Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandervelde, Emil - van de Sande Bakhuisen - Vandfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for det internationale socialistiske Bureau i
Bryssel —, modsatte sig saaledes Planerne om
en Socialistkonference i Sthlm 1917 og foretog
i Stedet en Rejse til Rusland for at faa Vished
om, at dette Land ikke plejede Tanker om en
Separatfred. Han vilde ikke deltage i det
Forsøg, der ved Bernkonferencen 1919 gjordes paa
at genrejse »Internationale«. Derimod vedblev
han — efter Krigens Afslutning som
Justitsminister — at gøre en betydelig Indsats i sit eget
Lands Forhold under Samarbejde, ligesom
under Krigen, med de borgerlige Partier, afgik
dog 1921, men efter en socialistisk Valgsejr 1925
lik han det Hverv at danne et Ministerium,
hvilket dog ikke lykkedes. Derimod indtraadte han
17. Juni 1925 i Poullet’s af Katolikker og
Socialister sammensatte Koalitionsministerium som
Udenrigsminister, i hvilken Egenskab han
ogsaa har repræsenteret Belgien i »Folkenes
Forbund«. — Den kundskabsrige V. regnes efter
Jaurès’ Død for den største socialistiske Taler
i fransk Sprog, og han har forfattet flere
Skrifter om politiske og sociale Spørgsmaal.
H. J-n.
van de Sande Bakhuisen [fan-də-’sandə-
’bakhö^ysə(n)], se Bakhuisen.
Vandfald kaldes et Sted i et Vandløb, hvor
Vandet styrter lodret eller næsten lodret ned.
V. kan skyldes forskellige Aarsager, hyppig
Vekslen af haarde og bløde Bjergarter. Dersom
et Sted i et Flodløb en haard og
modstandsdygtig Bjergart træder i Dagen, vil Erosionen, idet
den skrider baglæns frem op mod Kilden, blive
ringere paa dette Sted. Naar nu Floden graver
sig dybt ned neden for det haarde Sted, dannes
et V. Formaar Floden ikke at grave sin Dal
ned til nogen større Dybde, dannes kun en
Strømhvirvel eller Katarakt. Idet
Vandet styrter ned over den lodrette Klippe,
angribes ogsaa denne. Stærkest sker dette, naar
det haarde Lag hviler paa blødere Lag, der
angribes lettere. Det haarde Lag vil da
efterhaanden blive undermineret og styrte ned. Ved
denne Virksomhed skrider V. stadig tilbage;
saaledes rykker Niagara 1 1/2 m tilbage aarlig.
Fortsættes denne Proces, vil det haarde Lag
tilsidst gennemgraves, og V. forsvinde. V. er
altsaa Tegn paa et i geologisk Forstand ungt
Terræn, og i særlig stor Mængde forekommer de,
hvor Jordens Overflade er blevet omformet i
Istiden (Skandinavien), eller hvor Landet i sen
Tid har været Genstand for Hævning (Afrika,
Sydamerika). I Bjerge, der i Istiden har været
nedisede, findes mange V., som skyldes den
Omstændighed, at de store Dale er blevne
stærkere uddybede ved Gletschererosion end de
mindre Sidedale. Fra saadanne hængende Dale
styrter Sidebækkene sig i V. ned i Hoveddalen.
Blandt de største V. kan nævnes Niagara
(50 m), Victoria-Faldet i Sydafrika, Imatra i
Finland, Rjukanfos (105 m) i Norge. V. er en
ikke ringe Hindring for Flodsejladsen. Ved
Sluseværker er dog flere af dem omgaaede. I
nyere Tid har de faaet Betydning som
Drivkraft, efter at man ved elektrisk
Kraftoverføring har faaet et Middel, der muliggør Kraftens
Anvendelse paa større Afstand. Denne
Betydning er i rivende Vækst, idet Industriens
Forbrug af Kraft stiger, medens Kulproduktionen
ikke i Længden vil kunne holdes oppe paa sin
nuværende Størrelse. Heldigvis har Jordens V.
en Kraft, der er mange Gange saa stor som
Industriens nuværende Kraftforbrug, og man er
Vidne til, at ny Industricentrer vokser op i
Egne med mange V., saasom Norge, Norditalien
og Ny England Staterne.
M. V.
Norge er rigt paa anvendelig Vandkraft.
Elvene danner mange store koncentrerede Fald,
hvor fast Fjeld giver god Byggegrund og
gunstige Forhold for Anlæg af Tunneler,
Fordelingsbassiner m. v.
For Bedømmelsen af Vandfaldenes Udnyttelse
i forskellige Øjemed har det sin Betydning at
klassificere dem efter Størrelse og Beliggenhed
nær Kysten eller inde i Landet. Mens de større
V. nær Kysten væsentlig har Betydning
for den elektrokemiske og metallurgiske
Storindustri, der opererer paa Verdensmarkedet,
har Fald inde i Landet særlig Betydning for
Landets Industri og Elektricitetsforsyning. Der
er i det efterfølgende kun taget Hensyn til den
Kraft, som normalt kan paaregnes hele Aaret
rundt, altsaa ogsaa i den vandfattigste Tid.
Den udbyggede og den ikke udbyggede men
anvendelige Vandkraft i Norge er:
| Fald over 1000 H. K. | Antal | Turbine H. K. | H. K. pr. Hoved |
| Udbygget | 120 | 1200000 | 0,5 |
| Brugbar | 1060 | 11000000 | 4,2 |
| I alt | 1180 | 12000000 | 4,7 |
| Antal | Størrelse i 1000 H. K. | Sum i Mill. H. K. | |
| Fald ved Kysten | 91 | 10—25 | 1,332 |
| 35 | 25—50 | 1,286 | |
| 11 | 50—100 | 0,902 | |
| 9 | 100—235 | 1,280 | |
| Sum | 145 | 4,80 | |
| Fald inde i Landet | 76 | 10—25 | 1,199 |
| 22 | 25—50 | 0,825 | |
| 12 | 50—100 | 0,732 | |
| 4 | 100—150 | 0,544 | |
| Sum | 114 | 3,30 | |
| Fald ved Kyst og inde i Landet | 801 | 1—10 | 2,90 |
| I alt | 1060 | 1—235 | 11,00 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
