Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Undergrund - Undergrund - Undergrundsløsnere - Undergrundsplov - Undergæring - underhale - Underhals - Underhandler - Underhold - Underholdsbidrag - Underhus - Underilter - underjordisk - Underjordiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tryksager er Mønstret kun at betragte som
slet og ret Pynteri, i Pengesedler, Aktiebreve,
Obligationer o. l. er Mønstret meget indviklet
og frembragt ved Guillochering (s. d.), og
tilsigter derved ogsaa at yde en vis Beskyttelse
mod ulovlig Efterligning.
E. S-r.
Undergrund kaldes den Del af den
plantebærende Jord, som i sin Aflejring er upaavirket
af Plantevæksten; man undersøger U., dels
fordi dens Afstand fra Overfladen bestemmer
Planternes Rodrum, dels fordi dens Tæthed
betinger Jordvandets Bevægelser, men især
fordi Overgrunden almindeligvis er dannet af
Undergrunden, saaledes at man fra U.’s
Sammensætning kan slutte sig til Jordens Evne til
at ernære Planter.
C. V. P.
Undergrundsløsnere er Redskaber, der
benyttes ved Jorddyrkningen til at løsne den
under Pløjelaget liggende faste Jordbund for
derved at lette Planterøddernes Fremtrængen og
skabe et dybere Kulturlag. Disse Apparater kan
forekomme som selvstændige Redskaber, der
nærmest har Plovform og benævnes da
Undergrundsplove, eller det kan være
særlige Arbejdsdele til Anbringelse paa en Plov, i
hvilket Tilfælde Navnet U. er mest benyttet.
Undergrundsplove bestaar af Aas, Styrestænger,
Skær og undertiden Hjul, hvorimod Muldplade
og Langjern mangler. Det vigtigste Organ er
Skæret, der er trekantet og ofte forsynet med
en mejselformet Spids, som kan skydes fremad,
eventuelt vendes og drejes. Selvstændige
Undergrundsplove anvendes nu ikke meget, mere
almindelige er U., der anvendes i Forbindelse
med en Enkelt- eller en Dobbeltplov. De kan
have Form som Kløer eller som fjedrende eller
stive Tænder. U., der anvendes i Forbindelse
med Enkeltplove, arbejder sædvanlig i
Efterfuren og vil i saa Fald ikke, da Trækket og
Modstanden falder i samme Retning, øve nogen
særlig Indflydelse paa Plovens Gang ud over, at
Trækkraften forøges. Derimod har Metoden den
Ulempe, at Hesten, som skal gaa i den løsnede
Fure, faar besværlige Arbejdsforhold, samtidig
med, at Jorden trædes noget sammen. Bedre er
det, naar Løsneskæret anbringes foran og til
højre for Plovlegemet, saa der løsnes i
Forfuren; dette kan f. Eks. lade sig gøre ved
Anvendelse af en Dobbeltplov, hvor U. træder i
Stedet for det forreste Plovlegeme. Stive U.
vil være at foretrække paa nogenlunde stenfri
Jord; forekommer derimod mange jordfaste
Sten, vil de fjedrende U. være at foretrække til
Trods for, at de paa Grund af Fjedringen ikke
altid kan være i den gunstigste Arbejdsstilling.
U. bruges ikke meget i dansk Landbrug, da
forskellige Forsøg har vist, at
Undergrundsløsning ikke medførte et saa stort forøget Udbytte,
at Arbejdet blev lønnende. U. kræver stor
Trækkraft; adskillige Observationer har vist, at naar
en almindelig Pløjning har krævet 30 kg Tryk
pr. dm2 af Vendefuren, har U. krævet 60—70 kg
pr dm2 af den løsnede Strimmel.
A. C-n.
Undergrundsplov, se
Undergrundsløsnere.
Undergæring, se Øl.
underhale (Søv.) et Varp: med en Baad at
hale sig langs et Varp for at klare det, naar
det har fisket noget i Bunden, saa at det ikke
viser den rigtige Vej.
(C. L. W.). C. B-h.
Underhals, den nederste Del af Hestens
Hals. Siger man om en Hest, at den »har U.«,
mener man dog hermed, at den nederste Del af
Halsen danner en Bue nedad.
(C. G. B.). O. P.
Underhandler, Forhandler,
Delegeret, den, der er bemyndiget til paa Statens
Vegne at føre Forhandlinger med en fremmed
Stats Repræsentanter, i Modsætning til en
Befuldmægtiget, der har Fuldmagt til at
underskrive paa Statens Vegne.
(C. V. N.). G. R.
Underhold. En af Samfundslivets
Grundpiller er den Hjælp, som ydes af de
Medlemmer, der har noget tilovers. til dem, der ikke
selv kan skaffe sig deres U.: Bolig, Klæder,
Føde og andre Fornødenheder. Dette afføder
mange Retsinstitutter: Samfundets Fattighjælp,
Hjælp til svage og gamle, Forsikringer,
Erstatningskrav mod Forbrydere for Tab af Forsørger.
En særlig Gruppe udgør de familieretlige
Underholdskrav, der rejses mellem Ægtefæller
eller imod Forældre. Dansk Ret er her noget
snæver. I øvrig nordisk og fremmed Ret gælder
det ogsaa, at Forældre i et vist Omfang kan
kræve Underhold af deres Børn. Tysk Ret
udtaler Reglen som gældende mellem alle
Slægtninge i den lige op- og nedstigende Linie,
saaledes f. Eks. Bedsteforældre overfor Børnebørn.
En Persons Underholdspligt kan dels gøres
gældende af det offentlige i dettes egen
Interesse. Hvis f. Eks. Fattigvæsnet har haft
Udgifter for en Person, kan det søge
Fyldestgørelse herfor hos Personens Fader, Moder
eller Ægtefælle, og Fattighjælp, ydet en
Person, har Fattighjælpens ubehagelige
Virkninger (f. Eks. Tab af Valgret) ogsaa for
Personens Fader, Moder eller Ægtemand. Dels kan
Kravet gøres gældende af eller for selve den,
der trænger. Reglerne herom findes i
forskelligartede Love. Fremhæves kan
Alimentationslovene om Faderens Bidragspligt med Hensyn
til hans Barn udenfor Ægteskab, saavel som til
dets Moder, se Børn, hvor ogsaa det ægte
Barns Retsforhold er omhandlet. Endvidere
Lovene om en frasepareret eller fraskilt
Ægtefælles Krav mod den anden Ægtefælle paa U.
til sig selv eller Børnene (se Skilsmisse).
Endelig Lovene om det tilsvarende Forhold,
hvor Ægteskabet endnu bestaar, og hvad enten
Parterne samlever eller Samlivet blot faktisk
er ophævet (se Ægteskab).
V. B.
Underholdsbidrag, se Underhold.
Underhus kaldes i England og Kanada det
folkevalgte Kammer i Modsætning til det af
arvelige eller livsvarige Medlemmer
sammensatte Overhus (Senat). Oprindelig kaldtes det
engelske House of Commons The Nether House
i Modsætning til House of Lords (The Upper
House); deraf er Navnet U. opstaaet.
(E. E.). K. B.
Underilter, d. s. s. Forilter, se Oxyder.
underjordisk (bot.), se hypogæisk.
Underjordiske, i nyere dansk Folketro
almindelig som Betegnelse for dværgagtige
Væsener, dels boende i Høje, dels ogsaa under
eller ved Menneskenes Boliger; væsentlig
svarende til Bjergfolk, s. d.; i mindre Grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
