Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opmærksomhed, og navnlig da Muligheden for at
kunne forudsige forestaaende Forandringer;
herom vidner de talrige gamle »Vejrregler«, der
i mere eller mindre ordsprogagtige Former
knytter visse øjeblikkelige Fænomener sammen
med bestemte Vejrforandringer. Selv om de
fleste af disse Regler paa Grundlag af vor
nuværende Viden maa siges at savne reel Værdi
— det gælder saaledes utvivlsomt samtlige
»Maaneregler« — er der dog enkelte, som
synes at have nogen Berettigelse; saaledes tør
det f. Eks. næppe benægtes, at nogle Dyr kan
have et fint udviklet Instinkt for de
Smaaforandringer i de meteorologiske Elementer, der
gaar forud for større Forandringer, og ved
deres Reaktion herimod kan »varsle«
Vejrforandringer.
Det er som bekendt Solvarmen, der er
Aarsagen til Bevægelserne inden for Atmosfæren,
og derigennem til de forskellige
Vejrfænomener (se Artiklerne Lufthavet,
Lufttemperatur, Regn), og de karakteristiske
Vejrtyper paa de forskellige Steder af Jorden
er bestemt ved den Opvarmnings-Mekanisme,
Solen sætter i Gang i Atmosfæren, men tillige
lokalfarvet af de stedlige geografiske Forhold.
Idet Solstraalerne tilfører Jorden langt større
Varmemængde pr cm2 under de lavere
Bredder — omkring og imellem Vendekredsen —
end under højere Bredder, bevirkes der en
betydelig Varmeudvidelse af Atmosfæren i disse
Egne, i Modsætning til de polare Omraader,
hvor Luftmasserne ved Afkølingen bliver
Genstand for en Sammentrækning eller
Sammensynken. Udligningen af disse Forskelligheder
giver nu Anledning til den saakaldte store
atmosfæriske Cirkulation: Under
Troperne strømmer Luftmasserne i Højden af
mod N. og S., for henimod Vendekredsene til
Dels at synke ned til Jordoverfladen; herfra
søger de atter hen mod Ækvator, idet de
efterhaanden igen opvarmes og stiger til Vejrs. Af
Jordrotationen forandres disse sidste
Strømningers Retninger, saa de ved Jorden optræder
som henholdsvis nordøstlige og sydøstlige
Vinde, der blæser med stor Stadighed, ɔ:
Passaterne. Under Indflydelse af denne Cirkulation
frembringes ved Jordens Overflade et
forholdsvis højt Lufttryk over Bælterne i Nærheden af
de nedstigende Luftmasser, d. v. s. omkring
Vendekredsene, der udgaar derfor tillige herfra
Vinde mod Nord (henholdsvis mod Syd paa
den sydlige Halvkugle), som af Jordrotationen
faar en stærk Afbøjning mod Øst. Samtidig
hermed udgaar der fra de kolde Luftmasser over
Polaromraaderne Strømme mod de ækvatoriale
Egne, der afbøjes i vestlig Retning. Hvorledes
man skal opfatte den Vekselvirkning, som nu
maa finde Sted mellem disse to »Aktion-Arner«,
med gensidig Udveksling af Luftmasser, er man
næppe ganske klar over endnu; der synes at
være nogen Forskel i den Henseende paa den
nordlige og sydlige Halvkugle. Det sidste Sted
er Forholdene mest regelmæssige, sikkert paa
Grund af det faste Lands ringe Udstrækning
dér; den ovenomtalte Afstrømning mod Syd fra
Vendekredsens Højtryksomraade er af
Afbøjningen omdannet til en næsten
sammenhængende Ring af Vest—Øst Strømning (»de brave
Vestenvinde«), der blæser med en meget stor
Stadighed; nærmere Polen er Forholdene kun
meget lidt kendte; der synes overvejende at
forekomme østlige Vinde. Paa den nordlige
Halvkugle gør de udstrakte Fastlande det hele
langt mere indviklet; her er ikke en saa
regelmæssig Strømning, som »de brave
Vestenvinde«; Afstrømningen Nord over fra
Vendekredsens Højtryksomraade har en mere udtalt
Tilbøjelighed til at naa langt frem mod Polen,
idet Afbøjningskraften kompenseres af et
øst-vestligt Trykfelt, og den finder ofte Sted paa en
udbrudagtig Maade i nær Samvirken med
tilsvarende Udbrud Syd over af kolde Luftmasser
fra Polaromraadet under Dannelsen af
Cykloner (se Art. Polarfronten). Hertil
kommer endelig »Fastlandsvirkningen«; den
bestaar i, at der ved Fastlandenes stærke
Opvarmning om Sommeren og afkøling om
Vinteren dannes Trykfelter, om Sommeren rettet
fra Havet mod Landet, om Vinteren omvendt;
og de Vinde, disse Tryksystemer giver
Anledning til, Monsunerne (s. d.), griber i
meget høj Grad ind i de førstnævnte Vindsystemer.
De Vejrforhold, der forekommer paa de
forskellige Steder af Jorden, er nu i høj Grad
bestemt ved de stedlige Vindforhold,
naturligvis næst efter af den direkte Virkning af den
varierende Solstand. Vinden kan forandre
Temperaturen meget betydeligt ved sin Tilførsel af
Luft fra andre Steder (se Landvind), og
den er meget ofte den direkte Aarsag til
Skydannelse og Nedbør (se Regn). Hvor de
vedholdende Vinde, Passaterne og Monsunerne, er
de fremherskende, karakteriseres V. derfor ved
en stor Ensartethed gennem lange Tider.
Anderledes hos os, ɔ: i Bælterne mellem
Vendekredsens Højtryksomraade og »Polarkalotten«; V.
er her karakteriseret ved sin Foranderlighed,
hidrørende fra Cyklonerne. Disse
Fænomener viser sig paa de almindelige Vejrkort
(s. d.) som et Omraade, hvor Lufttrykket er
betydelig lavere end over Omgivelserne, saa det
paa Kortet er omgivet af et større eller mindre
Antal lukkede Isobarer; i Overensstemmelse
med den bariske Vindlov (se Vind) ses
Vindene (se Fig. 1 under Art. Vejrkort) i
Hovedsagen at blæse rundt langs Isobarerne, dog
tillige med Retning indad mod det lave Tryk.
Isobarernes Form kan være mere rund eller
mere aflang, men ofte er de noget kantede,
Hjørnerne kan endog somme Tider være trukne
ud i Spidser, og omkring disse Spidser eller
Knæk paa Isobarerne skifter Vindretningen
meget pludselig, som den jo maa ifølge den
bariske Vindlov. Temperaturfordelingen inden
for det af Cyklonen beherskede Omraade viser
for det meste en betydelig Skævhed; der er
varmest i og omkring det sydøstlige Hjørne,
og Temperaturforskellen kan undertiden være
meget stor; lejlighedsvis kan der være en
overordentlig skarp Grænse mellem de varmeste
Luftmasser og de kolde bagved (Vest derfor).
Nedbøren er inden for Cyklonen ofte særlig
knyttet til nogle Bælter langs den varme
Luftmasses Forside og Bagside (Øst- og Vestside);
det første Sted er der da gerne jævn Landregn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
