Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udviklingslære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Variation der har været rent kaarbestemt, altsaa
ikke svarende til forskelligt Anlægspræg.
Stor Usikkerhed hersker ogsaa med Hensyn
til de Naturvirksomheder, som muligvis har
betinget og fremdeles maatte betinge nye
Livstypers Fremkomst. Den for Lamarckismen og
Darwinismen fælles Grundtanke, at Individets
egen, under Livsløbet — navnlig ved personlig
Tilpasning (s. d.) — erhvervede særlige
Beskaffenhed skulde være arvelig, er ikke rigtig.
Man maatte dog tro dette paa en Tid, da man
endnu ikke ret forstod, at Organismernes
Udformningsprocesser og virkeliggjorte Skikkelser
med deres indre Bygning — kort sagt
Fremtoningsprægene — er kaarafhængige
Reaktioner af den i det enkelte befrugtede Æg givne
Konstitution, som vi nu kalder Anlægspræget.
I Modsætning til Fremtoningsprægenes ofte
store Forskydelighed under Livs-Kaarenes
Indflydelse er Individets Anlægspræg under hele
Livsløbet ordentligvis uforandret til Stede i
hver enkelt Del af Legemet. Men ved
Kønscelledannelsen sker der en Række Processer, som
betegner en Sønderdeling af det til Grund for
Organismens Individualitet og hele Færd
liggende Anlægspræg. Dette splittes mulig i sine
adskilbare Elementer under Omgruppering af
Kernetraadene (se Reduktionsdeling);
og derved fremkommer ofte meget forskellige
Muligheder for Ny-Kombinationer hos
Afkommet. Kønscelledannelsen maa derfor opfattes
som en Slags »Eksplosion« af Anlægspræget, og
virker derved over for Individets personlige
Skæbne og Erfaringer som en
Glemme-Foranstaltning, der vel næppe kan tænkes bedre
gennemført.
Hermed stemmer utallige Erfaringer fra de
senere Aartiers Arveligheds - Forskning. Den
rent beskrivende Naturhistories
Repræsentanter synes ikke sjældent at stille sig
uforstaaende afvisende over for denne Sag, og synes
undertiden at staa paa det af den eksperimentelle
Forskning forlængst forladte Standpunkt, at det
er selve de Karakterer (Organbeskaffenheder
eller Egenskaber), som Individerne frembyder,
der skulde være arvelige som saadanne. For
denne paa Darwin’s Tid gældende Opfattelse,
der holdt sig til henimod Aarhundredskiftet,
maatte snart sagt enhver Forandring af
Karakterer hos Individet føre til at Afkommet ogsaa
fik — i det mindste til en vis Grad —
forandret Karakter. Darwin mente da ogsaa dette.
Den her belyste urigtige Grund-Opfattelse af
Arvelighed prægede baade Lamarck’s og
Darwin’s Lære; begge disse Hovedformer af U. er
baserede paa blot og bart fremtoningstypisk
Grundlag uden nogen dybere Analyse. En
saadan, som vor Tids Arvelighedsforskning har
indledet, maatte hurtig afsløre deres Mangel.
Darwin’s Tro, at Udvalg skulde kunne
producere nye Livstyper, har da ogsaa vist sig at
være urigtig (se nærmere Arvelighed, Side
182). Udvalg kan undertrykke eller udrydde
talrige forskellige Organismetyper og for saa
vidt virke stærkt forandrende ind paa de
givne blandede Bestande. Dette kan selvsagt have
stor Betydning i Naturlivet og maa føre til
Forandring af Floraer og Faunaer. Ved en
overfladisk eller summarisk statistisk
Betragtning kan dette let foregøgle Typeforskydninger;
den gennemsnitlige Karakter, som præger en
Bestand af en eller anden Art, der omfatter
forskellige Livstyper (se Varietet), vil jo
forandres i betydelig Grad, naar visse Livstyper
undertrykkes, medens andre begunstiges.
Arts-Typen (i ældre vagere Betydning af Ordet)
bliver derved ændret, uden at der er opstaaet
nogen ny Livstype. Nutidens finere Analyse af
Bestandene, bl. a. ved de rene Liniers Princip
(se Arvelighed, Side 181), har her ogsaa
eksperimentelt paavist den væsentlige
Grundfejl i Darwin’s Lære, der bundede i
ufuldkommen Analyse af Naturens stedse blandede, for
saa vidt »urene« Organisme-Materiale.
Udvalget producerer da intet nyt, det sorterer kun:
uden Udvalg vilde der findes langt flere
Livstyper i Arts-Bestandene, end det nu er
Tilfældet. I øvrigt har den Opfattelse, at de
forholdsvis faa Individer, som i Naturlivet naar til
Forplantning, skulde være »bedre beskafne« end
de utallige, der gaar til Grunde, været
Genstand for Indvendinger. Det er nemlig ofte
rent lokale Forhold eller saa at sige »tilfældige
Situationer«, der afgør, hvilke Individer — fra
de allerspædeste til de udvoksede Stadier —
der kommer til at gennemføre alle Livsløbets
Faser, og hvilke der ikke opnaar dette, men
f. Eks. paa Grund af Kulde, Tørke, Sult,
Sygdomme, Rovdyr o. a. gaar til Grunde tidligere.
Det kan dog ikke betvivles, at paa et givet Sted
maa — alt andet lige — visse Egenskaber hos
et Individ kunne faa Betydning i den saakaldte
Kamp for Tilværelsen. For saa vidt vil
Konkurrencen i Naturlivet kunne virke udvælgende i
Retning af lokalt vel tilpassede Individer, kort
sagt i Retning af at holde givne Bestande
sunde. Men derved produceres ikke nye
Livstyper; bestemte Fremtoningstyper bevares
derimod snarere, hvad Darwin da ogsaa selv
har fremhævet. — Uafhængigt af ethvert
Udvalg optræder imidlertid vistnok i alle
Organisme-Grupper nu og da mere eller mindre
iøjnefaldende stødvise Ændringer i Livstypers
Anlægspræg, saakaldte Mutationer (s. d.).
Oftest fører disse til mindre modstandsdygtige
Livstypers Fremkomst og vil for saa vidt
kunne karakteriseres som Degeneration. Dog vil
undertiden — vistnok som Følge af
Omlejringer i Cellekernens Traaddannelser —
kraftigere Livstyper kunne fremgaa, i det mindste i
Planteriget; forskellige Erfaringer fra
Kulturplanternes Forædling tyder derpaa. Særlig maa
det dog betones, at de nyeste Forskninger over
Arts-Krydsninger (se Artiklen Bastard i
Supplementbindet) har vist, at der just i
Sammenhæng med nye Kombinationer af
Kernetraadene kan fremkaldes nye Livstyper, der tør
karakteriseres som nye Arter.
Er saaledes Mutationer og Krydsninger Veje,
ad hvilke nye Arts-Typer vil kunne være
vundne gennem Tiderne — idet et Udvalg ogsaa
træder sorterende til — saa viser de
paagældende Erfaringer dog endnu kun Forandringer,
der er ganske forsvindende i Sammenligning
med de store Type-Forskelligheder og
fremadskridende Ændringer, som Forsteningerne er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
