Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedutmaleri - Vedvindel - Weech, Friedrich - weekend - Weekes, Henry - Weeks, Edwin Lord - Weeks - Veen, Jan van der - Veen, Otho van - Veen (se Venn, Hohes) - Weenix, Jan Baptista og Jan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vedutmaleri (af ital. veduta, Syn, Udsigt),
en Form for Landskabsmaleri, der fremstiller
de kønne Udsigter, »Vuer«, Prospekter, og paa
Grundlag af en tegnet eller malet Studie søger
at gengive med »Portrætlighed« en eller anden
bestemt køn Egn, et interessant Punkt o. l.; da
V. netop vil fæste til Lærredet et vist »Parti«,
som Øjet har mødt ude i Naturen, er det
væsentlig bundet til en Række Enkeltheder, der
kendetegner just det Prospekt, der skal males.
V. kan saaledes let blive tør Topografi og
anvendt Perspektivlære; men naturligvis
frembyder V. i Virkeligheden talrige Afskygninger.
Historisk fremtræder V. som Modsætning til
det historiske Landskab, det komponerede
Ideal-Landskabsmaleri. Alpemalere som Aberli
(1723—86), Diday, Calame m. fl., og Skildrere
af Norges Natur som J. C. Dahl, Leu m. m. fl.
var paa en vis Maade »Vedutmalere«; over for
Valenciennes (s. d.) og hans Skole, der i fransk
Kunst forbenede de Poussin’ske Traditioner til
en rent skabelonmæssig Laven »klassiske
Landskaber«, optræder L. Watelet (1780—1866) som
en ret indtagende og frisk Repræsentant for V.
Stillet over for den romantiske Skoles
Landskabskunst, det stemningsbaarne naturalistiske
Landskabsmaleri (Rousseau etc.), tager ældre
Tiders V. sig ret dilettantisk og smaatskaaret
ud, og V. tages nu gerne i Betydning af et
Prospektmaleri med en Række perspektivisk
grupperede Enkeltheder uden dybere kunstnerisk
Opfattelse.
A. Hk.
Vedvindel, ældre dansk Navn for
Almindeligt Gedeblad {Lonicera
periclymenum), se Lonicera. Navnet er genoptaget i
nyeste danske Floraer og
Vegetationsskildringer.
C. H. O.
Weech [ve.K], Friedrich, tysk Historiker,
(1837-1905), f. i München, fra 1867 ansat i
Radens Landsarkiv, fra 1885 dettes Chef smst.
Sekretær i den badensiske historiske
Kommission, har skrevet en Række Værker om Badens
Historie.
H. J-n.
weekend [’wi.k’end], engelsk — Ugens
Slutning — en lille Tur (i Almindelighed
Landophold), varende sædvanlig fra Lørdag Middag til
Søndag Aften eller Mandag Morgen.
Weekes [wi.ks], Henry, engelsk
Billedhugger, f. 1807 i Canterbury, d. 1877 i London.
W. var Elev af Behnes og Chantrey, hvis
Rytterstatue af Wellington han fuldendte, og til
hvis Retning han nærmest sluttede sig. Han har
udført en Mængde monumentale Portrætstatuer
i England; Karl II (i Parlamentshuset), Lord
Bacon (Trinity College), Dr. Goodall (i Eton),
Hunter etc., for Calcutta Lord Auckland,
Statuer af Cranmer m. fl. til de protestantiske
Martyrers Mindesmærke i Oxford, endvidere
Marmorbuste af Dronning Victoria (det
Ungdomsarbejde, hvormed han grundlagde sit By)
etc. Endelig har W. skabt Mindesmærket for
Shelley i Christchurch og adskillige
Idealfigurer og -grupper: »Kleopatra«, »Sardanapal«,
»Moderkysset« m. v. 1873 Professor ved
Londons Akademi.
A. Hk.
Weeks [wi.ks], Edwin Lord,
nordamerikansk Maler, f. 1849 i Boston, d. 1903 i Paris.
