Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wahlbom, Johann Vilhelm Karl - Vahlen, Johannes - Wahlenberg, Anna Maria Lovisa - Wahlenberg, Georg (Goran) - Wahlfisk, Johan - Wahlman, Lars Israel - Wahlstatt - Wahlström, Jonas Gustaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adolf ved Stuhm«, m. v. De første Arbejder af
denne Genre, det ovennævnte »Maria Eleonora«
og »Karin Månsdotter mødes med Sønnen i
Reval«, skriver sig fra Paris-Tiden 1842—43.
1843 tog han til Rom, malede Dyrbilleder
(Heste) og Bønder fra Kampagnen, kom 1848
tilbage til Sthlm (hvor han 1849 blev
Viceprofessor ved Akademiet), men tog 1851 paa
Badekur til Aachen, og Resten af sit Liv tilbragte
han i Udlandet under stadig Kamp med sit
Helbred, der i de sidste Aar helt brød hans
Kunstnerkraft, nogle Aar i Bryssel og over
Paris til Rom 1853, hvor han malede sine
Hovedværker, det lille liv- og effektfulde »Slaget ved
Lützen« (1855) og »Gustaf Adolf’s Lig genfindes«
(1855, Sthlm’s Nationalmuseum) samt Slaget
ved Stuhm i omarbejdet Skikkelse (1854; det
oprindelige Billede fra det første Rom-Ophold
havde ikke tilfredsstillet Kunstakademiet i
Sthlm). 1854 blev W. ordinær
Akademiprofessor. Den sidste Tid af sit Liv tilbragte han for
Helbredets Skyld i London og Brighton. W. var
et fyrigt Kunstnertemperament, kæk og kraftig
og med høj Stræben; der er Ild og Liv i hans
Rytterbilleder (hvor til Tider Wouwermann kan
spores som Forbillede), og han er en fortrinlig
Fremstiller af Hesten ikke mindst i dens
lynsnare Bevægelser, men ogsaa i roligere Motiver
(»Heste«, »Hestedrift paa Kampagnen« [købt af
Grev Moltke i Kbhvn], »Promenaderidt« [1850],
»Hopper med Føl« etc.); som Maler er han
mere Tegneren end Koloristen, og hans
Farvegivning kan ofte, især hvor han forlader det
direkte Studie, forekomme konventionel og
usand. I Sthlm’s Nationalmuseum er han bl. a.
repræsenteret med et Par Hestebilleder foruden
med de alt nævnte, i Göteborg-Museet med
»Genre« og »Heste«. (Litt.: Wählin, »W.«
[Sthlm 1901]).
A. Hk.
Vahlen [’fa.lən], Johannes, tysk Filolog,
f. i Bonn 28. Septbr 1830, d. 30. Novbr 1911.
Han blev 1856 Prof. i Breslau, 1858 i Wien og
1874 i Berlin. Af V.’s Skrifter kan mærkes
Udgaver af de latinske Digtere Nævius (1854) og
Ennius (2. Udg., 1903), Ȇber die Annalen des
Ennius« (1886) og nogle Skrifter om Aristoteles.
Desuden udgav han Laurentii Vallæ opuscula
tria (1869). Hans talrige Afhandlinger, der
vidner om stor Skarpsindighed og fin Sprogsans,
er udgivne i Opuscula academica (2 Bd, Leipzig
1907—08) og »Gesammelte philologische
Schriften« (2 Bd, Leipzig 1911—23).
H. H. R.
Wahlenberg [’va.lənbærj], Anna Maria
Lovisa, svensk Forfatterinde, f. i Stockholm
23. Maj 1858. Hun har skrevet Skuespil og
Romaner, hvis Styrke er deres friske Sprog
og en vis Iagttagelsesevne over for
Hverdagsmenneskers Liv. Af disse skal nævnes »Små
själar« (1886), »I vardagslag« (1889), »Stora
barn och små« (1891), »En stor man« (1894),
»Bindende band« (1898), »Drottningen« (1916),
»En spion« (1917), »I lögnens rike«, 1—2 (1920).
O. Th.
Wahlenberg [’va.lənbærj], Georg (Göran),
sv. Botaniker, f. i Värmland 1. Oktbr 1780, d. i
Uppsala 22. Marts 1851. Han blev cand. med.
