- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
534

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Warburg, Karl Johan - Warburton, Eliot - Warburton, Peter Egerton - Warburton, William - Varbørste - Varchi, Benedetto - Ward, A. - Ward, Adolphus William

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i »Samlaren« og i Kalenderen »Svea« om
svenske Forfattere og Litteraturforhold, ligesom han
har udgivet Rydberg’s og Snoilsky’s samlede
Værker. Af hans større Arbejder og Biografier
over svenske Værker maa anføres: »Det
svenska lustspelet under frihetstiden« (1876), »Från
vår konstvärld, Biografier öfver svenska och
finska konstnärer« (1884), »Olof Dalin, hans liv
och gärning« (1884), Anna Maria Lenngren
(1887, ny Udgave 1917), Lidner (1889, med et
Tillæg Lidner’s Medee 1898), K. A. Ehrensvärd
(1893), Viktor Rydberg (I—II 1900), Karl
Snoilsky (1904), Viktor Rydberg (I—II 1900), Carl
Snoilsky (1905). Desuden har han udgivet
»Svensk litteraturhistoria i sammandrag för
skolor och självstudium« (1880) og (sammen
med H. Schück) »Illustr. svensk
Litteraturhistoria« (2 Bind 1896-97, ny Udgave 1912—14), i
hvilken han har behandlet Tiden fra 1718—1830.
Men desuden har han udgivet forskellige
Forfatteres Værker: Fru Lenngren (1884), P.
Wikners (1888), Rydberg (1896—99) o. fl., og ogsaa
den svenske Kunsthistorie eller Udlandets
(»Velasquez och hans konst« 1899) blev undersøgt
og prøvet i forskellige Afhandlinger. Særegen
for ham er hans Indtrængen i Stoffet, og
hans Evne til at brede det ud for Læseren
uden Forudfattethed og uden Partitagen,
derfor har senere Litteraturhistorikere haft let
ved at bygge paa hans Undersøgelser. Ogsaa
Udgivelsen af en poetisk Antologi »Ur
svenska sången« (1883, 2. Udgave 1905) skyldes
ham.
O. Th.

Warburton [’wå.əbətən], Eliot, engelsk
Forfatter, f. 1810 i Galway i Irland, d. 14. Jan.
1852. Han studerede i Cambridge og blev
Sagfører, men kastede sig senere over Litteraturen
og levede dels paa Rejser, dels paa sit Gods i
Irland. 1852 begav han sig paa Rejse til
Panama med Damperen »Amazon«, men omkom,
da denne Damper brændte ud for Land’s End.
Af hans Værker kan nævnes: The Crescent and
the Cross; or Romance and Realities of Eastern
Travel
(1844), Memoirs of Prince Rupert (1849),
Darien; or the Merchant Prince. A Historical
Romance
(1851).
(T. L.). I. O.

Warburton [’wå.əbətən], Peter Egerton,
engelsk-australsk Opdagelsesrejsende,
(1813—89), var oprindelig Søofficer; men 1853 drog
han til Australien, hvor han først var
Politimand, senere Officer. 1857—58 undersøgte han
Egnene V. f. Spencer-Bugten og om Gairdner-
og Torrens-Søen. 1864—66 Eyre-Søen. Mest
bekendt er W.’s store Rejse 1873, hvor han fra
Alice Springs ved Overlandstelegraflinien
omtrent midt i Kontinentet trængte tværs
igennem de hidtil ganske ukendte Egne i
Vestaustralien til Grey-Floden paa Nordvestkysten.
C. A.

