Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejle - Vejle - Vejle Aa - Vejle Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amtsvejinspektør. Byraadet bestaar af 17 Medlemmer med
den folkevalgte Borgmester som Formand. Der
er finsk, græsk, nederlandsk og svensk
Vicekonsulat.
Jernbaner. Som alt nævnt er V. Station
paa den østjyske Længdebane og Udgangspunkt
for Statsbanen V.—Herning—Holstebro og
Privatbanen V.—Vandel—Grindsted; sidstnævnte
aabnet til Vandel 1897 og til Grindsted 1914
(i alt 47,2 km). Privatbanen V.—Give (aabnet
1894) købtes af Staten og indgik 1914 som
første Strækning i V.—Herning—Holstebro-Banen.
— V. har fast Dampskibsforbindelse med
Kjøbenhavn 2 Gange ugentlig, og flere Gange
daglig gaar der Dampskibe mellem Horsens og en
Del Punkter ved Fjorden.
Historie. V. (middelalderlige Former:
Wæthlæ, Wæthel, Wedel, senere Vedle), hvis
Navn kommer af »Vejle«, ɔ: et lavt Vand,
hvor man kan vade over, har sikkert sin
Oprindelse langt tilbage i Middelalderen, om
end Navnet først, saa vidt det vides,
forekommer ved Slutningen af 12. Aarhundrede; i
alt Fald har der tidlig ligget befæstede Steder
ved Fjorden, nemlig Borgvold N. f. Aaens
Udløb, Ø. f. Byen, for at forsvare Adgangen fra
Søsiden og Bosborg Vest for den nuværende
Sønderbro til Forsvar fra Landsiden. V.’s første
kendte Købstadprivilegier er givne 1327. Den
omtales flere Gange i Middelalderen, saaledes
1256, da Ærkebiskop Jakob Erlandsen fik den
bekendte Vejle-Konstitution vedtaget paa
Kirkemødet, 1317, da Erik Menved sluttede et
Forbund her med Søstersønnen Johan af Werle,
og 1345, da Valdemar Atterdag ligeledes her
sluttede Forbund med Hertug Valdemar; 22.
Jan. 1523 modtog Christian II Adelens
Opsigelsesbrev i V. Byen har i Middelalderen haft et
Sortebrødrekloster, der angives at være stiftet
c. 1227, men maa være en Del yngre og synes
at skylde Drosten Laurids Jonsen (d. 1340) sin
Oprindelse; Klosterbygningerne, der har ligget
ved det nuværende Raadhustorv, skænkedes til
Byen efter Klostrets Ophævelse c. 1529. Næst
Handelen, der var ret anselig, især med Norge
(en Næringsvej, som dog hemmedes en Del
ved den vanskelige Besejling af Fjorden), har
Agerbrug været Byens Hovederhverv, og
særlig dyrkedes der i Byen og dens Omegn en stor
Mængde Humle. Ved Begyndelsen af den nyere
Tid ramtes V. af flere Ulykker, navnlig
Ildebrande; 1530 var der atter en stor Brand,
hvorved Raadhuset lagdes øde, og 1595 brændte 87
Gaarde; 1584 døde 500 Mennesker af Pesten. I
17. Aarhundrede synes Byen atter at være
kommet noget til Kræfter; men saa kom Krigene,
som slog den ned for lange Tider. I Krigen
1627—29 var den næsten uafbrudt besat af de
kejserlige, som befæstede Raadhuset og Kirken og
ødelagde over 200 Huse; da Fjenden drog bort,
laa hele Gader øde, og Kirken og Raadhuset
var i høj Grad mishandlede. Ogsaa 1644
hjemsøgtes den af Fjenden og led betydelig, saa at
det efter Freden hedder, at »en Fjerdedel af
Byen laa øde med det, der var ruineret i
forrige Krig«. 1654 truedes Byens Eksistens af
den nyanlagte By Frederiksodde, idet Kongen
til Gunst for denne vilde forbyde al Søhandel
paa V., men Borgerne fik det dog afværget. I
Krigen 1657—60 hjemsøgtes den atter, og det
baade af Fjender og Venner, og dertil kom
en voldsom Pest i 1659; efter Freden fortælles,
at kun 29 Huse var beboede, de øvrige
ødelagte eller forladte. Medens Byen før 1627
menes at have haft c. 1300 Indbyggere, var der
1672 kun 712. I 18. Aarhundrede var den i
stadig Hensygnen; dens Handel standsede
næsten helt paa Grund af Tilsanding i Fjorden,
og den hærgedes atter af Ildebrande, saaledes
1739 og atter 1786, da over en Trediedel lagdes
i Aske. 1769 var der 950 Indbyggere, og 1793
var Gaardenes Antal i alt kun 169. Først efter
Havnens Anlæg i 1820’erne begyndte Byen atter
at tage til. I begge de slesvigske Krige var V.
