Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gilpin i Philadelphia og 1846 fra den franske
Socialist V. Considérant i et Forslag til Brug
for Kanton Genève. Men først 1855 fik Tanken
fuldstændig Form af Andræ og blev samtidig
sat i Værk i den Fællesforfatning, som han
udarbejdede for det danske Monarki og dets
Repræsentation i Rigsraadet. Dette blev dog
næsten helt upaaagtet i Udlandet, og
Forholdstalsvalgmaaden blev derfor først kendt, da
Engelskmanden Th. Hare 1859 udgav sit Skrift
derom, og især da J. St. Mill 1861 i sine
Considerations on the representative government
gav Forslaget sin varme Tilslutning. I
Hovedtrækkene er der megen Lighed mellem Andræ’s
og Hare’s Planer, men medens den sidste vilde
gøre hele Storbritannien og Irland til een
Valgkreds — hvad maaske er teoretisk rigtigt, men
forbundet med store praktiske Vanskeligheder
— brugte Andræ Valgmaaden baade i de
daværende lovgivende Forsamlinger og i de
enkelte Landsdele med forholdsvis smaa
Vælgermængder. Fra Fællesforfatningen 1855
overførtes Valgmaaden 1863 til Rigsraadets
Landsting og endelig 1866 til det ny Landsting, dog
kun ved de endelige V. og ikke ved
Valgmandsvalgene.
Efter Andræ’s Ordning foregaar V. paa den
Maade, at Vælgeren paa sin Stemmeseddel
skriver Navnene paa de Kandidater, han ønsker
valgte, nøjagtig i den Rækkefølge, i hvilken
han giver dem Fortrinnet. Efter at
Stemmesedlerne er talte, deles denne Sum med det Tal
Repræsentanter, der skal vælges for
vedkommende Kreds; den saaledes fremkomne
Kvotient angiver Tallet paa de Stemmer, som den
enkelte Kandidat skal have for at være valgt.
Derefter optages Stemmesedlerne, een for een,
af Urnen i tilfældig Orden, og det første Navn
paa hver optegnes. Saa snart en Kandidat har
opnaaet fuld Kvotient, er han valgt, og hans
Navn udstryges derfor paa de følgende Sedler,
saa at den, hvis Navn staar næst efter hans,
regnes for at staa øverst. Paa denne Maade
fortsættes, indtil alle Stemmesedler er udtrukne
eller alle V. afgjorte. Saafremt Vælgertallet er
lille i Forhold til Tallet paa de Medlemmer, der
skal vælges, kan der let blive nogle Sedler
tilbage i Urnen, men næppe, naar Vælgertallet er
forholdsvis stort. Derimod er der Mulighed for,
at ikke alle Kandidaterne opnaar fuld Kvotient,
enten fordi flere Vælgere har spredt deres
Stemmer i Stedet for at holde sig til de af
Partierne foreslaaede Lister, eller fordi de
stridende Partier kan udregne, at de ved
at dele deres Kræfter paa en anden Maade
(i særskilte Grupper kan vinde en Plads
mere, end de vilde opnaa ved strengt at
følge Valgordningen. I saa Fald tages nemlig
de Kandidater, der har faaet flest Stemmer
(over halv Kvotient), indtil alle Pladser er
besatte. Lidt anderledes gaar man frem, naar
man stemmer paa medbejlende Lister
og bruger den D’Hondt’ske
Fordelingsmaade. Da sammentæller man, hvor mange Sedler
hver Liste har faaet, og udregner derefter,
hvor mange Repræsentanter der i Henhold
dertil tilkommer den. Denne Fremgangsmaade
bruges i Folketinget ved Nedsættelse af
Udvalg, medens Landstinget holder fast ved den
Andræ’ske Ordning.- For at sikre den enkelte
Vælgers Frihed baade i V. af Kandidater og i
Fastsættelse af Rækkefølgen, og dog beholde
Afstemning efter Lister, har man udfundet et
blandet System, de fri eller »blakkede«
Lister, hvorefter der vel kun maa stemmes
paa de Kandidater, som er optagne paa forud
indgivne og tilbørlig støttede Lister, men den
enkelte Vælger baade har Ret til at fordele
sine Stemmer paa Kandidater fra flere Lister
og samle alle Stemmerne paa en enkelt
Kandidat (efter den ophobende Stemmegivning). Alle
de Stemmer, der er tilfaldne en Listes
Kandidater, sammenlægges, og Listens Ret til
Repræsentation beregnes ifølge dens samlede Styrke
efter den D’Hondt’ske Fordeling, men inden
for den enkelte Liste faar den Kandidat
Fortrinnet, som har samlet de fleste Stemmer paa
sit Navn.
Medens det endelige V. til Landstinget som
anført siden 1866 har fundet Sted efter
Forholdstal og med Anvendelse af den Andræ’ske
Metode, skete V. til Folketinget indtil 1915 ved
direkte V. i Enmandskredse. Ved Valgloven af
10. Maj 1915 gik man over til en Blanding af
Forholdstalsvalg og Flertalsvalg, idet rene
Forholdstalsvalg indførtes i Kbhvn-Frederiksberg
Kredsen, medens man bibeholdt Flertalsvalg i
Enkeltmandskredse i det øvrige Land, dog
saaledes modificeret, at et Antal Tillægsmandater
fordeltes mellem de politiske Partier, der ikke
havde opnaaet et til deres samlede Vælgertal
svarende Antal Mandater.
Denne Ordning blev ved Valgloven af 11. Apr.
1920 forladt, og V. til Folketinget og V. af
Valgmænd til Landstinget foregaar nu over hele
Landet som Forholdstalsvalg.
Folketinget bestaar af 149 Medlemmer. Af
disse vælges 118 efter følgende Regler: Kbhvn
og Frederiksberg er delt i 3 Storkredse, der
tilsammen har 18 Opstillingskredse, det øvrige
Land er delt i 21 Amtskredse med 100
Opstillingskredse. Der findes saaledes i alt 118
Opstillingskredse, svarende til det Antal
Kandidater, der skal vælges, og hver Storkreds eller
Amtskreds omfatter som Regel fra 4—6
Opstillingskredse. Naar Afstemningen har fundet
Sted, fordeles de 39 Tillægsmandater af
Indenrigsministeriet paa Grundlag af de afgivne
Stemmer saaledes, at der foretages en
Opgørelse af, hvor mange Kandidater hvert Parti
burde have faaet valgt i Forhold til sit Stemmetal.
De Partier, der har opnaaet dette Tal, faar
ikke Del i Tillægsmandaterne, som derimod
fordeles blandt de øvrige Partier med 6 til
Kbhvn-Frederiksberg, 10 til Øerne og 13 til
Jylland, i Forhold til det Antal Stemmer,
Partierne har opnaaet i hvert af disse 3 Omraader.
Afstemningen foregaar ved Afgivelse af
afkrydsede, af Valgbestyrelsen tilvejebragte
Stemmesedler. Navnene paa de Kandidater, der er
opstillet i Storkredsens eller Amtskredsens
Opstillingskredse, opføres paa Stemmesedlen i
Partiorden, saaledes at alle Kandidater, der
tilhører samme Parti, samles i Gruppe for sig.
Indenfor hvert Parti staar den Kandidat
øverst, som er opstillet i paagældende
Opstillingskreds, og skønt Stemmesedlerne saaledes
indeholder samme Navne i alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
