Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weisse, Christian Felix - Weisse, Christian Hermann - Weisse, Johan Peter - Weisse, Michael - Weissel, Georg - Weissenburg (Tyskland) - Weissenburg (Schweiz) - Weissenfels - Weissenstein - Weissheimer, Wendelin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
junge Modenfrauenzimmer«. Hans
Syngespilsange blev populære — f. Eks. »Ohne Lieb,
und ohne Wein« og »Schön sind Rosen und
Jasmin«. Af hans Børneviser kendes endnu
»Morgen, morgen, nur nicht heute«. Af hans
»Komische Opern« (3 Bd, 1767—71) maa
særlig fremhæves »Lottschen am Hofe« og »Der
Teufel ist los«. Senere fulgte »Die
Jubelhochzeit« og Dramaet »Armut und Tugend«. Han
bearbejdede Richard Stoffet i en Tragedie
(udgivet paa ny af D. Jacoby og A. Sauer, 1904).
Efter W.’s Død udgav E. Weisse og G. Frisch
hans Autobiografi, som i en ny Udgave ved
H. C. Iphofen (1826) indeholder en Bibliografi
over W.-Litteraturen. (Litt.: Minor, »C. F.
W.« [1880]; W. Martinsen, »Gottscheds
Sangspiele im Verhältnis zu den Weissescher
Operetten« [1887]).
C. B-s.
Weisse [’va^isə], Christian Hermann,
tysk Filosof (1801—66), Professor i Leipzig,
skrev en lang Række Værker, hvoraf
fremhæves: »System der Aesthetik« (1830), »Grundzüge
der Metaphysik« (1835), »Philosophische
Dogmatik« (1855—62); han udgik fra Hegel, men
fjernede sig stedse mere fra den dialektiske
Metode, idet han hævdede, at den logiske
Nødvendighed kun fører til skematisk Opstilling
af det mulige, medens Virkeligheden
forudsætter Frembringelse og dermed Begrebet Frihed.
Saaledes har Gud ved en Frihedsakt, kun
begrænset af de logisk-matematiske Love for det
mulige, Tal, Tid og Rum, skabt en Verden og
deri menneskelige Væsener, der ogsaa har
Frihed til at handle, hvorfor al Erkendelse beror
paa Erfaring og ingen Virkelighed lader sig
konstruere; denne skabte Verden modsætter sig
i Kraft af Friheden sin Skaber, men Kampen
ender med en Forsoning til et Guds Rige i
kristelig Forstand. Gennem denne spekulative
Theisme førtes W. over til teologisk Forskning,
hvortil han ogsaa har ydet betydningsfulde
Bidrag, navnlig som en af de første Talsmænd
for Markus-Hypotesen. Særlig bekendt er W.’s
Æstetik, hvor ogsaa Begrebet Frihed spiller en
stor Rolle, i Fantasiens frie, skabende
Udfoldelse; navnlig i senere Tid, da den Hegel’ske
Metode er overvunden, er W.’s æstetiske
Betragtninger ofte dybe og aandrige.
W. N.
Weisse [væ^isə], Johan Peter, norsk
Filolog, f. i Søndre Land 13. Aug. 1832, d. i Oslo 7.
Marts 1886. Han tog filologisk Embedseksamen
1858, levede derefter et Par Aar som Redaktør
i Oslo, men søgte sig saa ind i Skolens Tjeneste
og var ansat som Adjunkt i forskellige Byer
(Trondhjem, Fredrikshald, Oslo), indtil han
1875 udnævntes til Professor i latinsk Filologi
ved Universitetet i Oslo. W., der var en
ypperlig Lærer og Foredragsholder, er særlig kendt
ved sine »Populære Forelæsninger« (I »Tiberius
og Nero« [1882], og II [1886]), indeholdende
Studier over Emner fra romersk Historie og
Samfundsliv, rige paa fine, træffende
Karakteristikker og iklædte en mønstergyldig Form. Af
hans Skrifter, nærmest beregnede paa Skolen,
kan nævnes hans latinske Grammatik (1871),
»Lærebog i romerske Antikviteter« (1880) og
»Udvalg af Tacitus’ Annaler og Historier«
(1885). Særlig fortrolig var W. med Roms
Topografi, som han havde ofret indgaaende Studier
under gentagne lange Ophold i Italien. Han
var en af Stifterne af Christiania
Arbejderakademi. (Litt.: »Norsk Forf.-Leks.« VI).
