Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valens - Valens, Flavius - Walensø - Valentia - Valentin, Édouard - Valentin, Gabriel Gustav - Valentin, Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løsnes som Valenselektroner, er det lidet
sandsynligt, at V. er et helt Tal, d. v. s. at et Atom
kun kan binde netop et, to, tre o. s. v. andre
Atomer. I et Molekyle kan der da blive
elektriske Kræfter til overs til at binde lidt mere. At
dette er Tilfældet, tyder de mange kendte
Molekylforbindelser (f. Eks. Krystalvand og
komplekse Forbindelser) og de mange Teorier om
Bi- og Restvalenser paa. Endvidere maa alle
Vædskers og faste Stoffers Overflader forholde
sig, som om de var elektrisk ladede, hvad man
først for nylig er blevet klar over, at de
virkelig gør. En Virkning heraf er det
gammelkendte Fænomen, at Overflader meget kraftigt
fastholder, absorberer, andre Stoffer. I vandige
Opløsninger maa de opløste Molekylers elektriske
Felter sikkert ændre Elektronbanerne i
Vandets Molekyler og samtidig selv ændres. Denne
»Deformation«, som den nu kaldes, og dermed
Bindingen mellem opløst Stof cg Vand bliver
da ogsaa en Slags V.; denne svarer jo blot til
en særlig kraftig Deformation. Problemet om,
hvorvidt de i Vand opløste Stoffer er
fuldstændigt eller kun delvis dissocierede, ioniserede
eiler associerede, og hvorvidt de danner
Hydrater eller ej, bliver derved kun en Del af
hele Valensproblemet. Man kommer herved
gradvis over til Kohæsionen eller den
indbyrdes Tiltrækning mellem Molekyler, baade
ensartede og uensartede, og ikke blot den mellem
Atomerne. Selv om det er meget lærerigt at se
Kontinuiteten i alle disse Fænomener, maa det
ikke glemmes, at V. i sin udprægede Form har
været og stadig er uundværlig for Forstaaelsen
af næsten alle de organiske Forbindelsers
Sammensætning. Paa dette store Omraade er det
trcds mange dygtige Forskeres Anstrengelser
endnu ikke lykkedes at erstatte det gamle med
noget bedre. Tværtimod fremgaar det af
Nutidens Røntgenstraalemaalinger, at de ved
Hjælp af Valensteorien udarbejdede rumlige
Konstitutionsformler for organiske Forbindelser
ikke blot er billedlige Udtryk, som man
tidligere troede, men meget nær er reelle
Gengivelser af Atomernes virkelige Stillinger i
Molekylet. (Litt.: Werner, »Neuere
Anschauungen auf dem Gebiete der anorganischen
Chemie« [1908]; Kossel, »Valenskräfte und
Röntgenspektre«, 2. Udgave [1924]; G. N.
Lewis, Valence and Structure of Atoms and
Molecules [1923]).
S. P.
Valens, Flavius, romersk Kejser
(364—378), kom paa Tronen ved, at hans Broder
Valentinianus I tog ham til Medregent og
overdrog ham den østlige Del af Riget. V. synes at
have været en retsindig Mand, men manglede
Broderens Dygtighed. Ved Grænserne havde
han svære Kampe at bestaa, navnlig med
Goterne, og i selve Riget maatte han bekæmpe en
farlig Opstand. I religiøs Henseende var han
Arianer, og den ortodokse Kirke blev
undertrykt. Mod Slutningen af sin Regering maatte
han give Vestgoterne Tilladelse til at rykke
over Donau ind i Riget, hvor de fik Jord mod at
gøre Krigstjeneste for ham. Men da de kejserlige
Statholdere behandlede dem ilde, rejste de sig
til Opstand, og V. selv, der ilede mod dem, faldt
i et Slag i Nærheden af Adrianopel.
