Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urfugle - Urga - Urgel - Urgendsh - urgere - Urginea - Urgnejs - Urgnejsformation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aabne med spredt Bevoksning af Løv- og
Naaletræer med rigelige Bærplanter
(Enebær, Blaabær) i Bunden; ogsaa i Moser
uden for Skoven findes den, og i Danmark
trives den godt paa de skovløse Heder og i
Klitter, selv om den gerne søger til
Plantninger. I Begyndelsen af Parringstiden finder
Hanernes Leg Sted, idet de mødes paa
bestemte Steder, hvor ogsaa Hønerne
indfinder sig; de udstøder nu ejendommelige Skrig,
opfører mærkelige Danse paa Jorden og
kæmper med hinanden; efter Parringstiden
forlader Hannerne Hunnerne; de 6—10 Æg
af gullig Bundfarve med tætte, mørke
Pletter lægges paa Jorden næsten uden Underlag.
Paa Jorden søges ogsaa Føden, der mest
bestaar af Bær og Plantedele. Om Vinteren
forener Fuglene sig, hvor de findes i større Tal,
i Flokke, der i Skovegne for en stor Del holder
til i Træerne, hvor de tilbringer Natten.
Tjuren (paa Norsk hedder Hønen: Røj) (T.
urogallus L.) hører til de største blandt
Hønsefuglene, idet Kroppen kan blive saa stor som
en Kalkunhønes; men Størrelsen varierer i
øvrigt meget, og Vægten kan hos voksne Haner
være fra 5—8 kg; Hunnen er betydelig mindre,
saa stor som en Hushane. Hos Hanen er
Farven sortagtig, paa Oversiden mere brunlig, paa
Undersiden graalig, medens et bredt Bælte
tværs over Brystet er blaagrønt. Halen er i
Modsætning til Urhanens lige afskaaren.
Hunnen minder i Farven om Urhønen. Tjuren
yngler i en stor Del af Nord- og Mellemeuropa
samt Asien. Fyrreskovene er dens Hjem, saa at
den i sydligere Egne holder til paa Bjergene. I
Danmark har Tjuren, som talrige Knoglefund
viser, ynglet i Stenalderen, i Norge findes den
spredt over det meste af Landets Skovegne,
sparsomst i de sydvestlige Kystegne; den gaar
mod Nord til 70° n. Br. Fyrreskove helst med
Indblanding af Gran- og Løvtræ og med
Undervækst af Ene- og Blaabær er Tjurens
Tilholdssteder, og her holder den sig Sommer og
Vinter, om Sommeren mest paa Jorden i det lave
Krat, om Vinteren i Træerne. Føden bestaar af
alle Slags Bær og om Vinteren næsten
udelukkende af Fyrrenaale, der giver Kødet en
harpiksagtig Smag. Som Urhanen har Tjuren i
Parringstiden en »Leg«, men her mødes ikke
flere Haner og kæmper; den enkelte Fugl
»spiller« ved Daggry i Toppen af en høj Fyr.
Spillet bestaar af snærrende og skrabende Toner,
medens samtidig Hovedfjerene rejses, Halen
slaas op, og Vingerne hænger ned; under en
Del af Spillet er Fuglen i saa stærk Ophidselse,
at den er som blind og døv, saa at man let kan
nærme sig den ellers sky Fugl. Æggene, 5—10
i Tal, anbringes paa Jorden; de har en
hvidgul Bundfarve med uregelmæssige, spredte,
lysebrune Pletter.
Urhøns og Tjurer varierer meget i Størrelse,
saa at der undertiden forekommer
Dværgformer; ogsaa Afvigelser i Fjerdragt er
almindelige, saaledes forekommer hyppigt hvide og
spraglede Individer; golde Hunner antager ofte
Hannernes Fjerdragt, og ikke sjældent parrer
de to Arter sig indbyrdes, hvorved fremkommer
Mellemformer, de saakaldte Rakkelhøns,
forskellige efter som Forældrene er Urhane og
Tjurhøne eller omvendt. De lever og færdes
ofte sammen med Urhøns; at de skal være
forplantningsdygtige, er paastaaet, men næppe
sandsynligt. Af andre Bastardformer findes
Afkom af Urhøns med Hjærpe og Ryper, af Tjur
med Dalrype. (Litt.: D. G.. Elliott, Monog.
of the Tetraoninæ [New-York 1865]; A. B.
