Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valladolid - Valladolid - Vallak - Valla-Ljótssasa - Valland - Wallander, Alf Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ingen Steds op over 1000 m. Hele V. hører til
Douros Strømomraade. Selve Hovedfloden, hvis
dybe Bassin gennemskærer Provinsen fra Ø. til
Vest, og hvis Betydning for den kunstige
Vanding er meget ringe, optager her Tilløbene
Duraton, Cega, Adaja, Pisuerga, Zapardiel og
Trabancos. Klimaet er kontinentalt med hede
Somre og barske Vintre, under hvilke Højsletten
ikke sjældent dækkes af Sne. I Hovedstaden V.
er Vinterens Middeltemperatur 4,3°, Sommerens
20,4°, medens den aarlige Nedbør kun er 295
mm. Paa uopdyrket Land træffer man enten en
fattig Hedevegetation eller hist og her Skov af
Steneg og Eg, samt Krat af Fyr, Ælm, Æl,
Poppel- og Pilearter. Den største Del af Arealet
er dog Kulturland, dels Kornland, dels Vin- og
Frugtland. Befolkningen er Kastilianere, og den
kastilianske Dialekt tales her i sin Renhed. De
vigtigste Næringsveje er Agerbrug og Kvægavl.
V. hører til den Del af Landet, der undertiden
benævnes »Spaniens Kornkammer«, og særlig
haves stort Overskud af Hvede og Hvedemel. I
mindre Grad dyrkes de andre Kornsorter,
hvorimod Vinavlen spiller en stor Rolle.
Kvægbestanden er ret betydelig, navnlig af Faar.
Bjergværksdrift findes ikke, og Industrien er kun
repræsenteret i Byerne, hvor den endnu spiller
en ringe Rolle. Handelen er saa at sige
udelukkende knyttet til Hovedstaden V., der ligger
ved den vigtige Jernbanelinie, der fra Frankrig
fører saavel til Madrid som til Lissabon.
Desuden har V. flere vigtige Sidebaner samt en
Del Landeveje, hvorimod ingen af Floderne er
sejlbare. Provinsen deles i 10 Distrikter.
2) Provinsens Hovedstad V. ligger 160 km
NNV. f. Madrid 679 m o. H. ved Esguevas
Udløb i venstre Bred af Pisuerga og ved den
vigtige Banelinie fra Grænsestationen Irun til
Madrid. (1920) 76790 Indb. V., der en Gang var en
af Spaniens betydeligste Byer, er nu en
forholdsvis ringe Provinsby. Fra sin Storhedstid
som Kastiliens Hovedstad har den endnu flere
Rester; men de store Torve med de gamle
forfaldne Paladser og de tomme Klostre passer
ikke rigtig til det nuværende, ret fattige
Folkeliv. Man træffer Gader, hvor Græsset næsten
skjuler Brolægningen, og hele Byen har Præget
som et gammelt, forladt Palads. Det smukkeste
Torv er Plaza Mayor, der er meget stort og
indrammet af en Søjlegang med blaalige
Granitsøjler. Hvor de gamle Bymure fandtes, træffer
man nu Promenade- og Parkanlæg, og kun de
gamle Porte staar tilbage. Domkirken blev
paabegyndt under Filip II 1585 efter en storslaaet
Plan, men fuldendt i en anden Stil. Alligevel
gør den et storladent Indtryk. Blandt Byens
andre Sognekirker nævnes Antigua fra 11. Aarh.
og den gotiske Magdalena fra 1570. Af de
talrige tidligere Klostre, blandt hvilke dog fra 1835
af mange er nedrevne, nævnes det af
Storinkvisitoren Torquemada i 15. Aarh. byggede
Dominikanerkloster med sin pragtfulde gotiske
Portal, der nu anvendes som Fængsel, samt
Benediktinerklosteret, der bruges til Kaserne. Af
andre offentlige Bygninger fremhæves det
kongelige Slot, Universitetet og Colegio de Santa
Cruz, der rummer et 1879 stiftet Kunstmuseum
med værdifulde Malerier og Skulpturer. Det
1346 stiftede Universitet har 4 Fakulteter med
c. 1000 Studerende. 1484 grundlagdes et
Universitetsbibliotek, der nu har over 34000 Bind og
300 Haandskrifter. Desuden har V. et Akademi
for de skønne Kunster, et Instituto, flere
Kollegier og Seminarier samt nogle lærde Selskaber.
