- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
627

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vecellio, Tiziano

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fineste Duft kun kan sanses, men ikke gribes med
Ord. Imidlertid mærkes der dog stærke
Ændringer i de Tizian’ske Træk i Tidens Løb, i den
fjerde og sidste af de Perioder, hvori man
gerne inddeler hans Kunstudvikling (d. v. s.
fra c. 1550, da V. alt var de 70 Aar), bliver
V.’s Stil stærkt malerisk, til Tider helt
impressionistisk, og med Stræben mod de kraftige
dramatiske Virkninger (Eks. »Sisyfos og
Prometheus« og »Kristi Gravlægning« i Madrids
Prado, hvor denne senere Periode i det hele
studeres godt, »S. Hieronymus«, Brera,
Milano, »S. Laurentius«, Jesuiterkirken i Venedig).

I det følgende skal gives en kort Oversigt
over de vigtigste Hovedværker i V.’s
Produktion: Som alt nævnt begyndte hans Virksomhed
med en Række religiøse Billeder:
særlig Madonna og Hellige (Santa conversazione).
Af denne Art findes fremragende Værker
foruden i Wien, i London, Dresden, Louvre o. a.
St. Et betydeligt, men endnu ret upersonligt,
Repræsentationsbillede fra V.’s tidlige Tid er
»Jacopo Pesaro anbefales af Pave Alexander VI
til den hellige Petrus’ Beskyttelse«
(Antwerpens Museum), ved sin psykologiske Dybde og
Behandlingens Finhed rager »Skattens Mønt«
(Dresdens Galleri) op. Af en Række
monumentale Alterbilleder fremhæves: Den hellige
Markus med St. Kosmas og Damian, Rochus og
Sebastian (c. 1504, S. Maria della Salute i
Venedig), Hovedværket, det betagende og mægtig
virkende »Marias Himmelfart« (1516—18 i
Frari-Kirke i Venedig), »Kristi Gravlægning«
(1523, Louvre), »Madonna med S. Franciscus og
Blasius« (1520, S. Domenico, Ancona),
»Madonna fra S. Niccolo de’ Frari« (1523, nu i
Pinakoteket i Vatikanet), »S. Johannes« (S.
Giovanni Elemosinario, Venedig). En fuldstændig
Nyskabelse af Formen for de gængse
Donatorbilleder gav V. i det berømte Arbejde »af
ganske uudgrundelig Skønhed«: Madonna tilbedt
af Medlemmer af Huset Pesaro (1519—26, S.
Maria de’ Frari i Venedig); et religiøst
Genrebillede af ejendommelig Art er »Marias
Tempelgang« (c. 1534—38, endnu paa den gamle
Plads i Scuola della Carità, en Bestanddel af
Akademiet i Venedig). Det i V.’s Produktion
ved sin dramatiske Flugt enestaaende Arbejde:
»Petrus Martyr« (for Kirken S. Giovanni e
Paolo) gik til Grunde ved Brand 1867 og
kendes nu kun i Gengivelse i Stik. — Ikke mindre
rig end paa det religiøse Omraade er V.’s
Virksomhed som Maler af allegoriske og
mytologiske Billeder: en yndefuld Allegori
fra V.’s tidligere Produktion er »de tre
Livsaldere« (Bridgewater Gallery i London, Kopi
i Borghese i Rom), den muntre Børnevrimmel
i »Elskovsgudernes Have« (»Venus-Offer«,
Prado, Madrid), og de forskellige
Bacchus-Billeder: Bakkanalet (Prado, Madrid) og Bacchus
og Ariadne (1523, National Gallery) hører til
hans Kunsts lykkeligste Ydelser.
Kvindelegemets Skønhed har V. forherliget i en stor
Række Billeder: »Venus fra Urbino« (Uffizi),
andre Venus-Fremstillinger i Madrid og
Firenze, endvidere Danae (i Neapel, Prado,
Madrid, og i Wien), Juppiter og Antiope (Louvre),
