Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pragmatiske Sanktion (s. d.) var bleven anerkendt
som Tronfølger i U., henvendte sig, kort efter
at den østerrigske Arvefølgekrig (1740—48) var
begyndt, til Ungarerne med Bøn om Hjælp mod
sine mange Fjender, en Opfordring, den
krigerske Adel paa Rigsdagen i Pressburg besvarede
med Raabet: »Vi vil dø for vor Konge, Maria
Theresia!«, og det skyldtes da ogsaa
Magyarernes Tapperhed, at det lykkedes Maria Theresia
at sikre sine Arvelande mod fjendtlig
Okkupation, hvorfor hun senere hen altid bevarede en
velvillig Holdning over for U. Anderledes blev
Forholdet under hendes Søn og Efterfølger,
Josef II (1780—90), der ved sine velmente,
men forhastede og hensynsløse Reformer,
særlig Paabudet om Indførelse af Tysk som
ungarsk Forvaltningssprog, ophidsede Magyarerne
i den Grad, at en Opstand kun blev undgaaet,
ved at Josef kort før sin Død tilbagetog de
fleste af sine Forordninger. Hans Broder,
Leopold II (1790—92), gjorde endnu flere
Indrømmelser over for Ungarerne, som derfor i
Regelen stod paa en god Fod baade med ham
og hans Søn, Frants I (1792—1835), hvad der
kom denne sidste til gode under
Napoleon-Krigene, der kostede U. svære Tab af Menneskeliv
og Penge. Men omkring 1820 begyndte der at
vokse en stærk Misstemning frem i U., fordi
Regeringen ikke havde sammenkaldt Rigsdagen
siden 1811, og da Kongen endelig i 1825 for at
faa bevilget en større Rekrutudskrivning fandt
sig foranlediget til atter at lade Rigsdagen give
Møde, gjorde en af de Deputerede sig til Tolk
for den nationale Opposition mod Hoffet i
Wien ved at tale Magyarisk i St. f. det
sædvanlige Rigsdagssprog i U., Latin, hvad der vakte
en Storm af Begejstring hos Magyarerne, der
nu, uden Hensyn til de andre Nationaliteter i
U., forlangte Magyarisk paabudt som
Regerings-, Rets-, Kirke- og Rigsdagssprog, hvilket
Regeringen efterhaanden (1830—44) ogsaa gik
ind paa, ligesom den heller ikke mere formelt
tilsidesatte Forfatningen. Derimod afviste
Regeringen de allerfleste af de andre
Reformforslag, der fremsattes paa Rigsdagen. Medens de
ungarske Patrioter med »den store Greve«
Széchényi (s. d.) i Spidsen ved egne Midler uden
Regeringens Medvirkning satte forskellige
Foretagender i Gang til Fremme af den
økonomiske Udvikling, blev Oppositionen stærkere og
stærkere, og til sidst antog den en saadan
Karakter, at Regeringen ansaa det for raadeligst
at imødekomme Magyarernes Ønsker, hvorfor
den lod Frants I’s Efterfølger, Ferdinand I
(1835—48), aabne Rigsdagen 1847 med en
magyarisk Trontale, hvori der lovedes Reformer.
De hertil sigtende Forslag tilfredsstillede
imidlertid ikke Oppositionen, hvis Fører Ludvig
Kossuth (s. d.) 3. Marts 1848, da
Efterretningerne om Februarrevolutionen i Paris var naaet
til U., under voldsomme Beskyldninger mod
Regeringen forlangte Indsættelsen af et nyt
Ministerium og Indførelse af en tidssvarende
Konstitution. 23. Marts fik Oppositionen sit Ønske
opfyldt, idet et nyt Ministerium, bestaaende af
Partiets Ledere, deriblandt Batthiány
(Premierminister), Kossuth, Deák og Széchényi,
traadte i Funktion, hvorefter der fremsattes og
behandledes Forslag til en ny Forfatning efter
moderne Mønster og med lav Valgcensus samt
udvidet Myndighedsomraade for Rigsdagen,
Afskaffelse af Adelens Forrettigheder, Ophævelse
af Bøndernes Hoveri, alles Lighed for Loven,
Presse- og Forsamlingsfrihed, Nævningeretter
m. fl., hvilke alle stadfæstedes af Kongen 11.
