Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wallensköld, Axel Gabriel - Wallenstein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1905. W. har udgivet mange franske Tekster samt
en kulturhistorisk Undersøgelse Le conte de la
femme chaste convoitée par son beau-frère
(1907); desuden omfatter hans litterære
Produktion en Mængde filologiske, pædagogiske og
andre Artikler og Anmeldelser; bl. a. Le sort
de la voyelle protonique non initiale latine en
romain (1913), »Strassburger-ederna« (1921), Les
chansons de Conon de Béthune (class. fr. du
m. â.) (1921), »Kortfattad lärobok i Ido för
självstudium« (1922), »Rolandssångens
ursprung« (1924), Å propos de l’étymologie du fr.
chef (1925), Red. for »Neuphil. Mitteil.« (talrige
Bidrag).
Eva M.
Wallenstein [’valən∫ta^in], rigtigere
Waldstein, Albrecht Eusebius Wenzel
von, Hertug af Friedland og Mecklenburg,
Fyrste af Sagan, kejserlig Generalissimus under
Trediveaarskrigen, f. 24. Septbr
1583, myrdet 25.
Febr 1634. W.
fødtes paa
Fædrenegodset
Hermanic som
Ætling af en
lidet jordrig
tschekkisk
Adelsslægt, hvis
Navn var taget
fra Stamborgen
Waldenstein
eller Waldstein
ved Turnau.
Faderen og
Moderen, f. Smiricky,
var Utrakvister
(en særlig Sekt
inden for Husitterne, hvem Nydelsen af
Nadveren i begge Skikkelser var indrømmet).
Forældreløs 14 Aar gammel blev W. af sin katolske
Morbroder Slavata sendt til den adelige
Jesuiterskole i Olmütz; han traadte her over til den
katolske Lære uden dog at omfatte den med
synderlig Iver. Senere besøgte han det
protestantiske Universitet i Altdorf og foretog derefter en
længere Rejse gennem Tyskland, Holland,
Frankrig og England til Italien, hvor han
opholdt sig længe i Padua og Bologna, særlig
beskæftiget med Matematik og astronomiske
Studier. Ved Hjemkomsten gik han i østerrigsk
Krigstjeneste, kæmpede mod Tyrkerne i
Ungarn, blev 1604 Kaptajn og giftede sig med en
ældre Enke Lucretia von Landeck, som ved sin
Død 1614 efterlod ham store Landejendomme i
Mähren, omtrent samtidig med, at han arvede
14 Godser efter sin Onkel. Ved Tschekkernes
Rejsning 1618 svigtede han sine Landsmænd og
flygtede, da hans Regiment forlod ham, med
Krigskassen til Kejseren, som overdrog ham
Kommandoen over et i Flandern for W.’s
Regning hvervet Rytterregiment, der deltog i
Felttoget i Böhmen 1619—20. Da Kampen var endt,
bedrog W. en Frænde for Mødreneslægtens
store Ejendomme og tilvendte sig ved aldeles
ublu Fordringer for ydede Tjenester under
Krigen Godser til en Værdi af 5 Mill. Gylden og
betalte dem med næppe 1—1 1/2 Mill. i ægte
Mønt. Han fik herved blandt andet Godserne
Friedland og Reichenberg. 1623 ægtede han
Grev Harrach’s Datter Isabella og traadte
derefter i nærmere Forbindelse med Kejserhoffet;
ved Svigerfaderens Indflydelse fik han sine
sammenskrabede Godser, som han styrede
glimrende, anerkendt som Fyrstendømme, og blev selv
ophøjet til Fyrste. Da Christian IV af Danmark
og Norge 1625 rykkede i Marken som
Kredsoberst for den nedersachsiske Kreds, tilbød W.
Kejseren at udruste en Hær for egen Regning.
Først fik han Hververpatent paa 20000 Mand,
blev dernæst Hertug af Friedland samt
udnævnt til Generalissimus og Feltmarskal. Han
skulde samvirke med Tilly, uden at det dog
var nærmere fastslaaet, hvem der førte
Overkommandoen, naar de var samlede; dette gav
Anledning til Splid mellem dem. W. rykkede
først frem efter Tilly’s Uheld ved Nienburg i
Septbr 1625 og tvang derved Christian IV til
at dele sin Hær. 1626 opererede W. mod
Greven af Mansfeld, slog ham ved Roslau 25.
Apr. og fulgte senere efter Mansfeld og
Christian af Braunschweig ved deres Indfald i
Schlesien og Ungarn, dækkede de kejserlige
Arvelande, men blev til almindelig Misfornøjelse i
sine Vinterkvarterer til Midsommertid 1626. Han
tog da de erobrede Stæder tilbage og kastede
Levningerne af den protestantiske Hær op mod
Østersøens Kyst, hvor den adsplittedes eller
blev fangen. Han forenede sig derefter med
Tilly i Holsten, men opbragt over W.’s
overmodige Holdning drog Tilly tilbage over Elben
og overlod til W. at besætte og udplyndre den
jyske Halvø. Kejseren, som alt havde forlenet
ham med det Schlesiske Fyrstendømme Sagan,
forlenede ham nu med Hertugdømmerne
Mecklenburg-Schwerin og Mecklenburg-Güstrow. W.
nærede stolte Planer om at gøre sig til Herre
over Østersøen; han lod sig udnævne til
General over det baltiske Hav; men den
dansk-norske Flaade hindrede Virkeliggørelsen af slige
Drømme. Han vilde saa besætte alle Byer ved
Tysklands Østersøkyst, men mødte en
uovervindelig Modstand ved Stralsund, som først fik
dansk, senere svensk Hjælp. W. indsaa nu, at
der intet mere var at vinde paa denne afsides
Krigsskueplads, og bevægede selv Kejseren til
at indvilge i Freden i Lübeck 1629.
W.’s Overmod og Gridskhed krænkede de
tyske Fyrster; hans Virksomhed for Kejserens
Suverænitet var dem højlig imod, hans 100000
Mand stærke Hær var en Rædsel for Katolikker
som for Protestanter. Paa Kurfyrstedagen i
Regensburg 1630 bevægede derfor Kurfyrsterne
den svage Kejser til at afsætte W. Han adlød
uden Modstand, opløste sin Hær og trak sig
tilbage til sin fyrstelige Residensstad Gitschin,
hvis pragtfulde Slot blev fuldendt samme Aar.
W. iagttog herfra Gustaf Adolf’s Sejrsgang
og Kejserens stigende Vanmagt; han traadte i
Underhandlinger med den svenske Konge og
Rigets andre Fjender, men afbrød dem igen, da
Kejseren i sin Nød henvendte sig til ham som
eneste Redningsmand og gjorde ham store
Tilbud. I April 1632 modtog W. den tilbudte
Kommando over Hæren, men paa haarde Vilkaar.
Ingen i Riget maatte have en Kommando
 |
| A. E. W. v. Wallenstein. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
