Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vederlagsretten - Vederloven - Wedervang, Ingvar - Vedetposter - Vedforraad - vedgaa Arv og Gæld - Vedgaaelsesbo - Wedgummi - Wedgwood, Josiah - Wedgwood, Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vederlagsretten, se Vederlag.
Vederloven, se Vederlag.
Wedervang [’ve.dər-], Ingvar, norsk
Statistiker og Socialøkonom, f. i Oslo 21. Juli 1891,
cand. øcon. 1913, arbejdede i Statistisk
Centralbyraa 1913—15 og hos Godsejer Treschow
1916—18, var Afdelingschef i Statens
Rationeringsdirektorat 1918—20, Konsulent i Statens
Prisdirektorat 1920—23, tog i 1925 Doktorgraden
paa en Afhandling »Om seksualproporsjonen
ved fodselen«, blev Docent i Statistik 1925 og
Professor i Statistik og Socialøkonomi 1927. W.
har foruden den nævnte Doktorafhandling
leveret en Række Bidrag, særlig til »Statsøkonomisk
Tidsskrift«, og har desuden i 1927 udgivet et
Arbejde: »Om inntektsanvendelsen, særlig
opsparingen i Norge«.
K. F.
Vedetposter er Poster, som udstilles fra
Feltvagter. Ved Fodfolket er det ordentligvis
Dobbeltposter; sjældnere dannes de af 3 Mand,
medens de ved Rytteriet i Reglen bestaar af 3
Mand, af hvilke den ene er Hesteholder for de
to andre, der ordentligvis optræder til Fods.
V.’s almindelige Opgave er at iagttage
Terrainet, melde om, hvad de opdager af Betydning,
og afvise fjendtlige Patruljer. Er der Fare,
alarmerer de ved Skydning. De skal være
yderst opmærksomme og altid være rede til at
bruge deres Vaaben. De anbringes saaledes, at
de har en fri og vid Udsigt, men saa skjult som
muligt. Antallet af V. bestemmes af
vedkommende Feltvagtskommandør. De nummereres
fra højre Fløj inden for Feltvagten. De
modtager ved Opstillingen en særlig Instruktion, som
de er pligtige at give de nye V. ved
Afløsningen. De enkelte Folk af samme V. staar ikke
længere fra hinanden, end at de uden Støj kan
meddele hinanden, hvad de har set. Af Hensyn
til Forbindelsen med Naboposterne
patruljerer de om Natten og undertiden ogsaa om
Dagen til hverandre, idet dog een Mand altid skal
være paa Postens Standpunkt.
(B. P. B.). O. F.
Vedforraad kaldes det samlede Rumfang af
Træerne i en Skov. Dets Størrelse findes ved,
at man maaler Træerne; men da denne
Størrelse stadigt ændres dels ved Hugsten, dels ved
Tilvæksten, har man Brug for et fast defineret
Udtryk for V.; et saadant er Driftsklassens V.,
idet man forudsætter en bestemt Omdrift, samt
at der for hvert Aar i denne findes 1
Arealenhed med et Træsamfund af den paagældende
Alder. Driftsklassens V. udfindes da let af en
Tilvækstoversigt og kaldes Træartens normale
V., idet Hugsten og Tilvæksten her er lige store,
V. altsaa konstant.
C. V. P.
vedgaa Arv og Gæld. Fra gammel Tid
hefter i vor Ret Arvingen for Arveladerens
Gæld. Før 1768 maatte den Arving, der vilde
slippe for sit personlige Gældsansvar, frasige
sig baade Arven og Gælden (»fragaa A. og G.«).
Senere blev Dødsboet gjort op, idet
Kreditorerne blev betalte og det mulige Overskud
tilfaldt Arvingerne. Interesse i at »vedgaa Arv
og Gæld«, eller rettere »i at vedgaa Gælden«,
fik Arvingerne nu, forsaavidt de vilde
undgaa hint konkurslignende Skifte eller endog
ved privat Skifte styre frit med Boet. Se iøvrigt
under Arving og Dødsboskifte.
V. B.
Vedgaaelsesbo, se Dødsboskifte.
Wedgummi, se Xylan.
Wedgwood [’wedзwud], Josiah, engelsk
Keramiker (1730—95), f. i Burslem i
Staffordshire — i the potteries — og opvokset i en
Familie, af hvilken en hel Række Medlemmer
var fremragende Pottemagere, blev han taget
ud af Skolen i en Alder af kun 9 Aar og sat
i Lære hos en ældre Broder; allerede som
11-aarig skal han have været en Drejer af
usædvanlig Dygtighed, og skønt han ved denne
Tid blev saa voldsomt angrebet af Kopper, at
han fik et ødelagt Knæ og blev Krøbling for
Livstid, fuldførte han dog sin Læretid med
ubøjelig Energi og erhvervede sig snart et
suverænt Herredømme over hele den da kendte
Keramiks Teori og Praksis. Efter først at have
arbejdet sammen med andre grundede W. 1759
et eget Pottemagerværksted i Bell-House i
Burslem, som han snart udviklede til at blive
et efter den Tids Forhold enestaaende stort
Foretagende. Han bragte her Fajancen i Form
af cream-coloured ware — efter Dronning
Charlotte kaldet Queens-ware — til en hidtil
ukendt Grad af Fuldkommenhed; han
fremstillede en helt ny, porcelænsagtig Stentøjsart,
den berømte Jasper-ware, der navnlig
dekoreret med hvide Relieffigurer paa en
indigoblaa Bund, og i den netop da opdukkende
nyklassiske Stil, hurtig erhvervede sig den
allerstørste Yndest, og han kopierede græske og
romerske Vaser o. l., for hvilke Interessen
særlig var blevet vakt ved det store Værk,
som Sir William Hamilton (s. d.) udgav i 1765;
selv betragtede W. Eftergørelsen af
Portlandsvasen (s. d.) i keramisk Materiale
som sit egentlige Mesterværk. W. var en
fintdannet Mand, der i høj Grad forstod at knytte
værdifulde Forbindelser inden for Højadelens
og Kunstens Verden og at nyttiggøre sig disse
til at fremme sine Formaal. Foruden at være
en af de mest alsidige tekniske Dygtigheder,
Keramikken overhovedet har kendt, var W. —
og heri ligger maaske hans største Betydning
— en fremragende Finansmand og industriel
Organisator, der før end nogen anden saa de
store Muligheder, en Industrialisering af det
tidligere nærmest som Haandværk drevne
Pottemageri vilde indebære. Nye mekaniske
Hjælpemidler ved Drejning og Dekorering indførtes
paa hans Fabrik; Kontrollen af Brændingen
skærpedes ved Brugen af et af ham selv
opfundet Pyrometer; de nye Masser, Glasurer
og Farver gennemprøvedes ved rationelt
anlagte Eksperimenter; Kanaler og Veje
forbedredes for at lette Transporten af Raamaterialer
og færdige Varer, og Salget af disse
organiseredes efter helt nye Metoder, Udstillingsrum
indrettedes i London, Kataloger i flere Sprog
udsendtes etc. Ikke alene blev herved W.’s
eget Værk i »Etruria« ved Stoke et
blomstrende Foretagende, som i øvrigt bestaar den Dag
i Dag, men hans Virksomhed blev af
grundlæggende Betydning for den eminente
Udvikling, den engelske keramiske Industri
undergik i den paafølgende Tid, (Litt: Emil
Hannover, »Keramisk Haandbog«, I).
Carl J.
Wedgwood [’wedзwud], Thomas, f. 1771,
d. 1805, gjorde i 1802 Forsøg paa at fremstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
