Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undervisningsmetoden forblev i Aarhundreder den
samme, Fortolkning af de klassiske Værker, navnlig
af Platon og Aristoteles, og Behandling af
enkelte Problemer i Foredrag, gennem skarp
Formulering af Vanskelighederne og derpaa
følgende Løsning; karakteristisk nok træffer vi
inden for Oldkirken nøjagtig den samme
Fremgangsmaade, Oplæsning af et Stykke af et af
de Skrifter, som her havde dogmatisk
Autoritet, med paafølgende Forklaring og Udredning
af Vanskelighederne. Da vi omkring Aar 500
hører om et metodisk Undervisningssystem i
den latinske Kristenhed, er det hele ogsaa
ganske bygget over Undervisningen i de
nyplatoniske Skoler, de syv frie Kunster er de samme
Fag, som stadig er det propædeutiske Kursus
for Filosofien eller Theologien. I de saakaldte
mørke Aarhundreder gik det stedse tilbage med
Aandskulturen og dermed ogsaa med den højere
Undervisning, som mere og mere indskrænkede
sig til den blotte Doceren af engang fastslaaede
Dogmer. Imidlertid er der ikke Tvivl om, at
Forbindelsestraadene med Oldtiden for største
Delen bevaredes; de gamle kommunale Retor-
og Grammatikerskoler i Italiens Byer har
fortsat deres Liv gennem Tidernes Trængsler, og i
Spanien og Frankrig er Skolerne for en ikke
ringe Del gaaet over til at blive Dom- og
Klosterskoler, hvor ogsaa de syv fri Kunster lærtes,
selv om ganske vist de fleste Steder
Undervisningen bevarede ringe Livskraft og mange
Skoler var ganske hensygnet, da Karl den Store
optog og gennemførte sit store Reformarbejde
paa dette Omraade. Den stærke Strid, der i
den følgende Tid rasede om dogmatiske
Spørgsmaal, og hvori der kæmpes heftigt mod
Anvendelse af Dialektik, den antikke Filosofis egentlige
Metode, skabte store Vanskeligheder for
Undervisningens Udvikling, men med den
betydelige Opgang og Fornyelse i det kirkelige Liv i 11.
og 12. Aarhundrede fulgte en ny Opblomstring
af Interessen for Forskning og videnskabelig
Tænkning. Under fornyet Paavirkning af
Platonismen indtræder der en Art Renæssance,
som i Undervisningen for største Delen er
knyttet til Abailard, der ved sin klare og
skarpsindige dialektiske Metode betød en Fornyelse
for de talrige Skarer, der samlede sig om hans
Lærestol baade i Paris og andre Steder; ogsaa
andre Skoler fik i 12. Aarhundrede en stærk og
vidtrækkende Indflydelse og hele Fornyelsen i
Tidens Undervisning fører frem til Dannelsen
af de Læreranstalter, som vi betegner med
Navnet U., og som oprindelig mere er en ydre
Organisation end en Ændring af
Undervisningens Metoder, der udvikledes paa det gamle
Grundlag, Fortolkning af de autoritative
Skrifter — den hellige Skrift og Kirkens Lærebøger,
som Petrus Lombardus’ Dogmatik, siden ogsaa i
Aristoteles Værker —, Disputationer og
Forelæsninger over udvalgte Problemer.
Salerno i Syditalien, der nævnes som Europas
ældste U., staar udenfor den omtalte Bevægelse,
og har sikkert sin Oprindelse fra en antik
Lægeskole; de ældste Overleveringer derfra fra
Middelalderen viser Forbindelse med romerske
medicinske Forfattere fra Slutningen af
Oldtiden, og først i sidste Halvdel af 11.
Aarhundrede sporer vi Hippokrates og Galen; dette
Studium, som skyldes Syditaliens Tilknytning
til den græske Verden, styrkedes yderligere ved
Kendskab til den arabiske Medicin, som fulgte
omkring Aar 1100 og ved den Tid naaede
Skolen sit største Ry, men først fra det næste
Aarhundrede ved vi noget om dets Organisation
og Styrelse, saaledes at det udnævnte Magistre
eller Doktorer i Medicinen, som derved fik
Ret til selv at undervise; Uddannelse af
praktiske Læger har dog sikkert været Hovedsagen,
og Salerno var lige saa meget et Kursted som
en Skole, og noget virkeligt U. blev det aldrig.
Mere kendt er Italiens andet gamle
middelalderlige U., Bologna; ligesom Skolerne i de
italienske Byer aldrig var helt forsvundne, saaledes
bevaredes ogsaa gennem Tiderne Kendskaben
til den romerske Ret, hvorefter man levede i
det praktiske Samkvem, og dermed ogsaa nogen
Interesse for dette Studium, som endog synes
at have været Led i den almindelige
Undervisning; særlige Skoler for romersk Ret fandtes i
den tidlige Middelalder baade i Rom, i Pavia
og i Ravenna, for den sidste Bys Vedkommende
i ganske naturlig Følge af dens Forbindelse
med Justinians Hovedstad. I Striden mellem
Kejseren og Pave Gregor VII støttede Ravenna
den første, medens de norditalienske Byer i
øvrigt kæmpede for deres Uafhængighed, og
derfor tog Pavens Parti mod Kejseren; i dette
Forhold laa en Hovedgrund til, at Ravenna paa
denne Tid som Arnested for Retsstudiet
overfløjedes af Bologna, hvis Skole i Forvejen var
søgt, navnlig for Undervisningen i Retorik.
Lovstudiets Blomstring og dermed Bolognas Ry er
knyttet til Navnet Irnerius, der i Begyndelsen
af 12. Aarh. samlede talrige Tilhørere om sine
Forelæsninger over Digesterne, der udmærkede
sig ved klar og kyndig Fortolkning af de gamle
Lovtekster og betød en Fornyelse af
Kendskaben til Corpus juris. Hertil sluttede sig endelig
Studiet af den kanoniske Ret, hvis kendte
Repræsentant er Gratian. Om en privilegeret
Organisation af en Retsskole var der dog endnu
ikke Tale, før Frederik Barbarossa 1158
udstedte et Brev, der vel gjaldt hele Lombardiet
men tog særlig Sigte paa Bologna og gav visse
Privilegier og Regler for Lærerne eller
Doktorerne, som de ogsaa kaldtes i civil og
kanonisk Ret. Noget senere træffer vi Ordet
Universitas, først om Doktorerne siden om
Disciplene, i Betydning af Sammenslutning eller
Kollegium, og heri ligger, at der var en
Korporation af Lærere, der havde visse Særrettigheder,
navnlig den at afgøre, naar en Studerende var
naaet saa vidt, at han kunde optages i deres
Midte, promoveres til Doktor og derved faa
Ret til at optræde som Lærer. Studenterne
udgjorde to Universitates med hver sin Rektor,
nemlig Ultramontanorum ɔ: de der kom fra
den anden Side af Alperne, og
Citramontanorum eller Italienerne, og denne Organisation er
sikkert opstaaet derved, at de fremmede maatte
slutte sig sammen til gensidig Retsbeskyttelse,
medens de Indfødte stod udenfor disse
Sammenslutninger, da de naturligvis var beskyttede
af Stadens egne Love som alle andre Borgere;
denne Ordning forstaas bedre udfra den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