K. F.
Weisse [’va^isə], Michael, tysk Salmedigter,
d. 1534. Han udgav 1531 sammen med Joh.
Horn en Sangbog, der samlede de af de
böhmiske Brødre paa Modersmaalet omskrevne
Salmer, der blev af Betydning for Luther’s
Reformgerning. (Litt.: Wolkau, »Dat
deutsche Kirchenlied der böhmischen Brüder im 16.
Jahrh.« [1891]).
C. B-s.
Weissel [’va^isəl], Georg, tysk
Salmeforfatter (1590-1635), har digtet en Række
Salmer, som stadig synges i Nordtyskland. I
Norden kendes Salmen: »Gør Døren høj, gør
Porten vid«, oversat af den norske Præst N. I.
Holm (Originalen: »Macht hoch die thür, die
thor macht weit«).
C. B-s.
Weissenburg [’va^isənbork], 1) By i
Regeringsdistrikt Mittelfranken i Bayern, ved
Schwabisk Rezat, (1925) 7418 Indbyggere. Guld-
og Sølvvarefabrikation, betydelig Svinehandel,
2) Se Wissembourg.
O. K.
Weissenburg [’va^isənbork], Badested i
Schweiz; nærmeste Jernbanestation er
Erlenbach, hvorfra 1 Times Kørsel. Det ligger 890
m o. H. i en skovrig, mod Vinden dækket
Indsænkning i Simmerthal og har et mildt og
fugtigt Bjergklima. Der findes en alkalisk varm
Kilde (26°), der bruges til Bade- og
Drikkekure; desuden bruges Luftkur. W. søges for
subakutte og kroniske Lidelser i
Aandedrætsorganerne, særlig Tuberkulose. Sæson fra 15.
Maj til Slutningen af September.
(Lp. M.). E. F.
Weissenfels [’va^isənfæls], By i preussisk
Provins Sachsen, Regeringsdistrikt Merseburg,
i Kredsen W., 18 km S. f. Merseburg ved Saale,
har (1925) 36747 Indbyggere. Amtsret, Filial af
Rigsbanken, Lærerseminarium; Fabrikation af
Skotøj, Læder, Trommer, Papir; Jernstøberi,
Handel med Træ og Korn; i Omegnen
Brydning af Sandsten og Brunkul. W. stod i 12.
Aarhundrede under Huset Wettin, blev senere
forenet med Thüringen. Paa en Sandstensklippe
ligger Slottet Augustusburg, 1657—1746
Residens for Hertugerne af Sachsen-W. 1814 kom
W. under Preussen.
(Joh. F.). O. K.
Weissenstein [’a^isən∫ta^in], Bjergparti i
Jurabjergene i det schweiziske Kanton
Solothurn, hæver sig 1294 m over Havet og
frembyder en pragtfuld Udsigt over Jura og den
helvetiske Højslette indtil Alperne. Paa W.,
hvortil der fører en Kørevej fra Solothurn,
ligger et Hotel, der er stærkt besøgt om
Sommeren saavel af Turister som af Kurgæster.
(H. P. S.). O. K.
Weissheimer [’va^isha^imər], Wendelin,
tysk Musiker (1838—1910), Elev af Leipzigs
Konservatorium, var Kapelmester i Würzburg
og Mainz, men levede siden som økonomisk
uafhængig ene for Komposition og litterær
Virksomhed; hans Bog: »Erlebnisse mit Richard
Wagner, Fr. Liszt etc.« (1898) vakte adskillig
Opsigt, hans Opera »Meisler Martin und seine
Gesellen« opførtes paa flere tyske Scener.
W. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
