. Bivejene
opføres nemlig paa Fortegnelsen under 3 Klasser,
hvor den 1. er delt i 2 Afdelinger, idet 1 A
omfatter de Biveje, hvortil Amtsraadet giver
Tilskud, 1 B de øvrige bredeste og bedst byggede
Veje, 2 de svagere byggede og smallere
indgrøftede Veje og 3 de svagest byggede og
uindgrøftede Veje.
Nye Veje kan et Sogneraad kun anlægge med
Amtsraadets Tilladelse, og de kan da straks
optages paa Fortegnelsen. Fejl i
Bivejsfortegnelsen kan rettes straks, f. Eks. Forglemmelse af
en notorisk offentlig Vej. En oprindelig privat
Vej, som gennem Hævd er bleven tilgængelig
for offentlig Færdsel, kan Amtsraadet straks faa
optaget paa Bivejsfortegnelsen, hvis
Sogneraadet indvilliger. Nægter Sogneraadet, maa
Optagelsen vente til første Revision, men i
Mellemtiden maa Private ikke spærre Vejen eller
tilegne sig dens Areal. Hvis Private gør Indsigelse
mod Optagelsen af en Vej som offentlig, skal
Amtsraadet og for Købstæderne Amtmanden
prøve Indsigelsen, og godkendes denne, optages
Vejen ikke. Hvis den private Indsigelse
begrundes med Ejendomsret til Vejens Areal, skal
Domstolene prøve Grundejernes Bevisligheder,
og godkendes disse, kan Vejen kun optages som
offentlig efter Ekspropriation og mod Erstatning
til Ejeren.
By- eller Sogneraad kan ved den 5-aarlige
Revision foreslaa en Vej nedlagt som offentlig.
Hvis Amtmand eller Amtsraad ikke samtykker,
bliver Vejen staaende paa Fortegnelsen. Gives
Samtykket, skal Sogneraadet udstede
Bekendtgørelse om den paatænkte Nedlæggelse og med
Aars Frist indkalde eventuelle Indsigelser, der
da forelægges Amtsraadet til Paakendelse.
Godkendes Indsigelserne, bliver Vejen ikke nedlagt
som offentlig; forkastes de, skal der atter gives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
