Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oppositionens Kandidat var Ærkehertug Josef.
Dette Valg bragte Tisza i Modsætningsforhold
til Hoffet. I Parlamentet rejste Grev Jul.
Andrássy en heftig Opposition mod Tisza’s Krav
om Tildeling af ekstraordinær Magtfylde for
Krigens Varighed. Oppositionen begyndte at
føle sig stærkere. Da Kong Karl ønskede
Gennemførelse af en Lov, der, saa længe Krigen
varede, gav Valgret til alle Indehavere af det
efter ham benævnte Krigskors, gik Tisza, der
ikke vilde være med til dette Skridt, af Maj
1917, og Grev Esterhazy blev Premierminister.
Der var blevet ført Forhandlinger om Fornyelse af
det saakaldte »Forlig« (Ausgleich) med
Østerrig, og der var Stemning for en Forlængelse
for en længere Frist (20—25 Aar), men
Forhandlingerne blev dog aldrig ført til Ende, og
Forliget af 1907 blev det sidste. Esterhazy
afløstes i Aug. af Wekerle. Kampen mod den nu
af Tisza ledede Opposition virkede lammende
paa det politiske Liv, medens den ærgerrige,
ikke med sine Midler nøjeregnende Grev
Michael Károlyi arbejdede sig frem ved Intriger,
idet han samtidig hemmelig forhandlede med
revolutionære Kredse.
Kejser-Kongens Manifest af 16. Oktbr 1918,
hvorved Dobbeltmonarkiet opløstes i en
Føderativstat, medførte, at U. erklærede sig for en
selvstændig, blot ved Personalunion med
Østerrig forbunden Stat. Wekerle demissionerede,
og Ærkehertug Josef, der sendtes til U. som
homo regius, lod de tre revolutionære Grupper
danne et Ministerium med Károlyi i Spidsen.
Imidlertid radikaliseredes den revolutionære
Bevægelse, der nu fik en fanatisk Leder i Béla
Kun, som var vendt tilbage fra russisk
Krigsfangenskab med rigelige Pengemidler. Der
dannedes et Nationalraad, og Károlyi beordrede
Tropperne draget tilbage fra Grænsen, hvorved
U. blev forsvarsløst. Den folkehadede Tisza,
der med al politisk Begrænsning staar som en
lysende Skikkelse i denne Periode ved sin
Rankhed og Kraft — han var den eneste, der i
1914 i Ministerraadet vovede at tage til Orde
mod Krigserklæringen til Serbien — blev
myrdet 31. Oktbr. Landdagen i Agram erklærede
Kroatien uafhængigt. I Budapest dannedes
Arbejder- og Soldaterraad efter russisk Mønster.
Károlyi lod sig af Kongen løse fra sin
Troskabsed, hvorefter han dannede en Folkets
Regering og aflagde Ed i Nationalraadet. 13.
Novbr udstedte Kong Karl en Proklamation
om, at han trak sig tilbage fra Sagerne —
uden egentlig at abdicere — og paa Forhaand
gav enhver Regering, som Folket maatte
beslutte, sin Anerkendelse. 16. Novbr erklæredes
U. for Republik, og Jan. 1919 valgte
Nationalraadet Károlyi som provisorisk Præsident over
Republikken. Han tog Berinkey til
Premierminister og sluttede Vaabenstilstand i Belgrad
med den franske General Franchet d’Esperey,
hvorved der fastsattes en Demarkationslinie,
der lod betydelige Dele af U. staa under
Besættelse af rumænske, tschekkiske og serbiske
Tropper. Okkupationstroppernes Fremtrængen
over Demarkationslinien vakte Forbitrelse i
U., men efter Hærens Opløsning var
Fagforeningerne den eneste Magtfaktor i Landet.
Regeringen søgte at vinde Bønderne ved Løfter
om Jordudstykning, men imidlertid faldt
Regeringspartierne fra hinanden,
Socialdemokraterne sluttede sig til Kommunisterne, og da
Ententemagterne krævede Udvidelse af
Okkupationsomraaderne. kastede Károlyi Tøjlerne og
overgav Magten til en Regering af
Folkekommissærer. Proletariatets Diktatur
proklameredes. En Murersvend, Alex. Garbai, blev
Republikkens Præsident, men den ledende Aand var
Béla Kun. Der dannedes en Kommunisthær.
Terrorismen gennemførtes med Tortur og
Henrettelser, Angiveri og Spionage florerede.
Folkekommissæren Tibor Szamuely ledede med
blodig Grusomhed denne Side af
Kommunistregeringens Virksomhed. Den borgerlige Presse
undertryktes, alle borgerlige Friheder ophævedes.
Skolevæsenet reformeredes i kommunistisk Aand,
og Propagandaskoler oprettedes. Privateje
ophævedes, og Handelen erklæredes for
Statsmonopol. Dermed gik Industrien i Staa, Pengene
blev gjort værdiløse ved ubegrænset Brug af
Papirpressen, Bønderne beholdt deres
Produkter, og Tilførslerne til Byerne standsede. I Maj
dannede ungarske Flygtninge i det rumænske
Okkupationsomraade en kontrarevolutionær
Regering, der under Admiral Horthy’s Ledelse
organiserede en hvid Hær. Da der opstod
Uenighed mellem Kommunistregeringen og
Ententen, brød rumænske Tropper ind i U., og 3.
Aug. stod de i Budapest. Béla Kun og hans
Mænd flygtede, Szamuely blev skudt.
Ærkehertug Josef overtog den øverste Ledelse og
lod Stefan Friedrich danne en Regering.
Imidlertid hævnede Rumænerne sig ved Bortførelse
af Korn, Kvæg, Jernbanemateriel o. s. v. over
Centralmagternes Udsugelser i Rumænien
under Krigen, og først i Novbr 1919 forlod de
rumænske Tropper Budapest efter et Ultimatum
fra Ententen. Ærkehertug Josef, til hvem
Ententen ikke havde Tillid, trak sig tilbage.
Horthy’s nationale Hær rykkede ind i Budapest.
Huszár dannede et Kabinet. Der indtraadte en
kraftig Reaktion, der fra Modstandernes Side
karakteriseredes som »hvid Terror«. Jan. 1920
fandt Valg til Nationalforsamlingen Sted, for
første Gang i U.’s Historie efter almindelig,
hemmelig Stemmeret. De kristelige
Nationalister og Bondepartierne vandt tilsammen stor
Majoritet. Den nye Forfatning, der vedtoges 20.
Febr 1920, lagde den lovgivende Magt i
Nationalforsamlingens Hænder. En Rigsforstander
skulde foreløbig fungere som Statsoverhoved,
idet Spørgsmaalet om den endelige Statsform
blev udskudt. Den monarkistiske Tendens var
stærk, men stødte paa afgjort Modstand hos
Ententen. Horthy blev Rigsforstander. Ved
Freden i Trianon 4. Juni 1920 maatte U. afstaa
mere end 2/3 af sit gamle Omraade til
Rumænien, Tschekkoslovakiet og Jugoslavien.
Ministeriet Huszár afløstes Marts 1920 af Kabinettet
Semadam, der Juli erstattedes af Kabinettet
Teleki. Denne Regering gik ikke uden
Dygtighed i Gang med den finansielle og økonomiske
Genrejsning. En Jordudstykningsreform
vedtoges, men Udførelsen gik snart i Staa.
Ekskong Karl gjorde to hasarderede Forsøg paa
at genvinde Kronen (Paasken 1921 og Oktbr
s. A.). Efter det sidste blev han interneret paa
Madeira under Opsigt af de Allierede og døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