Warburton [’wå.əbətən], William, engelsk
Gejstlig og Forfatter, f. 24. Decbr 1698 i
Newark, d. 7. Juni 1779 i Gloucester. Efter at
have fuldendt sin Skolegang var han en Tid
hos en Sagfører, men traadte derefter ind i
Kirken, hvor han steg til at blive Biskop af
Gloucester. Han var ikke nogen fremragende
Begavelse, men tog ivrig Del i sin Tids
aandelige Liv og var en god Ven og stor Beundrer af
Pope. Af W.’s mange forskellige Skrifter kan
nævnes: Alliance between Church and State
(1736); The Divine Legation of Moses (1738);
Vindication of Pope’s Essay on Man (1740); The
Doctrine of Grace
(1762) samt en Udgave af
Shakespeare’s Værker med Noter.
(T. L.). I. O.

Varbørste, se Haar, S. 596.

Varchi [’varki], Benedetto, ital. Forfatter
og Historieskriver, f. 1502, d. 1565. Han var
Florentiner og var en af dem, der allerivrigst
hævdede det toskanske Sprogs Overlegenhed som
Italiens Litteratursprog. Disse Meninger
fremsatte han i L’Ercolano (en Dialog mellem Grev
Cesare Ercolani og Forfatteren), skrevet 1560,
men først udgivet efter hans Død 1570. Som
Politiker og Tilhænger af det demokratiske
Parti maatte han 1530 gaa i Landflygtighed,
men kaldtes 1543 tilbage af Cosimo den 1ste,
der overdrog ham at skrive Firenzes Historie
fra 1527. Han skrev nu i 16 Bøger og støttet paa
officielle og private Kilder, som f. Eks. Breve
fra Giambattista Busini, sin Storia fiorentina,
der gaar til 1538. Skønt V. søger at give en saa
upartisk Fremstilling som mulig, mærker man
dog hans store Beundring og Forkærlighed for
Medicæerne og Cosimo, i hvem han saa
levendegjort Macchiavelli’s Ideal for en Fyrste. Hans
Stil er klar og elegant, undertiden lidt
maniereret. Bogen udkom ikke i Forfatterens
Levetid, 1. Udgave 1721, senere Udgave ved G.
Milanesi (Firenze 1858). Foruden disse to
Hovedværker har V. skrevet lyriske Digte, nogle
Forelæsninger over Dante, Oversættelser fra
Latin og Græsk samt en Komedie La Suocera.
(Litt.: G. Manacorda, B. V., L’uomo, il
poeta, il critico
[Pisa 1903]; M. Lupo
Gentile
, Sulle fonti della Storia fiorentina di B. V.
[Sarzana 1906]).
E. M-r.

Ward [wå.əd], A., se Browne, Ch.

Ward [wå.əd], Adolphus William, Sir,
engelsk Historiker og Litteraturhistoriker, f. 2.
Decbr 1837, d. 19. Juni 1924, uddannet i Tyskland
og i Cambridge, var fra 1866 Professor i
Historie og engelsk Litteratur ved Owen’s College
i Manchester, dette Collegiums Forstander
1890—97, tog Del i Grundlæggelsen af
Victoria-Universitetet i Manchester og var dettes
Vicekansler 1886—90 og 1894—96, blev 1900 Master of
Peterhouse
i Cambridge. W. udfoldede en
meget omfattende Virksomhed som Forfatter. Han
har af historiske Arbejder bl. a. skrevet: The
house of Austria in the thirty years’ War

(1869), Sir Henry Wotton (1897), Great Britain
and Hanover
(1899), The Electress Sophia and
the hanoverian succession
(1903, 2. Oplag 1909),
endvidere de to meget anerkendte Haandbøger
The counterreformation (1888) og Germany
1815-1890
(3 Bind, 1916-18). Som hans
litteraturhistoriske Hovedværk fremhæves History
of english dramatic litterature in the age of
queen Anne
(1875, revideret Oplag i 3 Bind
1899). W. var Medudgiver og Medforfatter
baade af The Cambridge modern history, The
Cambridge history of foreign policy
og The
Cambridge history of english litterature
; en
Oversættelse af Curtius’ store »Griechische
Geschichte« skyldes ligeledes W.’s flittige Pen.
H. J-n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free