besat af Fjenden; 8. Maj 1849 leverede General
Rye paa sit Tilbagetog en Træfning ved Byen,
og efter en Kamp mellem de danske Tropper
og Østerrigerne 8. Marts 1864 uden for Byen
besattes den af disse sidste og senere af
Preusserne. I V. er bl. a. Anders Sørensen Vedel,
der tog sit Navn efter den, Arkæologen J. J. A.
Worsaae, Politikeren F. F. Falkenstjerne og
Digteren Harald Kidde fødte. (Litt.: G. F.
Gaarmann, »Efterretninger om Weile
Kiøbstæd« [Fredericia 1794]; J. J. A. Worsaae,
»Bidrag til V. Bys og Amts Historie i 17.
Aarhundrede«, i »Historisk Tidsskr., II; A. H. H.
Smith, »V. og Omegn« [Kbhvn 1882]; S.
Hansen, »Gamle Borgepladser ved V.« i
»Vejle Amts Aarbøger« [1905]; »Danske Byer
og deres Mænd«, VI, »V. By« [Aarhus 1916];
Daniel Bruun, »Danmark, Land og Folk«,
IV Bd; C. V. Petersen, »V. Bys Historie«
[1927]; Trap, »Beskrivelse af Danmark«, 4.
Udg., VII).
(H. W.). M. S.
Vejle (en, Flertal Vejler), et lavt og smalt
Sted i en Vig eller Fjord, hvor man kan vade
eller køre over.
Vejle Aa, Vandløb i det sydøstlige
Nørrejylland, hører ikke til Landets betydeligste, men
sammen med sine Omgivelser bidrager det i
høj Grad til Vejleegnens kendte Naturskønhed
og hele Karakter. Aaen udspringer fra
Engelsholm Sø c. 14 km Vest for Vejle og 55 m over
Havet, løber først mod SV. til Randbøl,
derefter mod S. gennem den dybe, højst
karakteristiske Randbøldal, optager i højre Bred
Egtved Aa, bøjer herefter skarpt mod ØSØ.,
gennem Vejle Dal og By til Udløbet i Fjorden.
I Vejle optages dens største Tilløb, den N. fra
kommende Grejs Aa; denne, som er Afløbet
fra Faarup Sø (c. 8 km VNV. f. Vejle og 49 m
over Havet), løber først mod ØNØ. til Grejs,
derefter mod S. gennem Grejsdalen og Vejle
By; dens Tilløbsomraade er 82 km2 og hele
V. A.’s 337 km2. Ved Grejs Aa og V. A.’s øvre
Løb er der flere industrielle Anlæg, hvor
Vandkraften benyttes. Begge Aaer løber for største
Delen i stærkt udprægede Aadale med høje,
stejle og til Dels skovklædte Sider, som danner
mange Partier af stor landskabelig Skønhed.
M. S.
Vejle Amt, det sydøstligste og, næst Tisted
Amt, det mindste i Nørrejylland, grænser mod
N. til Aarhus Amt, fra hvilket det for en Del
skilles ved Skern Aa, Gudenaa, Bygholms Aa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
