Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weber, Georg - Weber, Gottfried - Weber, Heinrich - Veber, Jean - Weber, J. J. - Weber, Karl Julius - Weber, Max (hollandsk Zoolog) - Weber, Max (tysk Socialøkonom og Historiker)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirkehistoriens Omraade, og han har skrevet
baade om Reformationstiden og om
»Urkristendommen«.
Kr. E.
Weber, Gottfried, tysk Musikteoretiker
(1779—1839), var af Kald Jurist og beklædte
høje Embedsstillinger (senest
Generalstaatsprokurator i Darmstadt), men havde tidlig
uddannet sig som Fløjte- og Cellospiller og grundede
en Musikskole og en Korforening (i Mannheim).
Alt dette førte ham ind paa musikteoretiske
Studier, og, til Dels ud fra egen Metode, skrev
han »Versuch einer geordneten Theorie der
Tonsetzkunst« (1817, 3. Oplag 1830—32); den
nu almindelige Bogstav- og Talbetegnelse for
Akkorderne kan bl. a. føres tilbage til W.
Andre Værker af W. er »Allgemeine
Musiklehre«, »Die Generalbasslehre zum
Selbstunterricht«, »Versuch einer praktischen
Akustik der Blasinstrumente« m. fl. Han grundede
1824 Tidsskriftet »Cäcilia« og ledede det til sin
Død. W. komponerede en Del Kirkemusik,
Sange og nogle Instrumentværker.
W. B.
Weber, Heinrich, tysk Matematiker,
født i Heidelberg 1842, død i Strasbourg
1913. W. har virket som Prof. i Matematik ved
forskellige Universiteter; han ansattes 1870 i
Zürich, 1875 i Königsberg, 1883 i Berlin, 1884
i Marburg, 1893 i Göttingen, 1895 i Strasbourg.
Han har paa adskillige Omraader indenfor sin
Videnskab ydet meget værdifulde Arbejder;
paa sin 70-Aars Fødselsdag hædredes han med
et Festskrift af et Antal af Tysklands
betydeligste Matematikere. Efter overvejende at have
beskæftiget sig med Abel’ske Funktioner samt
partielle Differentialligninger med deres
Anvendelser paa Fysikken, vendte han sig til
Tallegemer. Galois’ Teorier, og navnlig til de
elliptiske Funktioners Forbindelse med Talteorien
gennem den komplette Multiplikation, et
Emne, der opfyldte ham meget i største Delen
af hans Liv. Hvad W. har offentliggjort, findes
dels i særskilt udgivne Værker, f. Eks.
»Lehrbuch der Algebra« (Braunschweig 1895) og
»Elliptische Funktionen und algebraische Zahlen«
(Braunschweig 1891), dels i forskellige
Tidsskrifter som »Math. Ann.«, ved hvis Udgivelse
han medvirkede indtil sin Død, »Gött. Nachr.«,
»Acta math.« o. a. Sammen med J. Wellstein
udgav han »Encyklopädie der
Elementarmathematik«.
Chr. C.
Veber [ve’bæ.r], <sp></sp>Jean, fransk Maler,
Tegner og Litograf, f. 1864 i Paris, uddannet paa
École des beaux-arts i Paris, vandt Navn ved
skælmske Skildringer fra Eventyrets Verden (i
Luxembourg-Museet »Den lille Prinsesse«
[1894], »Europas Bortrøvelse« [1901], »Tre
gode Venner« (1902, Staden Paris) etc.), »Robinson
og Søndag« (dekorativt Vægbillede [1908] for
Paris’ Hôtel de ville) og er senere særlig kendt
ved sine Tegninger til store Panneaux for
Manufacture des Gobelins, ogsaa med
Eventyr-Emner; paa den franske Udstilling i Kbhvn 1924
saas saaledes hans »Tommeliden« m. m.; paa
den store dekorative Verdensudstilling i Paris
1925 var der i Gobelinafdelingen en særlig
»Salon V.« eller Salon des contes de Fées med
Fremstillinger efter Perrault o. a. Med
Broderen Pierre V. (f. 1869) udgav han flere
Samlinger Humoresker og Satirer: Les Vebers
(1895), La joviale comédie (1896).
