Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Utah - Utah (Indianerstamme)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middeltemperaturen for den koldeste Maaned ÷ 1,8°, for
den varmeste Maaned 24,6°, den aarlige Nedbør
400 mm, hvoraf Hovedmængden falder om
Vinteren. I Bjergene er Nedbøren noget rigeligere,
og saavel Wasatch som Uinta Bjergene har ret
betydelige Skove, mest af Naaletræer. Men
bortset fra disse Bjergskove bestaar næsten hele
U. af fattige Buskstepper; herhen hører saavel
Colorado Plateauet som Great Basin. I Great
Basin er det Artimisia tridentata og andre
Bynkearter, der præger Vegetationen. I
Buskstepperne er Agerbruget overvejende henvist til
at anvende kunstig Vanding; 73 % af den
dyrkede Jord i U. bliver vandet.
Befolkningen i U. samler sig V. f. Wasatch
Mountains samt i nogle Bjergdale i de nordlige
Wasatch og Uinta Mountains. Derimod er
Landet Ø. og S. f. de nævnte Bjerge meget
svagt befolket og saa godt som uberørt af
Kolonisationen, og man træffer her ved Green River
og dens Tilløb Duchesne River og White River
de to store Indianerreservationer Uinta og
Uncompahgre. U.’s Kolonisering og de kunstige
Vandingsanlæg, der forvandlede Ørkenen til
rige Kornmarker og Frugthaver, skyldes
Mormonerne (s. d.). Fordrevne fra de østlige og
mellemste Stater overvintrede disses Fortrop
1846 i Pueblo i Colorado, og i Løbet af 1847 og
1848 holdt Sektens Hovedmasse under Ledelse
af Brigham Young sit Indtog i U.-Bassinet,
hvor de ved Sydøstenden af den store Saltsø
grundede deres »ny Zion«. 1850 ansloges
Kolonisternes Tal allerede til 11380. 10 Aar efter
var Tallet steget til 40273, og dette var atter
mere end fordoblet 1870, da man i U. talte
87000 Indbyggere. 1910 fandtes 373000, 1920
449396 Indbyggere. Mormonledernes Forsøg paa
at opretholde den kunstige Oase midt i
Bjergene og Ørkenen som det »udvalgte Folks«
uforstyrrede Besiddelse mislykkedes dog
ganske. Brigham Young søgte at fremme
Landbruget, men forbød sine Mormoner at udnytte
Bjergenes Mineralrigdomme ud fra den
Betragtning, at Opkomsten af Bjergværksdrift og
Industri nødvendigvis maatte medføre Indvandring
af Ikke-Mormoner eller Hedninger (gentiles).
Hans Hensigt kunde imidlertid ikke
gennemføres. De nævnte Næringsveje blomstrede snart
frem, og dels herved, dels paa Grund af den
voksende Jernvejstrafik er det ikke-mormonske
Folkeelement i stadig Vækst. Dog tilhører
endnu henved 3/4 af Befolkningen Mormonernes
Kirkesamfund. 1920 fandtes i U. 232051 Mænd,
217345 Kvinder. De hvides Antal var 441901,
Negrenes 1446, Asiaternes 3338, Indianernes
2711. Af de hvide var 56455 født udenfor U. S.
A.; deraf var 26,0 % Englændere, 6,4 %
Tyskere, 5,4 % Grækere, 10,8 % Svenskere, 2,1 %
Irlændere, 12,3 % Danskere, 5,7 % Italienere.
Englænderne, Danskerne og Svenskerne er
saaledes særlig stærkt repræsenteret. Ikke mindre
end 48 % af Befolkningen bor i Byerne, alene i
Salt Lake City over 1/4.
Agerbrug og Kvægavl beskæftiger 31 % af
Befolkningen. I 1920 var af hele Landarealet
9,6 % taget i Besiddelse af Landbrugerne, men
kun 3,3 % af Arealet var under Dyrkning.
