Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varme - Varmeapparat - Varmebed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brydningsforholdet ændre sig, saa at Lyset ved
Gennemgang gennem Luften paa Grund af den
uregelmæssige Tæthedsfordeling i det smaa vil blive
noget spredt. Jo mere kortbølget Lyset er,
desto mindre bliver de Rumdimensioner, der
faar Betydning for dets Udbredelse, og desto
større Tæthedsændringerne og Spredningen.
Dette er Aarsagen til det spredte Himmellys,
og til at det er blaat. Man har oven i Købet af
Spredningen været i Stand til at beregne
Molekylantallet i god Overensstemmelse med
Resultaterne fra de andre Metoder. De smaa
Entropisvingninger, som Teorien forudsiger, er
saaledes bekræftede af Erfaringen, og hvad de
store angaar, som vilde betyde
Entropisætningens Ugyldighed under almindelige Forhold, saa
er det, at de ikke iagttages, for saa vidt ogsaa
en Bekræftelse af Teorien, eftersom denne
viser, at Sandsynligheden for deres Indtræden
er saa umaalelig lille. Paa den anden Side er
saadanne Afvigelser efter Teorien kun
usandsynlige, ikke strengt umulige, og hvis man
regner med tilstrækkelig lange Tidsrum, kan vel
ogsaa de komme i Betragtning.
Varmelærens Historie falder til at
begynde med sammen med Termometrets (s. d.)
og gaar altsaa tilbage til Galilei’s Tid. Blandt
det 17. Aarh.’s andre Bidrag til Varmelæren
maa særlig nævnes det berømte florentinske
Accademia del Cimento’s Forsøg (1657—67) over
Varmestraaling, faste Legemers
Varmeudvidelse, Kuldeblandinger, Vands Udvidelse ved
Frysning o. a. I sidste Halvdel af det 18. Aarh.
udvikledes Kalorimetrien særlig ved J. Black’s
Opdagelser af Legemernes forskellige
Varmefylde, Isens Smeltevarme (1755) og senere
Vandets Fordampningsvarme og ved C. Wilke’s
samtidige Arbejder. Om Varmens Natur var
baade Stofteorien og Energiteorien fremsat
allerede i det 17. Aarh. Kalorimetermaalingerne
fæstnede Forestillingen om Varmen som et Stof.
Vel paaviste Rumford (1778) og H. Davy
(1799), at Frembringelse af Varme ved
Gnidning var uforenelig med Stofteorien, men denne
holdt sig alligevel til henimod det 19. Aarh.’s
Midte. En klar Formulering af Begrebet
Varmeledningsevne (se Varmeledning)
dannede sig først omkring Overgangen fra det 18.
til 19. Aarh. 1822 gav J. Fourier i Théorie
analytique de la chaleur en ypperlig matematisk
Behandling af Varmeledningsproblemet, men til
selve Maalingerne af Ledningsevnens Størrelse
udvikledes kun langsomt brugbare Metoder.
Udviklingen af den mekaniske Varmeteori
eller Termodynamikken tog sin Begyndelse med
S. Carnot’s Afhandling om Varmens
bevægende Kraft 1824. Den nu anvendte grafiske
Fremstillingsmaade af Carnot’s Proces skyldes
B. P. E. Clapeyron, som offentliggjorde sin
Formel i 1834. 1842—43 fremsatte J. R. Mayer,
L. A. Colding og J. P. Joule uafhængig af
hverandre den Sætning, at Arbejde kan
omdannes til V. og V. til Arbejde efter et ganske
bestemt Forhold. Denne Lære, der danner
Grundlaget for Energisætningen eller
Varmeteoriens 1. Hovedsætning, trængte dog først
igennem ved H. Helmholtz’s berømte teoretiske
Afhandling: »Ueber die Erhaltung der Kraft«
(1847). De fra Carnot’s Sætning kendte
Betingelser for V.’s Omdannelse til Arbejde
samarbejdede R. Clausius (1850) med
Energisætningen til Varmeteoriens 2.
Hovedsætning. Clausius gav Sætningen
Formen: »En Varmeovergang fra et koldere til
et varmere Legeme kan ikke finde Sted uden
Erstatning«. W. Thomson (senere Lord
Kelvin) (1851) gav Sætningen en anden, ækvivalent
Form og anvendte den 1854 til at definere den
absolutte termodynamiske Temperaturskala. (Den
Formulering, som er anvendt i
nærværende Artikel, skyldes M. Planck [1879]). I 1865
indførte R. Clausius Entropibegrebet. I 1906
fremsatte W. Nernst sit Varmeteorem, som
underliden kaldes Varmeteoriens 3.
Hovedsætning. Om den kinetiske Teoris Historie, se
kinetisk Teori. Sammenknytningen mellem
Entropi og Sandsynlighed blev først fremsat
(1877) af L. Boltzmann, der sammen med
J. C. Maxwell (1860) og W. Gibbs (1902)
maa nævnes som den statistiske Mekaniks
Grundlægger. (Litt: H. Geiger u. K.
Scheel, »Handbuch der Physik« Bind IX, X
og XI [Berlin 1926] er den nyeste Haandbog;
den nyeste og udførligste videnskabelige
Lærebog er: Müller-Poillet’s »Lehrbuch der
Physik« Bind III, 11. Oplag [Braunschweig
1926]; En populær Fremstilling af den
kinetiske Varmeteori findes i K. Prytz, »Høje
og lave Varmegrader« [Kbhvn 1925]; om
Varmelærens Historie læses i: Kirstine
Meyer, f. Bjerrum, »Temperaturbegrebets
Udvikling gennem Tiderne« [Kbhvn 1909]; La
Cour og Appel, »Historisk Fysik« 2.
Udgave [Kbhvn 1906]; E. Mach, »Prinzipien der
Wärmelehre« 3. Oplag [Leipzig 1919].
E. S. J.
Varmeapparat kaldes ethvert i et
Opvarmningsanlæg indgaaende Apparat, særlig dog de,
ved hvilke Varmen tilvejebringes (ved
Luftopvarmningsanlæg: Kalorifererne, ved
Dampopvarmningsanlæg: Dampkedlerne o. s. v.), og de,
af hvilke Varmen atter afgives (Stueovne,
Dampovne o. s. v.). Ikke sjælden bruges
Betegnelsen V. som ensbetydende med
Opvarmningsanlæg (s. d.).
(Fr. V. M.). A. Bj.
Varmebed er et mindre Kulturrum til unge
Planter, dels Blomsterplanter til Viderekultur,
dels Køkkenurter til tidlig Brug, som Blomkaal,
Gulerødder, Radiser, Salat m. m., eller
saadanne, som senere skal udplantes paa Friland.
V. anbringes i Reglen i Gruber, der frembringes
dels ved Udgravning, dels ved en Vold af den
udgravede Jord, og selve V. dannes af et efter
Aarstiden og Varmebehovet større eller mindre
Lag af gærende Hestegødning. Oven paa dette
Lag anbringes 2—3 Fags Karme af Brædder og
dertil hørende Vinduer; det hele maa af
Hensyn til Lyset og til Afledning af Regnvand have
en let Hældning mod Syd. I det af Karmen
dannede Rum anbringes et passende Lag Jord,
hvori Udsæd, Udplantning af unge Planter eller
Nedgravning af unge Potteplanter kan finde
Sted. Tidlige V. behøver Dækning om Natten
med Halmmaatter og Lemme. Den udbrændte
Gødning er, naar den udgraves om Efteraaret,
meget anvendelig i Haven. Paa Grund af
Indskrænkning i Hesteholdet og deraf følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