A. Hk.
Weber, J. J., Forlagsfirma i Leipzig,
grundlagt 1834 af Johann Jacob W.
(1803—80). Han havde nydt en grundig Uddannelse
i Tyskland, Schweiz, Frankrig og fra 1830
været Forretningsfører for Pariser-Firmaet
Bossange père ved dettes Filial i Leipzig, under
hvilket Firma han 1833 udgav det i sin Tid
meget udbredte »Pfennig-Magazin«. Som
Forlægger havde han Opmærksomheden henvendt
paa Træsnittet, og et af hans første
Foretagender var det fremragende Værk, Kugler’s
»Geschichte Friedrich des Grossen« med
Illustrationer af Menzel. 1843 udkom det første
Nummer af »Illustrirte Zeitung«, der blev af
indgribende Betydning for tysk Træsnit-Kunst og
baade i Tekst og Billeder (fra eget Atelier) har
staaet paa Højde med Udlandet. Fra dettes
rige Billedstof er fremgaaet »Meisterwerke der
Holzschneidekunst« o. a. Billedværker. Af
Forlagets øvrige Foretagender bør nævnes
Samlingen »Ill. Katechismen«, der omfatter saa godt
som alle Videnskabens Grene i populær
Behandling. Efter Grundlæggeren fulgte
Sønnerne Johannes W. (1839—89), Hermann W.
(1842-89), Felix W. (1845-1906) og hans Nevø
Johann W. (1873—1906). Nuværende Ejere:
Felix W.’s Sønner Wolfgang og Siegfried og
Johann W.’s Broder Horst W. Filialer i Berlin
og Köln.
Alex. S.
Weber, Karl Julius, tysk Forfatter, f.
i Langenburg 16. Apr. 1767, d. i Kupferzell 20.
Juli 1832. Han studerede først Jura, blev
Hovmester og Sekretær i adelige Familier, levede
senere som Privatmand, men førte en ret
omflakkende Tilværelse, hvad der prægede hans
litterære Produktion. Han var en aandrig
Publicist, belæst og alvidende, behandlede f. Eks.
»Die Möncherei« og »Das Ritterwesen«. Ikke
uden Interesse er »Briefe eines in Deutschland
reisenden Deutschen« (4 Bind, 1826—28). Men
det Værk, der til vore Dage har bevaret hans
Navn, er »Demokritos oder hinterlassene
Papiere eines lachenden Philosophen« (12 Bd,
1832—35), som Gang paa Gang er blevet
optrykt, baade hos Reclam og Hendel.
»Sämtliche Werke« (30 Bind 1834-35) med W.’s
Biografi. Nye Optryk: Hempel (6 Bind 1884) og
Hendel (3 Bind 1892—93).
C. B-s.
Weber [’ve.bər], Max, hollandsk Zoolog, f.
1852 i Bonn, ansattes 1879 som Prosektor i
Anatomi i Amsterdam og udnævntes 1883 til
Professor i Zoologi og sammenlignende
Anatomi sammesteds. Han besidder et anset Navn
som Pattedyrforsker og har, foruden en Række
mere specielle Arbejder, udgivet »Die
Säugetiere« (1904), en fortræffelig Haandbog i de
nulevende og uddøde Pattedyrs Anatomi og
Systematik.
R. H. S.
Weber, Max, tysk Socialøkonom og
Historiker, f. 21. Apr. 1864, d. 14. Juni 1920, blev
1893 Professor i Berlin, 1894 i Freiburg og
1897 kaldet som K. Knies’ Efterfølger til
Heidelberg, fra 1919 i München. W.’s betydeligste
Arbejde er »Die römische Agrargeschichte in
ihrer Bedeutung für das Staats- und
Privatrecht« (Stuttgart 1891). For øvrigt har han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
