- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
244

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Umyndighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1922 bestemmer nu i sin § 1: »Den, der er
under 21 Aar, er umyndig; den, der er 21 Aar
eller derover, er myndig, men kan ......gøres
umyndig. Den førstnævnte Klasse umyndige
kaldes i nærværende Lov mindreaarige, den
sidstnævnte kaldes umyndiggjorte, begge
Klasser under eet kaldes umyndige«. — Denne
Lovens Sprogbrug anvendes i det følgende.

A. De mindreaarige. Dette Udtryk
betegnede tidligere de Personer mellem 18 og 25
Aar, som vel raadede over deres Person og
kunde indgaa Arbejdskontrakter, men som kun
i Forbindelse med en dertil beskikket Kurator
kunde bestyre deres Formue. Dette »Kuratel«
afskaffer Myndighedsloven; det virkede omtrent
som det nedenfor under V omhandlede
Lavværgemaal. Myndighedsloven lader den
formueretlige U. bestaa indtil det 21. Aar, men dermed
indtræder ogsaa fuld formueretlig Myndighed.

B. De umyndiggjorte. Danske Lov
3—17—1 bestemmer, at »de, som ikke kunde
være deres egen Værge, enten for Alder,
Vanvittighed, Ødselhed eller andre Aarsager, som
af Øvrigheden billig kendes, skulle have
Værge«. Denne almindelig holdte Regel er nu
nærmere udformet, men ikke væsentlig udvidet ved
Myndighedslovens § 2, der som
Umyndighedsgrunde nævner en saa udtalt Sindssygdom,
Aandssvaghed, Drikfældighed eller lignende
Last, at han er uskikket til at varetage sine
Anliggender; fremdeles en saadan Ødselhed, at
hans og hans Families Velfærd derved udsættes
for Fare; endelig kan en Person, der selv
ønsker det, umyndiggøres, naar han paa Grund af
Sygdom eller anden Skrøbelighed (derunder
høj Alder) er mindre skikket til at varetage
sine Anliggender. Navnlig hvor
Umyndiggørelsesgrunden er Sindssygdom eller Aandssvaghed,
kan der være Grund til, at Værgen skal kunne
raade over hans personlige Forhold; men dette
gælder kun, hvor Umyndiggørelsesdekretet
udtrykkeligt udtaler det. En Umyndiggørelse faar
ikke Virkning over for den, som ikke kender
den, medmindre Dekretet er tinglæst. Da en
Umyndiggørelse er et dybt Indgreb i Personens
Frihed, har Retsplejeloven (1916) henlagt
Afgørelsen til Domstolene. Begæring om
Umyndiggørelse kan fremsættes af Personen selv, naar
han kan handle fornuftmæssigt, men den kan
ogsaa begæres af hans Ægtefælle, nære Slægt
eller Øvrigheden. Umyndiggørelsesdekretet skal
ophæves, naar den umyndiggjorte findes
skikket til selv at varetage sine Anliggender. Ogsaa
Ophævelsen sker ved Dom.

Fremmed Ret har lignende Regler om
Umyndiggørelse som vor. Saaledes er f. Eks.
Umyndiggørelsestilfældene gennemgaaende de
samme; dog anerkender engelsk Ret ikke
Umyndiggørelse paa Grund af Ødselhed. Den
svenske Myndighedslov af 1924 og den norske af
1927 er paa dette Omraade ligesom vedrørende
U.’s Retsvirkninger saa godt som enslydende
med den danske. Den svenske er ligesom den
norske udarbejdet af de nordiske
Familieretskommissioner (se nordisk
Civillovgivning
).

III. Retsvirkningerne af U. Hvor
andet ikke fremhæves, gælder de samme
Regler her for alle umyndige, altsaa for baade
mindreaarige og umyndiggjorte.

A. Hovedreglen er den, at den umyndige ikke
paa egen Haand kan udøve faktisk Raaden over
sin Formue eller indgaa nogen Kontrakt,
hvorved han overdrager noget af sin Formue eller
forpligter sig formueretligt. At han undertiden
kan optræde som Fuldmægtig for sin Værge
eller som uanmodet Forretningsfører i sine egne
Anliggender, er en Sag for sig. Fra
Hovedreglen gælder dog vigtige Undtagelser:

B. 1. Myndighedsloven bestemmer, at enhver
Person, som er over 18 Aar, paa egen Haand
kan raade ved Kontrakt over sin Arbejdskraft.
Hermed er i alt væsentligt vore tidligere
Regler om personlig Myndighed opretholdt. Reglen
staar i nøje Forbindelse med Reglen om
Forældremyndighedens Ophør ved Barnets fyldte
18. Aar. Myndighedsloven giver desuden
Personer mellem 15 og 18 Aar, hvis Forældre
(»Forældremyndighedens Indehavere«) har
anbragt dem i en Tjeneste, hvorved de kan
ernære sig selv, Ret til paa egen Haand at gaa
over i en anden lignende Tjeneste. Dette har
været en ret udbredt Skik og Brug, som
Myndighedsloven kun bringer i Lovsform.
Forældrene kan dog forbyde en saadan Skiften Plads og
kan i det hele opsige disse unges Tjeneste, naar
deres Opdragelse eller Velfærd kræver det. (Om
Lærlinge, se under Lærlingekontrakt).

2. Hovedreglen er, at den umyndiggjorte med
Hensyn til Arbejdskontrakter er frit stillet
ligesom den mindreaarige mellem 18 og 21 Aar.
Reglen passer bedst, hvor
Umyndiggørelsesgrunden er Ødselhed o. l. Er derimod den
umyndiggjorte sindssyg eller aandssvag,
trænger han til, at Værgen faar en Slags
Forældremyndighed over ham, og Domstolene kan
derfor bestemme, enten i Almindelighed, at
Værgen raader over den umyndiggjortes Person,
eller at det er Værgen, der raader for hans
Arbejdskontrakter.

C. Myndighedsloven lader den umyndige selv
raade over, hvad han har erhvervet ved sin
egen Virksomhed efter sit fyldte 15. Aar eller,
hvis han er umyndiggjort, efter
Umyndiggørelsen. En lignende Regel har igennem hele det
19. Aarhundrede været praktiseret, dog uden
fast Aldersgrænse nedad. Reglen har størst
Betydning for de Personer, som helt eller dog
væsentligst maa ernære sig selv. »Egen
Virksomhed« betegner nærmest eget Arbejde; det
omfatter saaledes ikke, hvad man har faaet
foræret eller har arvet. Han kan sælge, hvad
han har erhvervet, eller bortgive det, men kan
ikke stifte Gæld eller binde sin kommende
Erhvervsevne. Forældrene kan fratage Børn
under 18 Aar deres Selverhverv, naar det af
Opdragelseshensyn skønnes rigtigt. De, der er
fyldt 18 Aar, eller de umyndiggjorte kan af
Værgen med Øvrighedens Samtykke fratages
Raadigheden. Den hidtil omtalte
Selverhvervs-Raadighed gælder ogsaa, naar en Giver eller
Testator har bestemt, at det modtagne skal
være til fri Raadighed. Endelig kan den, som
er fyldt 18 Aar eller er umyndiggjort, af
Værgen og Øvrigheden faa Lov til at drive en vis
Næring, og i Forbindelse hermed indgaa
Næringens sædvanlige Kontrakter, saasom Indkøb

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free