»Venus’ Toilette« (Nîmes-Samlingen, München,
Ermitagen, Petrograd) o. fl. En væsentlig Del
i den betagende Virkning ved disse Billeder
skyldes den prægtige Landskabsstaffage; ogsaa
paa dette Omraade staar V. som den store
nyskabende Mester. Paa Overgangen til de
egentlige Portrætter, som V. har udført i stort
Tal, staar en Række kvindelige »Idealhoveder«:
Flora (Uffizi, Firenze), »La Bella di Tiziano«
(Pitti, Firenze), »Ung Pige med Frugtskaal«
(Kunstnerens Datter Lavinia, Berlin),
»Magdalena« (Pitti). Vanskeligt er det af V.’s
Portrætkunst at fremhæve det bedste: fælles for alle
hans Portrætter er et Adelspræg, som giver
selv de mindre betydelige blandt dem en
Skønhed og en Holdning, som faa andre
Portrætbilleder ejer. Som et Paradigma paa denne
Side af hans Kunst kan nævnes det herlige
Billede af en ubekendt ung Mand (l’homme au
gant
) i Louvre; den noble og værdige
Opfattelse i et saadant Billede, Finheden i
Udtrykket er Egenskaber, som udmærker V.’s bedste
Portrætter. En Række af Samtidens Stormænd
har siddet for Kunstneren. Fyrstehofferne i
Ferrara, Mantua og Urbino, Pavehoffet i Rom
og Kejser Karl V (der gav V. Titlen Pfalzgreve
og slog ham til Ridder af den gyldne Spore)
søgte at binde ham til sig som Hofmaler, men
han foretrak at blive i sin Kreds af Venner
og Kolleger i Venedig og var kun i kortere
Besøg i Rom og i Augsburg. Af Pave Paul III
har V. givet os et glimrende Portræt
(Petrograd; Museo Nazionale, Neapel) og det
ufuldendte af Paven sammen med Alessandro og
Ottavio Farnese (Neapel); Kejser Karl V har
han fremstillet i den siddende Figur (München)
og det imponerende Rytterbillede (Karl V ved
Slaget ved Mühlberg, i Prado, Madrid); Filip
II af Spanien (bl. a. i Neapel), Hertugparret
af Urbino (Uffizi; Hertugen — Francesco
Maria delle Rovere — findes ogsaa i et [meget
ødelagt] Billede i Kunstmuseet i Kjøbenhavn),
Hippolyt af Medici (Pitti), Malerens Ven og
Beundrer, Pietro Aretino (Pitti), Lægen Parma
og Antikvaren Strada (Wien), Admiral Moro
(Berlin) og »Marques del Vasto taler til sine
Soldater« (Prado, Madrid), Mandsportrættet
(Münchens Pinakotek), Portrættet af en
Englænder (Pitti) hører til de mest fremragende
Prøver af hans Portrætkunst. I Kunstmuseet
i Kjøbenhavn ses endvidere: Mandsportræt
(deponeret af Ny Carlsberg Gyptotek, se
F. Beckett i »Kunstmuseets Aarsskrift«,
I, Side 53—64) samt et 1926 erhvervet
Portræt af en skægget Mand. Det berømte,
tidligere Giorgione tilskrevne »Koncerten«
(Pitti) tilkendes nu gerne V. (Litt.: [kun
den nyere er anført], Crowe og
Cavalcaselle, »Tizian« [tysk Udg. ved Jordan,
Leipzig 1877], Heath, Titian [London 1879];
Jordan, »Tizian« [Dohme, »Kunst und
Künstler«, II 2, Leipzig 1879]; Julius
Lange
, »Titian og Carl den femte« [»Billedkunst«,
Kbhvn 1884]; G. Lafenestre, La vie et l’œuvre
de Titien
[Paris 1886]; C. Barfoed,
»Tiziano V.« [Kbhvn 1889]; Karl Madsen,
»Venetianske Portrætbilleder i den kgl.
Malerisamling« [»Kunstbladet«, Kjøbenhavn 1898]; G.
Gronau
, »Tizian« [»Geisteshelden«, Bd 36,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0639.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free