H. H. R.
Walensø [’va.lən-], Wallensø,
Walenstädter Søen, Sø i Schweiz, ligger paa
Grænsen mellem Kantonerne St. Gallen og
Glarus og strækker sig fra Ø. til Vest i en dybt
indsænket Dal, der indrammes af Foralperne.
W. er en af Schweiz’ vildeste Bjergsøer. Mod
N. sænker Kurfürstenbjergenes stejle Kalkvæg
sig saa brat mod Søen, at der kun bliver Plads
til et Par smaa Landsbyer. Den sydlige Side,
der dannes af Sardona-Gruppen med
Mürtschstock (2442 m), er mindre stejl, saa her findes
baade Skove og Landsbyer, men paa flere
Steder har Jernbanen maattet føres gennem
Tunneller. Søens Vest- og Ostende har lave
Bredder og opfyldes til Dels af Sumpland. W., der
ligger 423 m over Havet, er 15 1/2 km lang, 2 km
bred og indtil 151 m dyb og har et Areal af
23,3 km2. W. optager Ø. fra Seez og S. fra
Murg, medens nogle mindre Sirømme N. fra
gennem prægtige Vandfald udgyder sig i Søen.
I dens Vestende udmunder siden 1811 den
Escher’ske Kanal, der fører øvre Linths Vande
ud i W. Gennem nedre Linth har W. Afløb til
Zürichersøen. Den tidligere Dampbaadefart paa
Søen, der kunde være farlig p. Gr. a.
Kastevinde og Föhnstorme, er nu ophørt, efter at
der er kommet Jernbane langs Sydbredden.
Ved W. ligger Smaabyerne Walenstadt mod Ø.,
Weesen mod Vest og Murg paa Sydbredden.
(H. P. S.). O. K.
Valentia, se Dingle.
Valentin [valã’tæ], Édouard, fransk
Politiker (1823—79), var oprindelig Underofficer
og valgtes 1850 for sin Fødeby Strasbourg til
Nationalforsamlingen. Han hørte til yderste
Venstre, blev forvist efter Statskuppet Decbr
1851 og var 1860—70 Lærer ved Artilleriskolen
i Woolwich. Septbr 1870 kom han tilbage til
Frankrig og udnævntes til Præfekt i sin
Fødeby; sneg sig dristig gennem de tyske Linier og
kom ved Svømning ind i Byen, til hvis Forsvar
han medvirkede efter Evne. Han var i tysk
Fangenskab i 3—4 Maaneder, blev derefter
Præfekt i Lyon, hvor han med Kraft holdt
Kommunardbevægelsen nede, men blev alligevel
fjernet Jan. 1872 efter Monarkisternes
Forlangende. 1875 valgtes V. til Nationalforsamlingen,
stemte for de ny Forfatningslove og blev 1876
Senator, valgt i Lyon.
(E. E.). H. J-n.
Valentin [’va-], Gabriel Gustav, tysk
Fysiolog, f. 8. Juli 1810 i Breslau, d. 24. Maj 1883
i Bern, hvor han var Professor. Sammen med
Purkinje opdagede V. Flimrebevægelsen i visse
Membraner (De Phænomenet generali et
fundamentali motus vibratorii continui in membranis
cum externis tum internis animalium, 1835).
Han var den første, der fandt Cellernes Kerne
(1836), og som paaviste den diastatiske
Virkning af Bugspytkirtelens Sekret (»Lehrbuch der
Physiologie des Menschen«, 1844).
J. S. J.
Valentin [’va-], Karl, svensk Musiker, f.
30. Maj 1853 i Göteborg, d. 1. April 1918 i
Sthlm, studerede ved Universitetet i Uppsala,
men vendte sig snart udelukkende, til Musikken,
hvor han var Elev af J. A. Josephson. Under et
fleraarigt Studieophold i Tyskland, navnlig: ved
Konservatoriet i Leipzig, erhvervede han
Doktorgraden for en musikvidenskabelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
