Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Universaldiopter - Universalia - Universalinstrument - Universalisme - Universalister - Universaljern - Universalkobling - Universalkonkurs - Universalring - Universalskriftlinie - Universalsprog - Universalstat - Universalstød - Universalsuccession
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Distancemaaling ved dertil anbragte parallelle,
vandrette Traade (se Tachymeter), er drejelig
om en vandret Akse, som bæres af en paa
Linealen staaende gaffelformet Opstander, og dens
Bevægelse om Horisontalaksen styres ved to
paa Linealen anbragte Buer, af hvilke den ene
er forsynet med en Inddeling, der — til
Opnaaede af Kontrol ved Dobbeltmaaling — i
Reglen bestaar af baade en Vinkel- og en
Sinusskala, som ved Højdemaalingen hver for sig
tjener til at bestemme det Stykke, der skal
lægges til eller trækkes fra Aflæsningen paa
Nivellerstangen, naar Sigtet ikke er vandret (jfr
Tachymeter).
P. T.
Universalia er et Udtryk, der spiller en
stor Rolle i middelalderlig Filosofi, som
Betegnelse for de almene abstrakte Begreber; de
nyplatoniske Filosoffer gjorde dem til Genstand
for Undersøgelse ved Behandlingen af
Aristoteles’ Kategorilære, og gennem Oversættelsen af
Porphyrios’ Indledning kom Problemet ind i
den tidlige Middelalders Filosofi, hvor den
dialektiske Behandling af de kirkelige Dogmer
maatte føre ind paa Spørgsmaalet, hvorvidt
Begreberne Art, Slægt o. s. v. var Realiteter eller
blot Navne, hvorunder man sammenfattede en
Række konkrete Ting. Den første Opfattelse, at
U. har selvstændig Eksistens, uafhængig af
Enkeltobjekterne, og er til før disse i Tid og
som Aarsag, gaar tilbage til Platon’s Idélære
og kaldes Realisme; modificeret Realisme er
den Opfattelse, som stammer fra Aristoteles, at
U. vel har real Eksistens, men kun i
Individerne. Nominalismen, hvorefter kun
Individerne har real Eksistens, fremhæver enten, at
U. er sammenfattende, subjektive Begreber
(conceptus), og kaldes da Konceptualisme, eller at
de blot er fælles Betegnelser for Fænomenerne
(nomina); den sidste Opfattelse er den ekstreme
Nominalisme.
W. N.
Universalinstrument, et azimutalt opstillet
Instrument, der er forsynet med Horisontal- og
Vertikalcirkel.
J. Fr. S.
Universalisme betegner i Filosofien det
etiske Standpunkt, ifølge hvilket Maalet for den
menneskelige Handling er ikke Individerne i og
for sig, men en Helhed, enten hele
Menneskeheden, Staten eller Folket; dette Standpunkt er
særlig hævdet i tysk Filosofi af Wilhelm Wundt.
W. N.
Universalister, en amerikansk unitarisk
Sekt, stiftet af Englænderen John Murray,
der 1770 drog til Amerika og lærte, at alle
Mennesker engang skal blive salige. U. fik
1803 en Bekendelse, Universalist Catechism, og
vandt større Udbredelse, da Hosea Ballou
(1771—1852) sluttede sig til dem. Senere delte
U. sig, men deres Hovedlære er ret udbredt i
Amerika og ikke ukendt andet Steds.
A. Th. J.
Universaljern eller kantvalsede Plader
kaldes Fladjern, der paa Grund af stor Bredde er
udvalset paa et Universalvalseværk (s. d.).
E. Su.
Universalkobling, se Kobling, S. 244.
Universalkonkurs, en Konkurs, der
rammer Skyldnerens hele Formue, modsat en
Konkurs, en Masseforfølgning, der kun er rettet
mod en enkelt Del af hans Formue, f. Eks. mod
en fast Ejendom.
K. B.
Universalring, en af Metal-Lameller
dannet Fatning til Fastholdning af fotografiske
Objektiver af forskellig Størrelse.
C. E.-A.
Universalskriftlinie (engelsk: unit set, fransk:
ligne systématique, tysk: Deutsche
Normallinie) kaldes i Bogtrykfaget
Skriftbilledernes en Gang for alle fastslaaede
systematiske Stilling paa de forskellige Skriftstørrelsers
Typelegemer. Alle Skriftbilleder, deres
Karakter og uensartede Højde uanset, der støbes paa
den samme Kegle (Petit, Korpus, Cicero o. s.
fr.), er paa U., naar de ved Sammenstilling
(Petit med Petit, Korpus med Korpus) holder
nøjagtig vandret Linie. Endvidere skal
Blanding af større og mindre Skrifter i samme
Linie, naar de mindre Typelegemer reguleres
med Over- og Underlægning af systematisk
Udfyldningsmateriale, kunne bringes paa nøjagtig
vandret Linie. Der findes to noget forskellige
U.-Systemer, det amerikanske og det
tysk-franske. Da den amerikanske typografiske Enhed
er 1/16 svagere end den tysk-franske (se
Skriftsystem), kan den amerikanske U. ikke uden
videre bruges i det almindelige europæiske
Skriftsystem. Skriftstøberfirmaet Genzsch &
Heyse i Hamburg afpassede 1903 U. efter det
fransk-tyske Skriftsystems Behov, og den tyske
Normallinie er siden da antagen af alle
Skriftstøbere i Europa, England dog undtagen.
E. S-r.
Universalsprog, se Verdenssprog.
Universalstat, en Stat. som skal omfatte
hele Verden, hvad der til Dels var Tilfældet med
det gamle romerske Kejserrige. Begrebet U.
spillede en betydelig politisk Rolle i
Middelalderen støttet paa den hellige Hieronymus’
Tydning af Nebukadnezars Drøm (Daniel 2, 31
flg.), hvorefter der skulde være fire
Verdensriger: Nebukadnezars eget, det persiske, det
makedoniske og det romerske, hvilket sidste
skulde vare indtil Verdens Ende. Som Følge
deraf maatte det senere hellige romerske Rige
af tysk Nation naturligt hævde at være en
Fortsættelse af det gamle romerske Rige.
K. B.
Universalstød bruges undertiden som
Betegnelse for saadanne Stød i en
Jernkonstruktions Stænger, hvor alle de enkelte
Tværsnitsdele er stødte (afbrudte) i samme Punkt.
Anvendelsen af U. skyldes først og fremmest
Monteringshensyn.
A. O-d.
Universalsuccession betyder Indtrædelse i
en anden Persons Formue (Rettigheder
saavel som Forpligtelser) som Helhed, medens
Singulærsuccession (s. d.) betyder Indtrædelse i
et enkelt eller enkelte Retsforhold i en anden
Persons Sted. U. finder i dansk Ret Sted ved
Arv, hvor Arvingerne vedgaar Arv og Gæld.
Princippet stammer fra Romerretten og menes
under Paavirkning herfra at være optaget i
dansk Ret i Løbet af det 18. Aarh. gennem
Retsbrugen. I ældre Ret var der nemlig en Ret
for den Afdødes Kreditorer til at holde sig til
den Afdødes Formue, forinden Arvingerne
overtog Arven. Men paa den anden Side blev
Arvingerne allerede efter Jyske Lov ansvarlige
for Gælden, hvis de overtog Arven. Og efter
Danske Lov gjaldt der derhos den for
Arvingerne temmelig ubehagelige Regel, at de inden en
ret kort Frist maatte vælge, om de vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
