Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Washington, George - Washington City
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Følge, for ikke at tale om de Oprørsplaner og
forræderske Forsøg, som udtænktes af de
engelsksindede »Loyalister«. W. udfoldede under
disse Forhold et stort organisatorisk Talent og
forstod at indgyde sine Soldater krigersk Sans
og Kærlighed til Kampen, ligesom han selv var
et lysende Forbillede for dem i Udholdenhed
og Selvfornægtelse. Men han var nødt til at
gaa forsvarsvis til Værks, medmindre der viste
sig Lejlighed til at overrumple Fjenderne, og
ved dette »Nøler-System« blev han ligesom
Romeren Fabius i Oldtiden sit Lands Frelser. I
Marts 1776 fortrængte han Engelskmændene fra
Boston, men maatte efter en Række uheldige
Træfninger i Efteraaret trække sig tilbage til
New York og hinsides Delaware-Floden med
kun 2000 Mand. 25. Decbr (Juledag) gik han
dog pludselig over Floden gennem Drivisen og
vandt i Januar 1777 vigtige Fordele ved Trenton
og Princetown, hvorved New Jersey toges
tilbage. I Septbr og Oktbr 1777 led W. derimod
tvende Nederlag ved Brandywine og
Germantown, hvorved Philadelphia gik tabt, og han
maatte tilbringe Vinteren i en Lejr nogle Mil
fra denne By, men fik samtidig Hæren vel
organiseret til Dels ved Tyskeren Steuben’s Hjælp.
Hans Troppebevægelser ved Delaware-Floden
havde særlig vundet Frederik II’s Ros; han fik
Kongens Billede tilsendt med Paaskriften »Fra
Europas ældste General til Verdens største«.
Juni 1779 nødtes den engelske General Clinton
til at rømme Philadelphia og reddedes kun fra
et fuldstændigt Nederlag ved en Fejl af en
nordamerikansk Underanfører. I de to næste
Aar førtes Krigen mest i de sydlige Kolonier;
men da Clinton herfra vendte tilbage til New
York, lykkedes det W. at holde ham i Skak
her, indtil han i Oktbr 1781 ved hurtige
Marcher kunde overrumple General Cornwallis i
Yorktown og tvinge ham til Overgivelse.
Hermed var Krigen i Virkeligheden forbi, idet den
engelske Regering nu indsaa Umuligheden af
at kunne kue Nordamerikanerne.
Endnu før Freden blev sluttet, maatte W.
afvise en Plan, der var opstaaet mellem hans
egne Officerer om at ophøje ham til Konge,
og i Novbr 1783 tog han Afsked fra Tropperne,
gennemførte selv Hærens Opløsning og
nedlagde 23. Decbr sin Feltherremyndighed. Forinden
havde han holdt et Sejrsindtog i New York,
den By, som de engelske Tropper sidst forlod.
Efter i nogle Aar at have levet stille paa sit
Gods valgtes han 25. Maj 1787 enstemmigt til
Formand i den Forsamling, som skulde
udarbejde Unionens ny Forfatning, og i Febr 1789
valgtes han ligeledes enstemmig af 10 Stater
til Præsident for den saaledes grundlagte Union.
Og ligesom han som Feltherre havde sikret
Landets Uafhængighed, blev han i Freden
Grundlæggeren af dets republikanske
Statsordning. Selv havde han i den grundlovgivende
Forsamling hørt til Føderalisterne, der vilde
styrke Unionen, Enheden, paa de enkelte
Staters Bekostning, men som Præsident tog han
til sine Raadgivere Mænd af begge de to store
Partier; personlig holdt han dog paa en vis
ydre Pomp og Fornemhed i sin Optræden. 1792
blev han genvalgt, og han viste da den
Selvstændighed over for Folkets Stemning, at han
ikke alene holdt Nordamerika neutralt under
Krigen mellem Frankrig og England, men
endog 1795 sluttede en Handels- og Venskabspagt
med det gamle Moderland. 1796 afslog han med
Bestemthed Tanken om nyt Genvalg for ikke
at give et for Republikkens Fremtid farligt
Præcedens og trak sig Marts 1797 tilbage til
Privatlivet. Derimod modtog han næste Aar
Udnævnelsen til Overgeneral, da Frankrigs
Overmod truede med at fremkalde en Krig
med den gamle Forbundsfælle. Da W. døde,
fik han det Lov af R. H. Lee, at han var »først
i Krig, først i Fred og først i sine Landsmænds
Hjerter«. Ved sit Testamente paabød han sine
Slavers Frigivelse, ligesom han i det hele havde
ønsket gradvis Afskaffelse af Slaveriet. Tidligere
havde han givet en stor Del af den Gave, som
hans Hjemstat havde tilstaaet ham efter
Krigen, til et Kollegium og til det senere
Universitet i Staden W. Han havde ingen Børn, og
Mount Vernon kom siden ved Arv i R. Lee’s.
Eje (Sydstaternes Hærfører i Borgerkrigen
1861—65), men blev senere sikret som
Nationalejendom. Baade Unionens Hovedstad og
Staten W. samt over 200 Byer rundt om i hele
Landet er opkaldte efter ham. Ligeledes er
talrige Mindesmærker rejste for ham, saaledes
Houdon’s Marmorstatue paa Kapitolet i
Richmond og Greenough’s i Kapitolets Park i
Washington, Rytterstatuer i Richmond, Boston,
New York og Philadelphia, og en
Marmorobelisk (169 m) i Washington foran det Hvide
Hus, opbygget 1848—84. W.’s Breve, Budskaber
o. s. v. samledes 1834—38 af J. Sparks i Life
and Writings of G. W. i 12 Bind samt paa ny
1888—94 af Ford i 14 Bind. (Litt.: Biografier
af Marshall [5 Bind, Philadelphia
1804—05]; W. Irving [5 Bind, New York
1855—59]; Corn. de Witt [Paris 1859]; Lodge
[2 Bind, Boston 1889]; B. T. Thayer [1894];
Woodrow Wilson [1897]; W. C. Ford
[1900]; J. A. Harrison [1906]; N. S.
Baker, Itinerarv of W. [1892]; H. B.
Carrington, W., the soldier [1899] o. fl. a.).
(E. E.). H. J-n.
Washington City [’wå∫iŋtən-’siti],
Hovedstad i U. S. A., ligger i Forbundsdistriktet
Columbia (District of Columbia), 345 km SV. f.
New York og 200 km SV. f. Philadelphia paa
venstre Bred af Potomac River og paa højre
Bred af Anacostia River. (1920) 437571
Indbyggere, heri indbefattet hele District of
Columbias Befolkning. For 1925 ansloges
Indbyggerantallet til 498000. Hele Forbundsdistriktets
Areal er 179 km2, hvoraf 155 km2 er Land.
W. blev anlagt 1791 efter en storartet Plan,
der omfatter lidt over 26 km2, og den fik
Navn efter den daværende Præsident George
Washington (s. d.). Gaderne er alle snorlige
og deles i Streets og Avenues. De førstnævnte
skærer hinanden under rette Vinkler, og de,
der løber fra Ø. til V., er betegnede med
Bogstaver, medens de, der gaar fra N. til S.,
benævnes med Tal. Yderligere er Byen delt i
4 Kvarterer, som benævnes efter
Verdenshjørnerne NV., NØ., SV. og SØ. og føjes til
Gadenummeret, f. Eks. L. Street NW, L. Street
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
