Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarhundrede som Navn for den nedenfor omtalte
Borg, er en meget gammel By, der i alt Fald
fra 13. Aarhundrede har været Købstad, hvad
man kan se af Sognekirken. Dens ældste kendte
Privilegier er
udstedte af
Christoffer af Bayern 1442.
Stedets Bebyggelse
skyldes vel nok det
derværende
Vadested, hvor vigtige
Færdselslinier stødte sammen,
og hvorfra der var
Betingelser for Sejlads paa
Aaen, som i
Middelalderen var langt mere
sejlbar end nu, og Byen har
vistnok i de Tider haft en
Del Betydning som
Handelsplads ligesom den da
var Sæde for
Høvedsmanden over Vardesyssel
(Varsyssel) og havde en
befæstet Kongsgaard
»Vardøhus«, der laa Vest
for Byen og beskyttede
den fra Søsiden. Borgen
har været meget gammel,
men den ødelagdes under
et Bondeoprør 1439 og
blev aldrig genopført;
Spor af Slotsbanken
fandtes endnu i
Begyndelsen af 19.
Aarhundrede, og i Slutningen af 17.
Aarhundrede saas Ruiner
af Borgen; Spor af to
Skanser, der laa
henholdsvis N. og S. f. Aaen,
er ogsaa først forsvundne
i den seneste Tid, en lille
Høj S. f. Aaen betegner
endnu den enes Plads.
Foruden den nuværende
Kirke havde Byen en
Kirke til i Middelalderen,
Skt Nicolai Kirke, der laa
noget Vest for Storegade
(Nicolaigade og
Nicolaikirkegade minder om
den), der allerede nævnes
ved Midten af 14.
Aarhundrede, og som først
blev nedbrudt 1809. I
Grevens Fejde, da
Skipper Herman, en
Tilhænger af Skipper Clement, blev overrumplet
her af Johan Rantzau og dræbt, led V. meget,
og snart efter begyndte der for Byen en
alvorlig Tilbagegangstid, som vistnok indlededes med
den store Brand i Pinsen 1551, da en stor Del
af V. tillige med de to Kirker gik op i Luer;
1590, Skt Dionysii Dag, brændte atter den
bedste Del af Byen. Samtidig begyndte
Tilsandingen af Aaen, og dertil kom Krigene i 17.
Aarhundrede, da den hjemsøgtes baade af Venner
og Fjender, og en voldsom Pest under den
sidste Krig 1657—60; i 1672 var der 569
Indbyggere. Tilbagegangen vedblev i hele det 18.
Aarhundrede; Sejladsen hørte efterhaanden helt op
paa Grund af Tilsandingen; ved 1770 havde
Byen slet ingen Skibe mere; 1777 brændte den
sydlige, 1821 den nordlige Del af Byen. Først efter
den Tid begyndte V. atter at komme til
 |
| Varde Bymærke. |
 |
| 1. | Statsbanegaard |
| 2. | Hotel »Platzborg« |
| 3. | Jernbanehotel |
| 4. | Havn |
| 5. | Toldsted |
| 6. | Hotel »Phønix« |
| 7. | Offentlig Slagtehus |
| 8. | Hotel »Dania« |
| 9. | Telegrafstation |
| 10. | Posthus |
| 11. | Borgmesterkontor |
| 12. | Raad-, Ting- og Arresthus |
| 13. | Svineslagteri |
| 14. | Centralhotel |
| 15. | Sparekasse |
| 16. | Skt Jakobi Kirke |
| 17. | Teater |
| 18. | Borger-, Mellem- og Realskole |
| 19. | Teknisk Skole |
| 20. | Amtstue |
| 21. | Fattiggaard |
| 22. | Vestbanegaard |
| 23. | Missionshus |
| 24. | Apotek |
| 25. | Varde Bank |
| 26. | Handelsbanken |
| 27. | Damkjærs Hotel |
| 28. | Elektricitetsværk |
| 29. | De gamles Hjem |
| 30. | Pavillon |
| 31. | Friboliger |
| 32. | Museum |
| 33. | Metodistkirke |
| 34. | Amts- og Epidemihus |
| 35. | Dommerkontor |
| 36. | Nye Sygehus |
| 37. | Gas- og Vandværk |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