Hvede og Havre er de vigtigste Kornsorter. Der
dyrkes ogsaa Majs og Byg. Stor Betydning har
Dyrkningen af Kartofler, Grøntsager, Frugt og
især Sukkerroer. Kunstvandingen fremmer
Dyrkningens Intensitet. Kvægavlen er ret
betydelig, især den ekstensive Faareavl i
Buskstepperne. 1925 fandtes 122000 Heste og
Muldyr, 101000 Malkekøer, 385000 Stkr. andet
Hornkvæg, 2226000 Faar, 97000 Svin.
Mineralrigdommen er stor og mangesidet; 1924
produceredes Guld for 3,1 Mill. Dollars, Sølv for 12,2
Mill. og desuden store Mængder af Kobber (1/6
af Kobberproduktionen i U. S. A.), Bly, Kul,
Gips og Salt. Hele Mineralproduktionens Værdi
var i 1923 86,2 Mill. Dollars. Flodernes
Vandkraft anvendes i Miner og Smelteværker.
Fa-briksdriften er endnu ikke betydelig.
Hovedstaden Salt Lake City er det vigtigste
Jernbaneknudepunkt mellem Klippebjergene og Sierra
Nevada. Ø. f. Saltsøen ligger Industribyen
Ogden, og ved U.-Søen Provo. Jernbanernes
Hovedlinier havde i 1923 en samlet Længde af
3551 km. U. deles i 29 Counties og styres af en
Guvernør og en lovgivende Forsamling,
bestaaende af et Senat paa 20 Medlemmer og et
Repræsentanternes Hus paa 55. Alle mandlige og
kvindelige Borgere har Valgret, naar de har
opholdt sig et Aar i Staten.
Historie. Mormonernes Kolonisation ved
den store Saltsø begyndte 1847. Før den Tid
boede kun Indianere og nogle faa hvide
Pelsjægere i Landet. 1848 afstod Mexiko til U. S. A.
et vældigt Omraade, der ogsaa omfattede U.
1849 oprettede Mormonsamfundet en Stat,
Deseret, med Brigham Young som Guvernør;
Deseret omfattede ikke blot det nuværende U.,
men ogsaa Arizona og Nevada samt Dele af
New Mexico, Colorado, Wyoming og
Kalifornien. Denne Stat søgte forgæves Optagelse i
Unionen. Derimod oprettedes 1850
Territoriet U., som foruden det nuværende U. til at
begynde med omfattede Dele af Nevada,
Colorado og Wyoming. Mormonernes særegne
Institutioner og især Flerkoneriet bevirkede et
spændt Forhold til Unionen. U. blev derfor
først optaget som Stat i Unionen 4. Jan. 1896.
Siden har Modsætningen mellem Mormoner og
Ikke-Mormoner ophørt at have politisk
Betydning. (Litt.: se Mormoner).
(H. P. S.). G. Ht.
Utah [’ju.ta. eller ’ju.tå.], Ute, Yute,
Indianerstamme i de vestlige U. S. A., levede
tidligere paa Højsletterne i New Mexico, Colorado
og Utah, men er siden 1861 trængt tilbage paa
forskellige Reservationer, dels i det nordøstlige
Utah, dels i det sydvestlige Colorado.
U.-Indianernes samlede Antal har formentlig aldrig
oversteget 10000. For 1870 ansloges de til 4000,
1909 fandtes lidt over 2000. Deres oprindelige
Kulturtrin var lavt. Agerbrug drev de ikke,
men levede af Jagt og Indsamling af Rødder og
Frugter. De kom tidligt i Besiddelse af Heste
og blev et Rytterfolk, hvorved deres krigerske
Egenskaber forstærkedes. 1879 fandt der
blodige Kampe Sted mellem U. og amerikanske
Tropper. Endnu 1906 forlod 400 U.-Indianere
deres Reservation og drog ind i South Dakota,
hvor de haabede at kunne fortsætte det gamle
Jægerliv; de blev dog snart indfangede af
amerikanske Tropper og sendt tilbage. Sprogligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