Efter at V. er bleven en vigtig Jernbanestation
med Sidelinier til Medina del Rioseco og til
Aranda de Duero, har Industri og Handel været
i Opkomst. Byen driver nu Tilvirkning af
Støbejernsvarer, Bomuldstøj, Papir, Klæde, Flonel,
Hatte, Læder, Handsker, Knapper, Lervarer,
Kemikalier, Klaverer samt Øl og Mel, og hvert
Aar i Slutningen af Septbr afholdes en stor
Messe. V., der endnu betegnes som Fæstning, er
Sæde for Generalkaptajnen for
Gammel-Kastilien samt for en Guvernør, en Ærkebiskop og
en Overret.
Historie. — V., der paa Latin kaldes
Wallis Oletum eller Vallisoletum, er rimeligvis
anlagt 625 af Vestgoterne i Stedet for den da i
Ruiner liggende romerske By Pintia. I 8. og 9.
Aarh. led V. meget under Maurernes
Angreb, og i 10. Aarh. kom den under
Kongeriget Leon. Paa Grund af den bekvemme
Beliggenhed blev Byen af de kastillianske og senere
af de spanske Konger benyttet som Residens,
indtil Filip II (1561) ophøjede Madrid hertil.
For kort Tid vendte Residensen dog 1599
tilbage til V. 1561 afbrændte Byen næsten
fuldstændig; men af Filip II blev den genopført
smukkere og regelmæssigere end før. I V. er
Filip II født, og her døde Columbus 20. Maj
1506; et Mindesmærke for Opdageren blev rejst
1905 i det smukke Anlæg Campo Grande.
(H. P. S.). C. A.
Valladolid [waljaðå’lið], By i Mexiko, Stat
Yucatan, ligger 165 km ØSØ. f. Mérida. 10000
Indbyggere. V. er til Dels spansktalende, men i
Omegnen er Maya-Sproget eneherskende. Byen,
der er grundlagt 1543, har Ruiner af en
Domkirke og et Jesuiterkloster, der afbrændtes i
Maya-Krigen 1848 og ikke senere er genrejste.
32 km Vest for V. ligger Ruinerne af den gamle
Mayahovedstad Chichenitza.
(H. P. S.). M. V.
Vallak, se Kastration.
Valla-Ljótssasa er en lille Saga fra
Øfjorden (Svarfadardalen), der handler om den
sympatiske Høvding Valla-Ljotr og hans
Stridigheder med en ufredelig og voldsom Mand, som
trængte sig ind i Bygden. Det endte med, at
Valla-Ljotr slog denne ihjel. Sagaen foregaar
før og efter Aar 1000. Den er ret godt fortalt
og ikke uden Interesse. Udgiven i »Islenzkar
fornsögur« II, 1881. (Litt: F. Jónsson,
»Oldn.-oldisl. Litt.«, II).
F. J.
Valland (oldn.), Frankrig. »Val«, »valsk«,
»vælsk« er den Benævnelse, Germanerne fra
gammel Tid bruger om deres keltiske Naboer;
den overføres ofte ogsaa paa romerske Folk (f.
Eks. Italienerne). Bevaret i Ord som Valnød
og Valbirk.
(A. O.). G. K-n.
Wallander [va’landər], Alf Wilhelm, sv.
Maler, f. 11. Oktbr 1862 i Sthlm, d. 1914; gik
paa Teknisk Skole og Kunstakademiet i Sthlm,
studerede derefter i Paris, var en meget alsidig
Kunstner, der malede i Olie og Pastel og tog
fremragende Del i Bevægelsen for »anvendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