Apr., ligesom han maatte samtykke i, at
Transsylvanien, hvor Magyarerne undertrykkede
Rumænerne, indlemmedes i U. Det varede
imidlertid ikke længe, inden der udbrød
Uroligheder baade blandt Rumænerne og Kroaterne,
hvis Ban, Jellachich (s. d.), nægtede Regering
og Rigsdag i Pest Lydighed, hvorfor han
modtoges med Udmærkelse ved Hoffet i Wien, skønt
dette officielt maatte erklære ham for afsat.
Som Følge heraf opstod der et spændt Forhold
mellem Regeringerne i Wien og Pest, hvor
Rigsdagen bevilgede Penge til Oprettelse af en
ungarsk Nationalhær til Forsvar for Riget, og
da man i Wien besluttede at indordne U. under
en Helstatsforfatning og sendte General Franz
Lamberg til U. som øverstkommanderende
General og midlertidig Palatin til U., indtraadte
der et aabent Brud. Lamberg myrdedes (28.
Septbr) paa Donau-Broen af en Pøbelsværm,
kort efter at de maadeholdne Elementer i det
ungarske Ministerium var udtraadte, hvorpaa
Kossuth som Formand for et
Landeforsvarsudvalg lod en ungarsk Hær rykke mod Wien for
at bringe den af kejserlige Tropper belejrede
By Undsætning. Forsøget mislykkedes
imidlertid (30. Oktbr), og den kejserlige Regering traf
nu, efter at Ferdinand I 2. Decbr havde
abdiceret til Fordel for sin Brodersøn Frants
Josef I, Forberedelser til med Magt at
undertrykke Bevægelsen i U. Inden Aarets
Udgang førte Windischgrätz en østerrigsk Hær
over den ungarske Grænse, overalt
proklameredes der Belejringstilstand, og 5. Jan. 1849
blev Budapest indtaget. Den ungarske
Regering og Rigsdag havde kort forinden forladt
Byen for at tage Sæde i Debreczen. Men
hermed var det ogsaa forbi med de kejserlige
Troppers Held; thi det viste sig snart, at
hverken Windischgrätz og hans Efterfølger eller
Jelachich var i Stand til at skaffe sig Overtaget
over Ungarerne, hvis Generaler (Görgei,
Klapka, Bern, Dembinski o. fl.) i Foraaret samme
Aar vandt saa afgjorte Fordele over
Østerrigerne, at Frants Josef I, som Rigsdagen i
Debreczen 14. Apr., forledet af den kortsynede og
ubesindige Kossuth, erklærede for afsat (den
udøvende Magt overdroges til Kossuth som
Guvernør med næsten diktatorisk Myndighed), saa
sig nødsaget til at paakalde Ruslands Hjælp. I
Maj samme Aar rykkede da to russiske Hære
ind i U., medens Haynau (s. d.) tog
Kommandoen over de østerrigske Tropper, og mod
denne Overmagt kunde Magyarerne trods alle
Anstrengelser intet udrette, tilmed da den
dygtige, men selvraadige Gorgei, der var bleven
Overgeneral, laa i Strid med Kossuth. Denne
overgav 11. August Diktaturen til Görgei, der
to Dage senere ved Vilagos overgav sig med
hele sin Hær paa Naade og Unaade til
Russerne. At Folkestemningen havde kaaret den med
glimrende Veltalenhed udrustede, men som
Statsmand lidet betydende Kossuth til
Magyarernes Fører over for Østerrig i St. f. den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
