- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
585

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betydningsfuldt Kulturudtryk. Fra
Middelhavslandene kendes et uhyre Antal V., oftest vel
ordinære Fabriksprodukter, men dog særdeles
ofte prægede af virkelig kunstnerisk Aand og
Personlighed, der repræsenterer lange Tiders
Udvikling med skiftende Faser, fra den raa,
primitive Kulturs simple Kar til den mykeniske
Bronzealders ejendommelig stiliserede V.,
gennem en ny Udvikling fra saakaldt geometrisk
Stil til 6.-4. Aarh.’s skønne, figurrige Kar
med figurlige Fremstillinger, først i sort, senere
i rød Farve, og endelig gennem Forfald til
Undergang. V. er (bortset fra Mønter) den
særlige Art af Oldsager, der har fremkaldt det
største, i hvert Fald det mest alsidige Studium.

Den primitive Kulturs Lerkar kendes nu
fra mange Steder, saavel i Grækenland selv som
fra Lilleasiens Fastland, navnlig Troja. De
ældste fra Stenalderen, omkring 2000 f. Kr., er
formede med Haanden, uden Anvendelse af
Pottemagerskiven, men allerede tidligt blev
dette vigtige Hjælpemiddel kendt og benyttet.
Skønt de fleste Kar i denne Periode var simple,
mest dog med velglattet Overflade og med smuk
mørkegraa eller rødbrun Farve, erkendes
allerede nu en Lyst til Variation, Anbringelse af
smukke Hanke, plastisk Udformning, efter
bedste Evne, af hele Karret eller visse Dele deraf.

I den mykeniske Tidsalder laves
Karrene i Reglen af særdeles fint slemmet og
udmærket behandlet Lermasse, der ofte den Dag
i Dag har bevaret sin blanke gullige eller let
rødlige Farve. Formerne bliver mangfoldigere,
mange særdeles fine og elegante. Dekoration er
som Begel anvendt i større eller mindre
Omfang og er malet paa Karrene i Fernisfarver,
mest rødbrune eller brune.
Dekorationsmotiverne hentes fra Dyre- og Planteverdenen; særlig
ofte ses stiliserede Havdyr (navnlig
Blæksprutter), dog udvikles ogsaa de ældre Liniemotiver.
Særlig karakteristisk er den dekorative
Anvendelse af den fra Metalarbejderne overførte
Spiral. V. af andet Stof end Ler er sjældne;
stundom er dog anvendt ædelt Metal, saaledes
paa de bekendte gyldne Bægere fra Vafio, med
Dyre- og Menneskefigurer i drevet Arbejde.
Her er Udviklingen undtagelsesvis naaet helt
frem til at komponere sammenhængende
Scener; paa Lerkar naas sjælden videre end til
Rækker af vandrende Krigere.

Den mykeniske Kultur gik til Grunde i de
endnu forhistoriske Perioder, hvortil Sagnene
henlægger de store Vandringer. Ogsaa i
Vasekunsten giver dette sig tydeligt Udslag. Der
fremkommer nu Kar af et fra det mykeniske
ganske forskelligt Præg. Den gamle, primitive
Linieornamentik dukker atter op og udvikles
paa en rig og ejendommelig Maade. Karrene
er tillige komne for Dagen i et i Forhold til
de øvrige Kulturlevninger særlig stort Antal,
saa stort, at de har givet hele Perioden Navn,
Dipylontiden (efter Dipylon, en Port ved
Athen, hvor en stor Gravplads med Kar af
denne Art er fremdraget).
Dekorationsmotiverne veksler stærkt, og ny opkommer, saaledes
den siden med saa stor Forkærlighed anvendte
Mæander. Stedse talrigere bliver Dyre- og
Menneskefremstillinger. Dog viser disse kun
liden Kunst i Tegning eller Gruppering. Mest ses
Rækker af Mænd eller Kvinder, bag hinanden
eller med hinanden i Hænderne; sjælden
sammenstilles Figurerne til Scener og da mest
saadanne, som har lignende Karakter, Optog ved
Fester og Ligfærd o. s. v. Figurerne tegnes
ogsaa her mest i mørk Farve paa lys Grund,
oftest i Felter, skilte ved Liniebaand. Karrene
er tit meget store og fortrinligt behandlede.

En særlig cyprisk Vasekunst fra samme
Tid udmærker sig ved fantastiske Billeder og
Sammenstillinger; ogsaa paa Rhodos
udvikledes en Kunst med et eget Præg.

Den følgende Periode betegnes i
Almindelighed som den korinthiske. Der fremkom i
de nærmeste Hundredaar før Solon’s Tid over
store Dele af Grækenland en rig Kunstindustri,

Fig. 1. Mykenisk Vase.
Fig. 1. Mykenisk Vase.


Fig. 2. Dipylonvase.
Fig. 2. Dipylonvase.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free