- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
260

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Undervandsbaad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Levering af sammentrykket Luft til Torpedoerne,
Udblæsning af Vand i Tankene, Ventilation og
Luftfornyelse m. m. Bestræbelserne gaar ud
paa at fremstille et Enhedsmaskineri til saavel
Over- som Undervandsfart, hvorved Driften
vilde blive meget simplificeret og Plads sparet,
men hidtil har Forsøgene ikke givet et
tilfredsstillende Resultat. Neddykningen af U.
sker ved at fylde Ballasttankene og ved
Anvendelse af horizontale Ror. Under Vandet holdes
Dybden dels ved disse Ror og dels ved at
variere Vandbeholdningen i særlige
Reguleringstanke. Baadens Dybde og Hældning
angives ved automatisk virkende Apparater.
Styringen i det horizontale Plan foregaar som
i Overfladebaade. Neddykningen til c. 9 m
Dybde tager fra et halvt til et helt Minut efter U.’s
Størrelse, efter at alle Forberedelser som
Fjernelse af alt Opstaaende, Lukning af Lemme
m. m. er udført. Uddykningen sker paa
omvendt Vis ved Udblæsning eller Udpumpning af
Vandet i Tankene og Anvendelse af de
horizontale Ror. Til Orientering af Overfladen i
neddykket Tilstand anvendes Periskopet (s. d.).
Navigationsmidlerne maa være særlig afpasset
til Undervandssejlads (Gyroskopkompas,
Ekkolod m. m.). Som Meddelelsesmidler
anvendes Radiotelegrafi eller Undervandsklokker
og Høreapparater. Det første er det bedste, men
Afsendelsen er noget begrænset paa Grund af
Antennevanskeligheder, særlig i neddykket
Tilstand. Ved Hjælp af Høreapparater
(Hydrofoner o. l.) kan Støj fra andre Skibe og
Undervandssignaler observeres, og Retningen til
Lydgiveren bestemmes. Redningsmidler
under Læk, der foraarsager Sænkning. For under
saadanne Tilfælde at kunne sætte sig i
Forbindelse med Omverdenen er U. forsynet med
Telefoner, hvis Kabel ved en Bøje kan bringes
op til Overfladen, hvorved tilkommende Skibe
kan komme i Forbindelse med Besætningen i
Baaden. Endvidere hører der til hver Mand
af Besætningen et mindre Dykkerapparat, i
hvilket Baaden kan forlades gennem
Kommandotaarnet, der sammen med det
nedenunder liggende Rum danner en Sluseindretning.
Endvidere er U. forsynet med en svær Køl, der
kan løsnes, hvorved Baaden kan faa
tilstrækkelig Opdrift til at gaa i Overfladen, naar Lækken
ikke er for stor. Vaaben. U.’s Hovedvaaben
er Whitehead’s Torpedoer, hvis
Udskydningsrør (fra 1—4) for alle Baades Vedkommende
anbringes i Stævnen; store Baade har ogsaa
Udskydningsrør i Agterstævnen samt ud til
Siderne, de sidstnævnte som oftest anbragt i
Overbygningen. Som Vaaben under Overfladesejlads
er de større U. forsynede med Kanoner, som
Regel to, en for og en agten for
Kommandotaarnet, Kanonernes Størrelse varierer med U.’s
Størrelse. Enkelte U. har Artilleri som
Hovedvaaben, de findes i England og er en Slags
U.’s-Monitorer med en Kanon paa 30,5 cm. Endelig
kan U. være bygget til Udlægning af passive,
selvvirkende Miner, der som Regel installeres i
skraatstillede Rør, der staar i Forbindelse med
Søen, eller sjældnere paa Dækket; ved
Mekanismer, der manøvreres fra Baadens Indre,
føres de ud i Søen.

U.’s Anvendelse. Dens Fordel er, at den
uset kan bevæge sig gennem Vandet; men dette
sker med en relativ lille Fart i Forhold til
Overfladefartøjer. Den egner sig derfor ikke
saa godt til Kamp i aaben Sø mod hurtigt
sejlende Overfladefartøjer, da den har vanskeligt
ved at komme i Skudstilling. Den egner sig
derimod godt til Angreb og Forsvar i snævre
Farvande, Indløb til Havne,
Gennemsejlingsaabninger i Minespærringer m. m., hvor Fjendens
Kursretning er nogenlunde bestemt. Endvidere
anvendes U. til Rekognoscering og
Forposttjeneste samt til Udlægning af passive Miner.
Under Verdenskrigen blev U. af Tyskland benyttet
til Handelskrig, da den uset kunde
gennemtrænge Patrouiller og angribe de forholdsvis
langsomt sejlende Handelsskibe, enten
neddykket med Torpedoer, naar Fjenden var i
Nærheden, eller udykket med Kanoner eller ved
at sprænge dem læk ved Bomber. U.’s
Anvendelse som andet end Krigsfartøj har hidtil kun
været ringe. Tyskland byggede under
Verdenskrigen et Par Handels-U., af hvilke i ethvert
Fald den ene uset naaede U. S. A. med en
Ladning Farvestoffer.

U.’s Størrelse varierer meget efter den
Anvendelse, der skal gøres af dem. De mindste
Baade anvendes til Kystforsvar, de større til
Krydsning i aaben Sø, og endelig haves i de
store Mariner store Baade, der kan følge de
søgaaende Kampeskadrer. Nedenstaaende
Eksempel paa Størrelser er taget fra den engelske
Marine. De øverste Tal svarer til U. i
Overfladen, de nederste neddykket:
Størrelse:1) 450 t;Fart13 Sm.;4 Torpedorørogeen 76mmKanon.
51010,5
2) 960 t;17,56-to 102
115010,5
3) 1910 t;248-to 102
26009,5


Sidstnævnte Type er forsynet med
Dampturbine til Overfladesejlads for at opnaa den høje
Fart.

Antallet af U. i store Mariner er fra 70—120
Stk. Efter Verdenskrigen er det forbudt
Tyskland at have U., og de andre Magter er gaaet
ind paa ikke at anvende U. i
Handelskrigen.

Det danske Søværn er i Besiddelse af 16 U.,
hvoraf 3 i Reserve.
Størrelse:164 til 308 t; Fart 13 til 14,5 Sm.; 2—6 Torpedorør; 1, 57—75 mm Kanon i de største.
204 til 3819,3 til 10,5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free