Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Walpole, Robert - Walpole, Spencer, Sir - Walpole, Spencer Horace - Walpurgin - Valpurgis Dag - Walras, Marie Esprit Léon - Valravn - Valréas - Valrov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svoger Townshend blev ledende Minister. April 1717
gik han dog af og sluttede sig en Tid lang til
Oppositionen, samt lagde dermed Grunden til
Underhusets politiske Overvægt; han hindrede
1718 Loven om at fastslaa Tallet paa de
arvelige Peerer, ligesom han 1716 havde faaet
Underhusets Valgperiode forlænget til 7 Aar.
Ogsaa bekæmpede han 1720 Sydhavskompagniets
Aktiesvindel. April 1721 blev han paa ny
Skatkammerkansler og første Skatkammerlord og
var nu i næsten 21 Aar Regeringens og
Underhusets Leder. Han indlagde sig stor Fortjeneste
ved at afdrage 7 Mill. £ paa Statsgælden og
bringe dens aarlige Rente ned til omtrent
Halvdelen; ligeledes fremmede han Udviklingen af
Englands Handel og Industri, skønt hans store
Plan om at gøre London til en Frihavn og
derved til Verdensmarked ikke lod sig gennemføre
1733. Men samtidig satte han en gennemført
Bestikkelse i Værk for at sikre sig et stadigt
Flertal i Underhuset (fik Navnet »Korruptionens
Fader« og Skyld for Ordet om, at »hver Mand
havde sin Pris«). Paa Georg I øvede han en
uindskrænket Indflydelse, saa meget mere som
Kongen aldrig lærte at tale Engelsk (da W. ikke
kunde Tysk eller Fransk, førtes deres Samtaler
paa slet Latin) og ikke brød sig en Smule om
de engelske Forhold. Ogsaa over Georg II vandt
han Herredømme ved at kæle for hans
Havesyge og støtte hans særlig hannoverske Politik
i Tyskland; Dronningen støttede ham lige indtil
sin Død, medens Tronfølgeren var ham lidet
venlig stemt. W. var afgjort fredsvenlig i hele
sin Styrelse, misbilligede allerede 1718
Kvadrupelalliancen og gik kun modstræbende med til
Krigen mod Spanien 1739, samt ligeledes til
Indblandingen i den østerrigske Arvefølgekrig 1741.
Oppositionen brugte denne Ligegyldighed som
Grundlag for sit Angreb og fortrængte ham fra
Styrelsen i Febr 1742. Kongen ophøjede ham
derefter til Jarl af Orford med en Aarpenge af
4000 £. Allerede 1723 havde han faaet Tilbud
om Peersværdighed, men fik den overført paa
sin ældste Søn; 1726 var han bleven Ridder af
Hosebaandsordenen (den første Ikke-Adelsmand
siden 1660). Trods store Indtægter efterlod han
dog en Gæld paa 40000 £, som først blev afbetalt
længe efter hans Død. Foruden hans store
Dygtighed i Statsstyrelsen maa hans Fortjeneste
som Statsmand nærmest søges deri, at han
lagde Grunden til Parlamentets Overvælde, medens
Kongemagten traadte i Skyggen. (Litt.: Coxe,
Memoirs of the life and administration of Sir
R. W. [4 Bind, London 1798]; A. C. Ewald,
Sir R. W. [London 1877]; J. Morley, R. W.
[London 1890]; E. Jenks, W. a study in
politics [1894]).
H. J-n.
Walpole [’wå£pou£], Spencer, Sir, engelsk
Historiker (1839—1907), beklædte forskellige
administrative Embeder, men vandt særlig et Navn
som historisk Forfatter; har bl. a. skrevet en
Række Bind om Englands Historie fra 1815 til
1880 og en Biografi af Johan Russel (1889).
Hans Samfundsopfattelse var nærmest moderat.
H. J-n.
Walpole [’wå£pou£], Spencer Horace,
en Ætling af Robert W.’s yngre Broder
(1806—98), var 1831—52 Sagfører og valgtes 1846 til
Underhuset, genvalgt indtil 1882 og siden 1858
som Repræsentant for Cambridge Universitet.
Han hørte til det konservative Parti og var en
af dets bedste Talere, var 1852
Indenrigsminister samt paa ny 1858—59 og 1866—67.
(E. E.). H. J-n.
Walpurgin, et vismut- og uranholdigt
Mineral, opstaaet ved Forvitring af Uranbegmalm
og forekommende sammen med denne.
(N. V. U.). O. B. B.
Valpurgis Dag (tysk), d. s. s. Valborg’s
Dag.
Walras [val’ra], Marie Esprit Léon,
schweizisk Socialøkonom af fransk Oprindelse,
f. 16. Decbr 1834 i Evreux, d. 5. Jan. 1910 i
Montreux. 1870—92 knyttet til Universitetet i
Lausanne. W/s Hovedværk er Éléments
d’économie pure, ou théorie de la richesse sociale
(2 Bind, 1874 og 1877, 4. omarbejdede Udgave
1900). Endvidere kan mærkes: Études
d’économie sociale (2 Bind, 1896) og Études d’économie
politique appliquée (smst. 1898). Til at
begynde med vakte W. og hans Teorier kun ringe
Opmærksomhed; men efter at Stanley Jevons
(s. d.) i England havde slaaet til Lyd for den
matematiske Metodes Anvendelse paa
Økonomiens Problemer, kom W. efterhaanden til at
indtage den ledende Stilling inden for denne i
19. Aarh.’s sidste Aartier meget indflydelsesrige
Retning. W., som opbygger sin Værditeori paa
Godernes relative Knaphed og Styrken af de
Behov, de skal tilfredsstille, er sammen med
Stanley Jevons og Carl Menger Grundlægger
af »Grænsenyttelæren« inden for
Nationaløkonomien, en Lære der nærmere udformedes af
»den østerrigske Skole«.
(K. V. H.). Sv. N.
Valravn (vilde V., vilde
Ravn), et fabelagtigt flyvende
Væsen, halvt Vilddyr, halvt
Fugl; færdes ved Nattetid paa
øde Steder; er et omskabt
Menneske, der kun kan
forløses ved Menneskeblod. (Litt.:
»Danmarks gamle Folkeviser«
[2. Bind, Nr. 33 og 60];
»Danske Studier« [1904, S. 216];
Feilberg, »Jysk Ordbog«
III, S. 996 [V.]).
(A. O.). H. El.
 |
| Valravn. (Slægten Ulfeldt’s Vaaben). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
