Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Underofficerer - Underpant - Underret - Underretssagfører - Underrubrik - Undersaat - Undersalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
værnepligtigt og ulønnet. Det fastlønnede Befal er
enten garnisonerende eller i Distriktstjeneste.
Ved Overgangen til de ny Befalsgrader vil de
tidligere U. blive forfremmet til Fænrikker og
Løjtnanter. (Se ulønnet Befal og
værnepligtigt Befal).
K. Ø.
Underpant, se Pant.
Underret er her i Landet den officielle
Betegnelse for Domstolene i 1. Instans. Ved
Retsvæsenets Omordning i 1919 inddeltes Landet, der
tidligere havde omfattet c. 140 Jurisdiktioner, i
90 Underretskredse; dette Tal
forøgedes dog allerede i 1920 ved Tillæg af de
sønderjydske Retskredse, men er omvendt blevet
formindsket ved Sammenlægning af andre
Jurisdiktioner, og har saaledes været hyppigt
skiftende. I Kjøbenhavn, der udgør en egen
Retskreds, benævnes den stedlige U. Byretten
(s. d.); uden for Kjøbenhavn beklædes hver U.
af en Dommer, hvis officielle Titulatur nu er
Underretsdommer (stundom forkortet
til Underdommer eller blot Dommer), idet man
i 1919 af Uniformitetshensyn afskaffede de
aarhundredgamle danske Embedsbenævnelser:
Herredsfoged, Byfoged og Birkedommer. U.
udøver Domsmyndigheden i
Underretssager, der omfatter saavel den civile som den
kriminelle Retspleje; angaaende den nærmere
Afgrænsning af Omraadet for disse Sager
henvises til Artiklen Retsorganisation, idet
dog tilføjes, at U.’s almindelige Kompetence i
civile Sager ved en i 1927 gennemført Reform
er udvidet til at omfatte Retssager indtil en
Værdi af 1000 Kr. (eller 2000 Kr. for saa vidt
Indstævnte ikke protesterer mod Sagens
Paastævning ved U.). — U. varetager foruden den
dømmende Myndighed endvidere forskellige
andre Forretninger navnlig vedrørende Foged-,
Auktions-, Skifte- og Notarialvæsenet; dog
gælder i saa Henseende en særlig Ordning i
Kjøbenhavn og enkelte andre Steder. U.’s
Afgørelser er appellable til Landsretten.
K. Hch.
Underretssagfører eller (forkortet til) blot
Sagfører er Benævnelsen for Sagførere, der
i Almindelighed kun er mødeberettigede for
Underretterne; U. har dog ogsaa Adgang til at
procedere en vis Gruppe af Sager for Sø- og
Handelsretten i Kjøbenhavn. Se i øvrigt Artiklen
Sagfører.
K. Hch.
Den norske Lov af 13. Aug. 1915 om
Domstolene skelner ikke mellem U. og
Overretssagførere. For at kunne optræde ved
Lagmandsretterne (indtil videre: Overretterne) maa
enhver Sagfører have mindst 2 Aars juridisk
Praksis (se Sagfører).
K. Ø.
Underrubrik (engelsk: sub-heading, fransk:
sous-rubrique), Overskriften til et mindre
Afsnit under et større; sættes altid med en mindre
Skriftstørrelse end Hoved-Overskriften.
E. S-r.
Undersaat. Dette Ord kan omfatte alle
Medlemmerne af et Statssamfund, men nu til Dags
bruges det dog mest for at betegne dem som
Statsmagten underkastede, altsaa for at betone
Pligtsiden i Statsforholdet i Modsætning til
Ordet Statsborger, der mere lægger
Eftertryk paa Rettighedssiden. Af disse to Udtryk
er U. det ældste, udformet paa en Tid, da
Regeringsformen næsten allevegne var monarkisk,
hvorfor man ved U. oprindelig forstod Kongens
eller Fyrstens U., jfr. endnu kgl. Undersaatter
i Plakat 1. Septbr 1819. Dette forklarer, at
Betegnelsen af Kongen, skønt han utvivlsomt som
andre Statsborgere er Statens Love
underkastet, som U. endnu oftest forefalder stødende.
Særligt under Enevælden, da al Statsmagt alene
tilkom Kongen, var Udtrykket U. om de
Kongens Magt underkastede Medlemmer af
Statssamfundet det næsten ene raadende saavel i
Danmark som i andre Lande; i Rusland var
Betegnelsen U. saaledes det ene anvendte hele
Tsartiden igennem, og endnu i England er
Benævnelsen subject den fremherskende
Betegnelse. Med de frie Forfatningers Indførelse
fortrængtes derimod Ordet U. mere og mere af
Hædersnavnet Statsborger, og selv om det
endnu stadig saavel i statsretlige som navnlig i
folkeretlige Aktstykker kan findes brugt i Flæng
med Udtrykket Statsborger, som betegnende
alle Medlemmerne af Staten, bruges det dog
nu mest, hvor man vil betone Pligtsiden i
Statsmedlemsforholdet i Modsætning til Udtrykket
Statsborger, der mere udtrykker
Rettighedssiden.
Men selv om de to Udtryk, U. og Statsborger,
altsaa oftest ikke helt falder sammen, erkendes
det dog nu, at de hører sammen som Pligt-
og Rettighedssiden i et og samme Retsforhold,
og at derfor alle virkelige Medlemmer af
Staten i lige Grad maa være at opfatte baade som
Statsborgere og som Undersaatter. Undtagelse
gøres dog undertiden med Beboerne i Kolonier;
saaledes betragtes Beboerne paa de
amerikanske Kolonier, f. Eks. de tidligere
dansk-vestindiske Øer, ikke som Borgere i, men kun som
Undersaatter under De Forenede Stater.
Ligeledes var det en uheldig Singularitet, naar man
tidligere i dansk Teori og Praksis betegnede
enhver Fremmed, der tog fast Bopæl i
Danmark, som dansk Undersaat, skønt han hverken
statsretligt eller folkeretligt set betragtedes som
virkelig dansk Statsborger. Denne Sprogbrug,
der stammede fra Enevældens Tid, hvor
enhver, der bosatte sig i Kongens Riger og
Lande, betragtedes som Kongens faste U., har vel
sat sig Spor i enkelte ældre, endnu gældende
Lovbud, hvor der tales om »kgl. Undersaatter«
eller om en »her hjemmehørende« U., men i
øvrigt er der nu Enighed om, at dansk U. og
dansk Statsborger, d. v. s. dansk Indfødt,
falder sammen, saa at kun danske Indfødte er at
betragte som virkelige danske U.
K. B.
Ifølge den norske Lov af 21. Apr. 1888 er
alle Statsborgere, men ogsaa kun disse, at
betragte som norske U.; heri har den nu
gældende Lov om norsk Statsborgerret af 8. Aug. 1924
ingen Forandring medført, skønt den ikke
udtrykkelig har optaget de herhenhørende
Bestemmelser fra Loven af 1888.
K. Ø.
Undersalg, herved forstaas Salg af en Vare
under dens ellers gængse Pris, som tages af
andre Handlende. I Loven om uretmæssig
Konkurrence m. v. (Nr. 98 af 29. April 1924 § 13)
er der gjort den Indskrænkning i den frie
Konkurrence, at det er forbudt i Detailhandelen
normalt at sælge saadanne Varer under Prisen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