Meyer, »Unser Auer-, Rackel- und Birkwild
und seine Abarten« [Wien 1887]).
O. H.
Urga (kinesisk Kinlun, mongolsk Bogdo
Kuren), Hovedstad i det ydre Mongoli, ligger
ved Floden Tola paa Sydskraaningen af
Kentei-Bjergene, 1150 m o. H., i en græsrig Steppe.
S. f. Byen hæver sig det hellige Bjerg Bogdo
Ula, fra Fod til Top bevokset med Naaleskov,
den sydligste Forpost af Sibiriens Skovbælte ned
mod Mongoliets Stepper og Ørkener. Byen
bestaar af Mongolstaden, med buddhistiske
Templer og Klostre og Mongolernes usle Hytter.
Hovedmassen af Befolkningen er Munke. Her
residerer den fra Tibet fordrevne Dalai Lama.
Kineserbyen ligger 4 km fra Mongolbyen. Den har
haft betydelig Karavanhandel, der dog gik
stærkt tilbage, da den sibiriske Bane aabnedes.
Under Krigen mellem Rusland og Japan
begyndte Handelen atter at vende sig til den
gamle Karavanvej fra Kina over U. til Sibirien.
Indbyggernes Antal anslaas til c. 30000, omtrent
ligelig fordelte mellem Kineser- og Mongolbyen,
deriblandt i den sidste c. 10000 Gejstlige.
M. V.
Urgel [ur’kæl], se Seo de Urgel.
Urgendsh [’urgænt∫] (Jani-U.,
Urgandsh), By i den russiske Vasalstat Chiva
i Centralasien, 3000 Indb., betydelig Handel.
M. V.
urgere (nylat.), trænge paa, lægge Vægt
paa, hævde.
Urginea Steinh., Slægt af Liljefamilien
(Hyacint-Gruppen), Løgvækster med smalle,
linieeller lancetdannede Blade, der først efter
Blomstringen udvikler sig helt, og temmelig smaa,
men talrige Blomster i en endestillet Klase.
Den kugleformede eller aflange og papirsagtige
Kapsel har sammentrykte og vingede Frø. C.
24 Arter, dels i det tropiske Afrika, dels i
Kaplandet. Strandløg (U. maritima [L.] Baker,
Scilla maritima L.) har store Løg, der ofte er
mere end 2 kg af Vægt, og som i det Ydre er
brunrøde og tørre, i det Indre slimet-kødede.
Bladene er lange og lancetdannede og noget
kødede. Den 1 m høje Stængel bærer
stjerneformede, hvide eller grønlige og purpurstribede
Blomster. Strandløg har hjemme i
Middelhavslandene langs Kysterne. De midterste Skæl af
Løgene er officinelle; naar de tørres, bliver de
hornagtig gennemskinnende. De indeholder
Gummi, Slim, bitre Stoffer og 22 % Sukker samt
spidse Krystaller af oksalsur Kalk, der
fremkalder Brænden og Svie paa Huden. Allerede i
den ægyptiske Oldtid anvendtes Strandløg
(under Navn af »Typhons Øje«) i Medicinen. De
benyttes desuden til Rotte- og Musegift.
A. M.
Urgnejs kaldes de ældste Gnejsmasser, som
tilhører den arkæiske Gruppe.
J. P. R.
Urgnejsformation [’ur-], ældre Betegnelse
for den ældste Del af den arkæiske Gruppe
(s. d.). I Nordamerika bruges oftest
Betegnelsen: laurentiske Formation.
J. P. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
