Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valla, Lorenzo (Laurentius) - Vallabha - Wallaby - Wallace, Alfred Russell - Wallace, Donald Mackenzie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Veltalenhed og desuden udarbejdede latinske
Oversættelser af græske Forfattere som
Thukydid og Herodot. Hans stærke Selvbevidsthed og
Forfængelighed bragte ham dog stadig i Strid
baade med Kirkens Mænd, hvem han desuden
forargede ved sin Paastand om den latinske
Bibeloversættelses Unøjagtighed, og med andre
Humanister. Men Pavens Velvilje bevarede han,
og Calixtus III udnævnte ham 1455 til apostolisk
Sekretær og til Canonicus ved Laterankirken.
V. var en af Italiens betydeligste Humanister,
og flere af hans Tanker fik desuden senere stor
Betydning for Reformatorerne; dog har man
næppe med Rette betragtet ham som en
Forløber for Reformationen. De fleste af hans
Skrifter er samlede i en stor Udgave (Opera
[Basel 1543]); endvidere har Vahlen udgivet
L. V. opuscula tria (Wien 1869). (Litt: J.
Clausen, »L. V., hans Liv og Skrifter« [Kbhvn
1861); D. G. Monrad, »Den første Kamp om
den apostolske Trosbekendelses Oprindelse«
[Kbhvn 1875]; Mancini, Vita di L. V.
[Firenze 1892]; M. v. Wolff, »L. V., sein Leben
und seine Werke« [Leipzig 1893]).
H. H. R.
Vallabha eller Vallabhacarya (ɔ:
Læreren eller Profeten V.), en berømt Sektstifter
indenfor Vishnuismen i Nordindien fra
Begyndelsen af det 16. Aarh. Han skal være født
c. 1479 og have været en Mand af stor Lærdom,
Forfatter til adskillige teologiske og filosofiske
Værker. Sin Lære forkyndte han, medens han
opholdt sig i Gokula ved Bredden af
Yamuna (Jumna), de Egne, hvor Legenderne
henlægger Krishna’s Ungdomsliv blandt Hyrder
og Hyrdinder. Hans Tilhængere, der mest er
udbredte i det nordvestlige Indien, hører til de
Vishnuitter, som dyrker Vishnu i Skikkelse af
Krishna (s. d.) eller dennes Hustru Radha
(s. d.); særlig karakteristisk er deres Dyrkelse
af Krishna som Barnet ved sin Moders Bryst
og hans Fødsel i Stalden. Overhovedet finder
man indenfor denne Sekt en forunderlig
Blanding af højere teologisk Spekulation og af lav
Sanselighed, der minder stærkt om de
Udskejelser, som er udbredte blandt de çivaitiske
Sekter. V. forkyndte ganske vist Livsnydelse og
Tilfredsstillelsen af Drifterne som dette Livs
Maal, men synes dog selv at have holdt sig
fjern fra yderliggaaende Udskejelser; derimod
lod hans Efterfølgere som Sektens Overhoveder,
der kaldes Gosain (s. d.), sig dyrke som Guder
og antog Titlen Maharaja (Stor-Konge); de
gifter sig og fordrer deres Tilhængeres
Hengivelse med »Liv, Sjæl og Formue«, hvilket for
Kvindernes Vedkommende tages ganske bogstavelig,
idet de som »Hyrdinder« (Gopi’er, s. d.)
hengiver sig til dem. Denne sanselige Korruption
har dog i Tidens Løb gentagne Gange fremkaldt
stærke Reformforsøg indenfor Sekten, først af
Caran Das i det 18. Aarhundrede og senere
af Svami Narayana i Begyndelsen af det
19. Aarhundrede, der begge kæmpede alvorlig
for at højne Sekten i sædelig Henseende; men
Resultatet ei blot blevet, at to nye Sekter
derved er opstaaede. (Litt.: P. Wurm,
»Geschichte der indischen Religion« [Basel 1876];
E. W. Hopkins, The Religions of India
[London 1896]; Th. Goldstücker, Literary
Remains, Bd 1 [London 1873]).
D. A.
Wallaby, se Kænguruer.
Wallace [’wå£is], Alfred Russell, engelsk
Naturforsker og Forskningsrejsende, f. 8. Jan.
1822, d. 7. Novbr 1913; navnlig paa det
zoogeografiske Omraade hører W. til
Banebryderne, uddannede sig først til Landmaaler og
Ingeniør, i hvilke Egenskaber han virkede indtil
1845, da han helt helligede sig
naturvidenskabelige Undersøgelser. 1848 rejste W. sammen med
H. W. Bates til Pará og undersøgte indtil 1852
Egnene om Amazonas og Rio Negro. Efter
Hjemkomsten udgav han Travels on the Amazon
and Rio Negro (London 1853). 1854 rejste han
til Ostindien og tilbragte 8 Aar med at
gennemforske det malajiske Archipel fra Malakka
til Ny-Guinea og vendte med store botaniske,
zoologiske og etnografiske Samlinger tilbage til
London, hvor han siden levede sysselsat med
den videnskabelige Udnyttelse af sine
Iagttagelser og Erfaringer. W. klarlagde Øverdenens
etnografiske Forhold, indsamlede Ordlister fra 75
forskellige Sprog og Dialekter og gjorde talrige
antropologiske Maalinger. Desuden viste han,
at Archipelet i geologisk, botanisk og
zoogeografisk Henseende falder i en asiatisk og en
australsk Del. De specielle zoologiske Iagttagelser
gav vigtige Oplysninger om Orang-Utan’en og om
Paradisfuglene, men blev i Særdeleshed af stor
biologisk Betydning. De førte ham nemlig ind
paa Undersøgelser over Arternes Oprindelse. I
en Afhandling (On the tendencies of varieties to
depart indefinitety from the original type)
udviklede W. sine Ideer om den naturlige
Udvælgelse. Det var denne Afhandling, der bevægede
Darwin til at offentliggøre sin ganske lignende
Teori, som han allerede 1844 havde nedskrevet
Udkastet til. 1869 udkom det store og
pragtfulde Værk The Malay Archipelago som
Hovedresultat af den store Rejse og næste Aar
Contributions to the theory of natural selection.
Senere vendte W. sig til Studiet af Dyreformernes
geografiske Udbredelse og søgte dels at give
Dyregeografien en skarpere Gruppering, dels at
udfinde Lovene for Organismernes organiske
Forandringer. 1876 udkom hans Hovedarbejde
i denne Retning, On the geographical
distribution of animals i to Bind, som senere er
udkommen i flere Udgaver og oversat paa flere
Sprog. Trods de mange Aar, der er gaaet siden
dens Fremkomst, staar den stadig som
Hovedværket i Zoogeografi. Af hans øvrige Arbejder
nævnes Tropical nature (London 1878), Island
life (smst. 1880) samt Darwinism, an exposition
of the theory of natural selection (smst. 1889).
Desuden skrev W. 1882 Land nationalization, its
necessity and its aims, i hvilket Værk han tog
Ordet for en fuldstændig Omformning af de
engelske Grundejendomsforhold, og omtrent
samtidig traadte han tillige med Crookes og enkelte
andre engelske Naturforskere i Skranken for
Spiritismen.
(H. P. S.). M. V.
Wallace [’wå£is], Donald Mackenzie,
engelsk Forfatter, f. 11. Novbr 1841 i Skotland,
d. 10. Jan. 1919. Efter at have studeret Jura i
Glasgow og Edinburgh rejste han til Fastlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