W. studerede i Paris og blev som saa mange
af sine Landsmænd udpræget
Pariser-Amerikaner. Han studerede under Bonnat og Gérôme.
Særlig denne sidste fik stærk Indflydelse paa
hans Kunst, og i Lærerens Fodspor skildrede
W. orientalsk Liv. W.’s mange Orientbilleder
er imidlertid i Farve- og Lysvirkning varmere
og mere levende end Gérôme’s. Kendte
Værker: »Pilegrimstog til Jordan«, »Jerusalem«,
»Arabisk Eventyrfortæller«, »Ispahan« etc.; i
Luxembourg-Museet i Paris »Café en Perse«.
A. Hk.
Weeks [wi.ks], se
Magalhães-Archipel.
Veen [fe.n], Jan van der, holl. Forfatter
(1578 eller 87—1659), f. i Haarlem, senere
Apoteker i Deventer. Har skrevet flere Komedier,
bl. a.: »Verkeersspel op ’t Batement, nu
kortelingh binnen Antwerpen to schimp van den
Prince van Orangiën uytgebeelt« (Antwerpen
1631), »Klucht van Emanuel Carbonero, spaensch
Capiteyn«; endvidere en Del Digte: »Oude en
nieuwe Bruydslof ende Zegezangen«
(Amsterdam 1642), m. fl.
V. K.
Veen [fe.n] (Vaenius. Venius,
Voenius), Otho (Otto) van, nederlandsk Maler,
f. 1556 (1558) i Leyden, d. 1629 i Bryssel, var
Elev af J. Claesz i Leyden, men fik sin
afgørende Uddannelse i Rom under Zuccaro; efter
Hjemkomsten 1581 blev han 1594 Mester i
Antwerpens Malergilde og 1620 Hofmaler hos
Ærkehertug Albrecht i Bryssel. V. er en udpræget
Repræsentant for den italieniserende Retning i
nederlandsk Kunst; han var for højtdannet og
kundskabsrig til at gøre alle Bevægelsens værste
Uhyrligheder med, men med al sin
Beherskethed virker han tam og uden Kraft. Hans
største Indskud i Kunsthistorien er utvivlsomt hans
Lærerforhold til Rubens, der hos ham fik sin
første Indvielse i italiensk Humanisme gennem
fire Aars Læretid. Af hans Værker nævnes:
Lazarus’ Opvækkelse (Katedralen i Gent), den
hellige Andreas’ Martyrium (Andreas-Kirken i
Antwerpen), Apostelen Matthæus’ Kaldelse og
den hellige Katharina’s Trolovelse i Museerne
i Antwerpen og Bryssel, som er særlig rige paa
Værker fra hans Haand. Ogsaa historiske
Billeder har V. udført: Bataviernes Opstand mod
Romerne (Amsterdam), andre i Braunschweig
og Wien, et interessant stort Portrætstykke af
Kunstneren og hans Familie (i Louvre), Allegori
over Ungdommens Fristelser samt Portrætter i
Sthlm’s Nationalmuseum. V. har endvidere
udgivet forskellige Værker, hvortil han selv
udførte Illustrationer, saaledes: Horatii
Emblemata, Thomas af Aquino’s Levned o. a.
(A. R.). A. Hk.
Veen [fe.n], se Venn, Hohes.
Weenix [’ve.neks], 1) Jan Baptista
(Giovanni Battista), hollandsk Maler, f. c 1621
i Amsterdam, d. 1660 i Nærheden af Utrecht,
var Elev af Bloemart i Utrecht, Moeyart i
Amsterdam og uddannet videre i Italien
(1642-46); han indtog en fremtrædende Stilling i
Utrechts Malergilde. W. var i sit Emnevalg
meget alsidig; han kunde male
historisk-kirkelige Billeder (som f. Eks. i Dresdens Galleri
»Jakobs og Esaus Møde«), Landskaber med
Ruiner, Søjlehaller o. a. Arkitektur,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