1806 og promoveredes samme Aar til Doktor.
1814 udnævntes han til Botanices demonstrator
ved Uppsala Universitet, 1826 til Professor
regius med Forpligtelse til at forelæse organisk
Farmaci og 1829 til ordinær Professor i
Botanik, efter at han havde forestaaet dette siden
Thunberg’s Død 1828. Paa sine Rejser i
Sverige besøgte han blandt andet Lappland og
norsk Finmarken 4 Gange (1800, 1802, 1807,
1810). Som Resultat af disse Rejser udgav han
flere betydningsfulde Arbejder, hvoriblandt
særlig maa fremhæves: Flora lapponica (Breslau
1812). Allerede 1811 afrejste han dog til
Tyskland og Schweiz, hvor han længere Tid opholdt
sig i Zürich og udgav De vegetatione et climate
in Helvetia septentrionali (Turici 1813). Paa
denne Rejse besøgte han ogsaa Harz samt
Karpatherne, hvorom han udgav Arbejdet: Flora
Carpatorum principalium (Göttingen 1814). W.
havde en meget stor Lærdom og var en skarp
Iagttager; derfor er ogsaa hans Floraer,
foruden de nævnte ogsaa Flora Upsaliensis
(Uppsala 1820) og Flora suecica (Uppsala 1824—26,
2. Udgave 1831—38), rene Mesterværker for sin
Tid. I sine yngre Dage havde han ogsaa syslet
med Planteanatomi og Plantefysiologi, hvorom
hans Arbejde: De sedibus materiarum
immediatarum in plantis tractatio (Uppsala 1806—07)
bærer Vidnesbyrd. Men ogsaa uden for
Botanikken strakte sig hans Interesser; han
studerede Geologi og særlig Fossilier, hvorom han
1821 udgav et Arbejde: Petrifica’a telluris
suecanæ examinatæ. Særlig som Plantegeograf har
W. erhvervet sig et stort Navn, og hans
Undersøgelser over Jordtemperaturens Indflydelse paa
Vegetationen og dennes Forhold til de ulige
Klimater er af den Betydning, at han maa
regnes som en af Plantegeografiens Grundlæggere.
Efter W. er Planteslægten Wahlenbergia
opkaldt.
(N. W.). A. M.
Wahlfisk [’va.lfisk], Johan, svensk
Forfatter, f. 15. Aug. 1842, Student i Uppsala 1863,
hvor han studerede Teologi, Dr. theol. 1897, og
ved Siden af sin senere Præstegerning har han
Fortjeneste af at have skrevet om den svenske
Kirkes Forhold, navnlig over for
Religionsundervisningen. Tillige har han udgivet
forskellige kulturhistoriske og topografiske Værker,
navnlig angaaende Forhold i Örebro län, f. Eks.
»Hemslöjden i Örebro län« (1902), »Om Örebro
stad« (1905).
O. Th.
Wahlman [’va.lman], Lars Israel, svensk
Arkitekt, f. i Hedemora 17. April 1870,
studerede ved den tekniske Højskole i Stockholm
1889—93, hvor han 1895 blev Assistent og 1912
Professor i Husbygningskunst. Af hans
Arbejder kan nævnes: Engelbrektskirken i
Stockholm og den svenske Kirke i Oslo.
C. B-r.
Wahlstatt [’va.l∫tat] (eller
Kloster-Wahlstatt), Flække i preussisk Provins
Nedreschlesien, 10 km SØ. f. Liegnitz, har c. 800
Indbyggere. Kadetanstalt i det tidligere
Benediktinerkloster, omkring hvilket Byen er opstaaet, og
som Hertuginde Hedvig grundede til Erindring
om sin Søn Henrik II, Hertug af Liegnitz, der
faldt her i Kampen mod Mongolerne 1241. Mod
Vest Slagmarken, hvor Blücher 1813 vandt
Sejren Ketzbach, efter hvilken han fik Titlen
Fyrste af W.
(Joh. F.). O. K.
Wahlström [’va.l-], Jonas Gustaf, svensk
Forfatter, f. 14. Decbr 1814, d. 28. Oktbr 1885.
Student 1831, Magister 1839. Efter nogle Aars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
