Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 239 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulykkesforsikring - Ulykkesforsikringsnævn - Ulykkestilfælde - Ulysses - ulønnet Befal - Uman

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Fiskere er ogsaa overtaget af
Rigsforsikringsanstalten.

Ved Lov af 18. Aug. 1911 indførtes U. for
Sømænd paa norske Fartøjer i udenrigsk og
indenrigsk Fart og paa over 50
Brutto-Registerton. Man er forsikret ikke alene lige over
for Ulykkestilfælde, men ogsaa for
Klimatsygdomme og epidemiske Sygdomme, herunder
Skørbug og Berri-Berri. Forsikringspræmien
udredes helt af Rederiet, dels i % af
Arbejdsfortjenesten, dels efter Fartøjernes
Registertonnage. Fartøjerne kan derhos inddeles i
forskellige Risikoklasser.
K. Ø.

Ulykkesforsikringsnævn. Da den danske
sociale Ulykkesforsikrings Ydelser paa
forskellig Maade forhøjedes, fik de statsanerkendte
Forsikringsselskaber Ret til at foretage en
tilsvarende Forhøjelse af deres Præmier og
Bidrag, og der nedsattes tillige, iflg. Lov af 9.
Maj 1919, et Nævn, bestaaende af en
retskyndig Formand og Repræsentanter for de to
Parter til at paakende eventuelle Tvistigheder
mellem dem angaaende Præmieforhøjelsens
Størrelse.
C. T.

Ulykkestilfælde omfatter som Begreb i
videste Forstand enhver Skade, der skyldes
uforudsete Begivenheder. Statistik over samtlige
indtrufne U. kan ifølge Sagens Natur ikke
foreligge. Her i Landet foreligger af Statistik over
U. navnlig: 1) Dødsfald ved ulykkelige
Hændelser, 2) Antallet af U., der har ramt
erhvervsmæssigt beskæftigede Arbejdere og
Funktionærer, for saa vidt disse U. er anmeldt for
Arbejderforsikringsraadet. 3) U., hvor Kbhvn’s
Politi har ydet Hjælp eller optaget Rapport.

Materialet til Statistik over Dødsfald ved U.
var fra 1834 til 1894 Indberetninger fra
Præsterne, derefter indtil 1924 de
Politiundersøgelser, der foretoges ved Dødsfald efter
ulykkelige Hændelser og i andre særlige Tilfælde;
dette giver Minimumstal, idet der for en
Tilskadekommen, der vel dør som Følge af et U.,
men først efter nogen Tids Forløb, ikke
behøver at blive indledet Politiundersøgelse;
Materialet er nu Sundhedsstyrelsens Statistik over
Dødsaarsager. Antallet af Dødsfald ved U. har
i mange Aar været c. 600 aarlig eller c. 200
aarlig for hver Million Indbyggere; dette Tal
var i Midten af forrige Aarh. c. 350, men har
siden været jævnt faldende. Dødsfald ved U. er
nogenlunde lige hyppige i de forskellige
Landsdele, men er meget hyppigere for Mænd end for
Kvinder, henholdsvis c. 370 og c. 80 pr. Million
Indbyggere. Dødsfald ved U. er særlig hyppige
for Børn og gamle, eksempelvis for Mænd pr.
Million for 0—1 aarige c. 650 og for Mænd over
70 Aar c. 540 mod for 5—14 aarige c. 210. Af
1000 Dødsfald ved U. i Tiden 1906—15, Mænd
og Kvinder taget under eet, skyldtes 374
Drukning, 160 Kørsel og Ridning, 142 Ulykker ved
Fald. Til Ulykker under Arbejdet er henført c.
en Fjerdedel af samtlige Dødsfald ved U., eller
godt en Trediedel, naar der ses bort fra
Personer under 15 Aar; denne Procent er større
for Mænd (c. 40) end for Kvinder (c. 15). I
Sammenligning med Udlandet er Antallet af
Dødsfald ved U. lavt i Danmark, navnlig viser de
udprægede Industri- og Bjerglande langt større
Tal.

Antal af U. indtruffet under Arbejde for
Personer, der er underkastet lovmæssig
Ulykkesforsikring, udgør efter Anmeldelserne til
Arbejderforsikringsraadet c. 13000 aarlig; langt de
fleste er Smaaskader; Raadet fælder kun
Kendelse i c. 4000 Sager aarlig, hvoraf c. 3000
medfører Erstatning. Antallet af Dødstilfælde er
efter denne Statistik godt 300 aarlig mod c.
150 efter den almindelige Statistik over
Dødsfald paa Grund af U. Aarsagerne til Forskellen
er dels, at den almindelige Statistik som nævnt
giver Minimumstal, dels at der i
Arbejderforsikringsraadets Opgørelse indgaar en Del
Dødsfald i Udlandet blandt danske Sømænd og
Fiskere.

Af Kbhvn’s Politidirektørs Beretning over U.,
hvor Politiet har ydet Hjælp eller optaget
Rapport, kan anføres (Tallene gælder Antal
Personer):

	1925		1920		1915
Skade paaført af:	Antal Ramte	heraf Døde	Antal Ramte	heraf Døde	Antal Ramte	heraf Døde
Motorvogn, -cykle	302	21	236	15	96	8
Cykler	152	2	115	2	99	2
Sporvogne	50	7	99	7	73	9
Hestekøretøjer	26	4	50	1	85	6
Fald i glat Føre	124	7	186	5	310	5
Nedstyrtning	98	29	169	45	160	66
Andre	130	55	221	46	144	42
Tilsammen	882	125	1076	121	967	138

Skønt der synes at være en Tendens til, at
der nu mindre end tidligere gribes ind ved
Smaaskader, er Antallet af Færdselsulykker,
hvor Politiet tager Affære, stærkt stigende
(navnlig U. foraarsaget af Motorkøretøjer).
(Litt.: Dødsaarsagerne, publiceres af
Sundhedsstyrelsen; Beretning fra
Arbejderforsikringsraadet, publiceres i Socialt Tidsskrift, Afd. C.;
Politidirektørens Beretning, Uddrag findes i de
Statistiske Aarbøger, der udgives af Det
statistiske Departement og Kjøbenhavns Kommunes
statistiske Kontor).
Sv. N.

Ulysses, se Odysseus.

ulønnet Befal. I Norge vil efter den ny
Hærordning alt skoleuddannet Befal, som ikke
har Aarsløn, blive betegnet som u. B. Dette
Befal bestaar af forhenværende fastlønnet Befal,
som fremdeles efter Værnepligtsloven har
Tjenestepligt i de faste Opbud. (Se
Underofficerer og værnepligtigt Befal).
K. Ø.

Uman, polsk Human, By i Guvernementet
Kijev, Ukraine, ligger 190 km SSV. f. Kijev ved
Floden Umanka. (1923) 41000 Indbyggere,
hvoraf Halvdelen er Jøder. U. har en Del Industri
samt betydelig Handel med Korn og
Landbrugsprodukter. Byen har en bekendt
Landbrugsskole, der har Sæde paa et stor Gods
Sofijevka med en prægtig Park, der er anlagt
1796 af Grev Potocki. U., der oprindelig er
anlagt som Fæstning mod Tatarerne, er kendt
for de frygtelige, saakaldte U.’ske Myrderier,
som de oprørske Kosakker og Bønder 1768
anstillede paa de herskende Polakker og paa
Jøderne.
(H. P. S.). N. H. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>