Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandløbslovgivning - Vandløbsregulering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rentekammeret vilde forskaffe dem al fornøden Hjælp til
Foranstaltningens Gennemførelse paa den for
alle Deltagerne mest tjenlige Maade. Imidlertid
fik man efterhaanden Øjet op for, at Ordningen
af Vandforholdene var en nødvendig Betingelse
for Jordbrugets Opkomst og Fremme, og ved
Forordning af 25. Juni 1790, hvortil sluttede sig
Plakat af 10. Novbr 1791, fik Danmark for
første Gang nøjagtigere Regler om disse Forhold.
Disse Bestemmelser afløstes senere af
Anordning af 19. Juli 1846, hvortil sluttede sig L. af
16. Marts 1851 og 17. Jan. 1859. 1876 nedsattes
der imidlertid af Indenrigsministeriet en
Kommission, der skulde tage under Overvejelse, om
der maatte være Grund til at foretage
Ændringer i de gældende Bestemmelser. Som Resultat
af denne Kommissions Arbejde udkom den nu
gældende Lov om Vands Afledning og
Afbenyttelse af 28. Maj 1880, hvortil slutter sig L. af
23. Apr. 1897, 19. Apr. 1907 og 2. Juni 1917, der
ved L. 28. Juni 1920 er indførte i de
sønderjydske Landsdele. Efter L. af 28. Maj 1880
inddeles de bestaaende Vandløb i private og
offentlige Vandløb, og disse sidste deles
atter i Hovedvandløbene, der staar
under Tilsyn af vedkommende Amtsraad, og de
mindre offentlige Vandløb, der staar
under Tilsyn af vedkommende Sogneraad eller
Byraad. Sager angaaende de private
Vandløb og de mindre offentlige Vandløb
behandles som Regel af Vandsynsmændene
under Appel til Landvæsenskommissionen, Sager
angaaende Hovedvandløb af
Landvæsenskommissionen under Appel til
Overlandvæsenskommissionen. Foruden Bestemmelser om
Regulering og Vedligeholdelse af offentlige og
private Vandløb indeholder L. af 1880 ogsaa
Bestemmelser om Nedlægning af Møller og andre
Vandværker ved offentlige Vandløb, om
Sænkningen af Vandstanden i Søer, samt om
Benyttelsen af Vandet i Vandløb til Vanding af Ager
og Eng m. m., medens Bestemmelserne om
Anlæg af nye Vandafledningsanlæg nu findes i L.
af 19. Apr. 1907. Endelig har L. af 2. Juni 1917
givet Bestemmelser om Iværksættelsen af
Vandafledningsanlæg og Vandingsanlæg i de
Tilfælde, hvor Terrænforholdene eller lignende
nødvendiggør Anvendelsen af Pumpning, jfr. i det
Hele taget: H. Gram, »Den danske Landboret«,
2. Udgave 1923 S. 275-418.
H. Gr.
Den norske V. er for det væsentligste
kodificeret i Lov om Vasdragenes Benyttelse m. v.
af 1. Juli 1887. I Overensstemmelse med den
ældre Ret er Loven bygget paa den private
Ejendomsret til Vasdragene med den Grund,
de løber over. Almenheden har dog Ret til
Færdsel og Flødning, og ogsaa ellers er den
enkelte Grundejers Raadighed adskillig
begrænset af Hensyn til de andres Interesser. Ifølge
Lovens § 7 maa ingen uden særskilt Adkomst
eller Lovhjemmel til anden Mands Skade eller
til utilbørlig Hinder for den almindelige
Færdsel eller Flødning: 1) forandre eller standse
det naturlige Løb, Vandet fra gammel Tid har
haft, selv om det sker ved Foranstaltninger fra
hans egen Grund, 2) ved kunstige
Foranstaltninger forøge eller formindske Vandets Masse,
hindre dets naturlige Afløb eller forøge dets
Tilløb, eller ved Dæmninger indskrænke dets
regelmæssige Leje, og 3) lægge Lændse, gjærde
eller bygge tværs over Vasdrag. For enhver
ved Færdselen i et Vasdrag forsætlig eller ved
tilregnelig Uagtsomhed bevirket Skade
tilkommer imidlertid Grundejeren Erstatning.
Ligeledes ogsaa for Skade, som direkte og
umiddelbart tilføjes den tilstødende Grund eller
lovlig opførte og forsvarlig vedligeholdte Broer,
Fiskegaarde, industrielle Anlæg eller andre
Vandbygninger m. v., saasom ved Fartøjers
Anstød, Gnister eller Bølgeslag fra Dampskibe
e. l. (§ 41). For Flødningens Vedkommende
gælder disse Regler med følgende Undtagelse:
Skade, som ved det i Vasdraget gaaende
Tømmers Anstød tilføjes Grunden eller ude i
Vandlejet staaende Gærder, er ikke Genstand for
Erstatning, medmindre den er bevirket ved
tilregnelig Uagtsomhed (§ 44). Grundejere ved et
Vasdrag maa i stor Udstrækning mod
Erstatning finde sig i, at der af Hensyn til offentlige
Interesser eller til andre Grundejeres
overvejende Interesse forføjes over Vandet ved
Opdæmning, Uddybning, Afledning o. l., til Dels.
endog under direkte Forføjning over deres
Grund. Dette gælder saaledes Regulering i
Færdselens, Jordbrugets eller Industriens
Interesse, Tørlægning af Søer, Opdæmning for at
skaffe Vandkraft, Vandledningsanlæg til
Vandforsyning eller Afledning og Anlæg til
Flødningens Fremme. Hvorvidt saadan Ekspropriation
m. v. kan tillades, afgøres i de fleste Tilfælde
af Kongen efter Indstilling fra Hovedstyret for
Vasdrags- og Elektricitetsvæsenet. Erstatningen
fastsættes ved Skøn. Loven indeholder nærmere
Regler om Forholdet mellem Ejere paa begge
Sider af et Vasdrag m. H. t. Vandkraftens
Udnyttelse, og om det Interessefællesskab, som
opstaar ved mere omfattende Arbejder til
Indvinding eller Forbedring af Jord. Endvidere
ordner Loven Retsforholdet m. H. t.
Tømmerflødningen dels mellem de Flødende indbyrdes,
dels mellem dem paa den ene Side og paa den
anden Side Grundejerne og Ejerne af industrielle
Anlæg samt den almindelige Færdsel med
Baade og Fartøjer. Angaaende Erhvervelse og
Regulering af Vasdrag se Koncession. —
Hovedstyret for Vasdrags- og Elektricitetsvæsenet
bestaar af 9 Medlemmer, nemlig
Generaldirektør og 3 Fagdirektører (Elektricitetsdirektør,
Fossedirektør, Vasdrags- og Flødningsdirektør),
alle beskikkede af Kongen, samt 5 valgt af
Stortinget for 3 Aar ad Gangen.
K. Ø.
Vandløbsregulering. De naturlige
Vandløb reguleres enten med en Forbedring af
Skibsfartsforholdene eller en Forbedring af
Afvandingsforholdene for Øje.
I. Regulering for Skibsfartens
Skyld finder Sted ved Vandløb eller
Strækninger af Vandløb, hvor man enten vil
fremkalde eller udvide bestaaende Skibsfart. Da
Vandløbenes Bredde ofte er meget stor i
Forhold til deres Dybde, vil det i Reglen være en
Forøgelse af Vanddybden, der ønskes
tilvejebragt, ligesom Reguleringen tillige vil have til
Formaal at fjerne alle andre Hindringer for
Sejladsen, saasom for skarpe Krumninger,
Indsnævringer med de deraf følgende for stærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
