Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vinterens til ÷ 1,2°. Som Eksempel paa
enkelte Stationer kan anføres, at Budapest for
Jan. har en Gennemsnitstemperatur paa ÷ 2,1°
og for Juli paa 21,3°; de tilsvarende Tal er for
Szeged ÷ 1,8° og 23,1° og for Debreczen ÷
1,8° og 21,6°. Middelminimum for Budapest er
÷ 12,2° og Middelmaksimum 33,2°. Dette
ekstreme Klima er næsten udelukkende en Følge af
Landets østlige Beliggenhed og af, at det er
omkredset med Bjerge. Som Følge af disse
Forhold er tillige Regnmængden ikke særlig
betydelig, i den øvre Donau-Slette 57 cm, i
Distrikterne omkring Donau og Tisza c. 60 m,
ved den østlige Del af Alföld 69 cm og i det
vestlige Bakkeland 70 cm. Nedbøren er
rigeligst i Juni og Juli. I Slutningen af Sommeren
og om Efteraaret ligesom i Febr Maaned er
Nedslaget mindst, Regnmængden er dog meget
varierende. Stærk Tørke i Forbindelse med den
høje Sommervarme giver Anledning til
Luftspejlinger eller Fata morgana (ungarsk Délibáb).
Græsset forbrænder til Støv, og den mindste
Vind fører dette ind i de tæt tillukkede Huse;
undertiden indtræder tillige Hvirvelvinde, der
fører mægtige Støvsøjler med sig. Om Foraaret
danner Sletten et grønt Tæppe med yppige
Marker, mod Slutningen af Sommeren en hed,
udtørret Flade, og om Vinteren hersker ofte
frygtelige Snestorme. M. H. t. Plante- og
Dyreverdenen har U. en særlig udpræget
Karakter. Begge Lavsletter er oprindelig
Steppeland, hvori der er enkelte Pletter af Skov.
Steppelandet er dog ikke gunstigt for
Skovbevoksning, og først naar man kommer over 150 m,
bliver Forholdene, baade m. H. t. Temperatur
og Nedbør, saaledes, at der er de rette
Betingelser til Stede for større Skovvækst. Det er
derfor særlig i det ungarske Bakkeland og i de
mellemungarske Bjerge, der er betydelige
Skovstrækninger. Skovene er i Modsætning til
Alpernes overvejende Løvskove, idet Løvtræerne
udgør de 4/5. Det mest karakteristiske Træ er
Stilkegen. Blandet fortrinsvis med Ælm, Ask og
Pæretræer danner det de lyse Højskove i
Lavlandet og paa de lavere Bjerge. I de større
Højder, særlig i Bakony Skoven, spiller
Bøgeskov en stor Rolle. Indtil for faa Aartier var
dette Bjergparti dækket med en virkelig
urskovsagtig Vegetation. Dog findes ogsaa Skove
af Popler, som i Forbindelse med Pile er de
Træer, der trænger længst ind i Steppen. U. er
saaledes ret skovfattigt, idet Skovene kun
indtager 13 % af Arealet. Den egentlige Steppe
(magyarisk: Puszta), der tidligere bredte sig
over det meste af Landet, findes nu kun i
større Omraader, særlig Ø. f. Tisza og delvis
mellem denne Flod og Donau; den udgør i alt 11
% af U.’s Areal. Den endnu sent indtrædende
stærke Nattefrost og Højsommerens tørre Hede
indskrænker den vegetative Livsvirksomhed til
næsten kun 3 Maaneder. Græsarter og
græslignende Planter danner Grundvævet i
Plantetæppet. Uoverskuelige Sumpstrækninger er
beklædt med Tagrør, der p. Gr. a. Træmangel i
mange Egne er af Betydning som
Bygningsmateriale og Brændsel. Mange af de almindelige
mellemeuropæiske Plantefamilier som
Primulaer, Bregner og Ericaceer mangler fuldstændig
eller er kun repræsenterede med enkelte Arter.
I det hele er Artsantallet baade m. H. t. Flora
og Fauna forbavsende ringe, men de faa Arter,
der findes, optræder til Gengæld i uhyre Antal.
Sværme af Stære lig hele Skyer kredser
gennem Luften, Skarer af Trapper jager med
susende Fart over Steppen, og langs Floders og
Sumpes Bredder optræder Døgnfluer i
Millionvis; i enkelte Aar indfinder Vandregræshopper
sig i store Skarer, og endelig maa nævnes nogle
Arter (Blindmusen og Rørmusen) af de for
Steppelandene saa karakteristiske Gnavere. Paa
Grænsen mellem Steppe og Skov findes stedvis
en Buskvegetation, der svarer til
Middelhavslandenes Makiformation, og hvor særlig
Robinien er fremherskende. Her findes ofte en
yppig Blomsterrigdom, der dog hurtig taber sig
under Sommerens Tørke. Steppen er, som
anført, efterhaanden indskrænket meget, store
Strækninger er inddraget til Agerland, saaledes
at det dyrkede Areal nu udgør 62 % af
Landets samlede Overflade. Derfor ser man paa
den oprindelige Steppe meget frugtbart
Agerland beplantet med Hvede, Majs, Hamp, Hør,
Tobak, Grønsager og Køkkenplanter, Meloner,
Græskar og Vin.
Befolkning. Efter Folketællingen 1920
har U. som anført 7980143 Indbyggere og
kommer saaledes til at rangere som Nr. 12 blandt
Europas Stater m. H. t. Folkemængden,
medens Landet før Verdenskrigen stod som Nr. 7.
De Egne, som U. mistede, var for en stor Del
tyndere befolkede Bjergegne, hvilket resulterer
i, at Landets Befolkningstæthed er steget,
saaledes at der nu bor 86 Indbyggere pr. km2 mod
65 før Krigen. Medvirkende hertil er det ogsaa,
at der efter Krigen er indvandret Ungarere fra
de omgivende Stater. De tættest befolkede
Egne er Omraadet mellem Donau og Tisza, særlig
den midterste Del af Komitatet Pest.
Befolkningen bor overvejende i Landsbyer (79 % af
det samlede Indbyggerantal). Hovedstaden
Budapest alene bebos af c. 12 % af Befolkningen,
men i Sammenligning med den er de andre
Byer ubetydelige og ofte med landsbyagtigt Præg,
selvom de er ret store. Landsbyerne i
Pusztaerne er meget ensformige; de smaa rørtækkede
Huse danner oftest een lang og forholdsvis bred
Gade, og Afstanden mellem disse Landsbyer er
gerne meget stor.
I national Henseende er det ungarske
Statsomraade nu ret ensartet, langt mere end
Landet var før Verdenskrigen. Den ungarske
Steppe har altid ligget aaben for Indfald fra de
omliggende Lande og har som Følge deraf
været et omstridt Omraade. Først erobrede
Romerne Landet, der da beboedes af illyriske og
keltiske Folkeslag, men maatte senere overlade
Herredømmet til de indvandrende Germaner og
Hunner. Efter Hunnerne kom Avarerne, og
dernæst indvandrede det finsk-ugriske Folk
Magyarerne i Lavlandet i Slutningen af 9.
Aarhundrede. Disse tre krigerske
Steppenomadefolk tog Magten fra Stammerne i Lavlandet,
men formaaede ikke at vinde Sejr i det mere
skovrige Mellemeuropa. Magyarerne blev paa
Sletten og dannede en fast Blok, der blev
Kærnen i den ungarske Stat. Efter at Landet
havde været under Tyrkernes Herredømme i et
Par Hundrede Aar, indvandrede mange — f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
