Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udlevering - Udleveringsseddel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egentlige Politiforseelser, men ogsaa
uagtsomme Forbrydelser, Injurier, mindre Volds- og
Frihedsforbrydelser, Forbrydelser mod
Religionen, forskellige Forbrydelser mod Sædeligheden
og fremfor alt mange Statsforbrydelser. Af
saadanne finder man vel regelmæssig enkelte
medtagne, f. Eks. Bestikkelse af Embedsmænd,
men i øvrigt er Forholdet det, at Traktaterne
ikke blot ikke nævner Statsforbrydelserne blandt
dem, der skal give Ret til U., men endog tager
et udtrykkeligt Forbehold i Henseende til alle
politiske Forbrydelser saavel som
Handlinger, der staar i Forbindelse med saadanne.
Ved det førstnævnte Udtryk er nærmest sigtet
til Handlinger, som uden at indeholde nogen
almindelig borgerlig Forbrydelse er strafbare,
fordi de er rettede mod Statens Sikkerhed
udadtil eller mod den bestaaende statsretlige
Ordning indadtil (absolutte politiske Forbrydelser),
hvorimod det sidste Udtryk har Hensyn til
almindelige borgerlige Forbrydelser, der benyttes
som Middel til Realisation af politiske Formaal
(relative politiske Forbrydelser). Det er særlig
med Hensyn til disse, at Forbeholdet har
Betydning, idet de absolutte politiske Forbrydelser
vil være udelukkede, allerede fordi de ikke
nævnes i Traktaternes Opregninger.
Forbeholdet, der er optaget i Traktaterne efter belgisk
Mønster, gaar tilbage til Begyndelsen af det 19.
Aarh., særlig Tiden efter Julirevolutionen, da
de liberale Ideer var trængte igennem i nogle
Stater, medens Reaktionen endnu var raadende
i andre; men skønt det saaledes oprindelig var
begrundet i særlige politiske Forhold, er det i
det hele blevet opretholdt indtil Nutiden, dog
med en enkelt Modifikation. Foranlediget ved
Célestin Jaquin’s Attentat paa Napoleon III 1854
er nemlig mange Stater, ligeledes efter belgisk
Mønster, komne ind paa til det almindelige
Forbehold om Ikke-U. af politiske Forbrydere
at føje den saakaldte belgiske
Attentatklausul, hvorefter Forbeholdet ikke skal
finde Anvendelse paa Attentater mod
Statsoverhovedet eller mod noget Medlem af hans
Familie. De af Nihilister og Anarkister begaaede
Forbrydelser har givet Anledning til en livlig
Diskussion om U. af politiske Forbrydere. Men
skønt der i Teorien har været nogenlunde
Enighed om, at den gældende traktatmæssige Regel
gaar for vidt, særlig hvad angaar de relative
politiske Forbrydelser, er den dog kun
undtagelsesvis bleven fravegen. Hvad de danske
Traktater angaar, findes det sædvanlige
Forbehold med Tilføjelse af Attentatklausulen i
Traktaterne med Belgien, Frankrig, Luxemburg,
De Forenede Stater, Norge, Sverige og Finland,
og til samme faktiske Resultat fører trods en
afvigende Formulering ogsaa Traktaterne med
Nederlandene, Monaco og vistnok Italien.
Forbeholdet uden Attentatklausulen findes i
Traktaten med England, hvorimod Traktaterne med
Rusland og Spanien forbigaar de politiske
Forbrydelser i fuldstændig Tavshed, hvilket
praktisk talt vil sige, at de absolutte politiske
Forbrydelser ikke giver Ret til at fordre U.,
medens det modsatte gælder om de relative,
forudsat at de almindelige borgerlige
Forbrydelser, der indgaar som Led i dem, er medtagne i
Opregningen i vedkommende Traktat.
Hvad Traktaternes Indhold i øvrigt angaar,
skal endnu bemærkes, at det regelmæssig er en
Forudsætning for U., at Handlingen efter begge
Landes Ret opfylder Betingelserne for Straf, og
at den ikke allerede har været Genstand for
strafferetlig Forfølgning i den Stat, til hvilken
Begæringen om U. rettes. Saadan Begæring skal
i Almindelighed fremsendes ad diplomatisk Vej
og være ledsaget af de nødvendige Aktstykker,
derunder navnlig Dom, Anklagebeslutning eller
Fængslingskendelse; men i paatrængende
Tilfælde kan Reklamationerne dog ogsaa ske
telegrafisk mod Forpligtelse til at eftersende de
manglende Dokumenter. Den danske Lovgivning
indeholder i øvrigt som bemærket ingen
Forskrifter om den Fremgangsmaade, der skal
følges af Myndighederne, naar Begæring om U.
finder Sted; dog maa Grundlovens Regel om, at
enhver, der anholdes, inden 24 Timer skal
stilles for en Dommer, ogsaa her være anvendelig.
Særlige Traktater er jævnlig afsluttet om U.
af Desertører og bortrømte Søfolk, se
Kartelkonventioner. (Litt.: Martitz,
»Internationale Rechtshilfe in Strafsachen«, I—II
[Leipzig 1888—1897]; J. B. Moore, A treatise
on extradition and Interstate rendition, I—II
[Boston 1891]; E. G. Glarke, A treatise upon
the law of extradition [London 1903];
Maurice Travers, Le droit pénal international
[Paris 1920-22], IV, 288-733, V, 1-463 og
519—530; A. Rolin, i Cours de l’Académie de
droit international de la Haye, 1923 I, 177—227
[Paris 1925], — Danmarks Traktater om U. er
trykt i »Danske Udleveringstraktater« [Kbhvn
1915]).
(P. J. J.). G. R.
Norsk L. af 13. Juni 1908 sætter følgende
Betingelser for U. af Forbrydere: Vedkommende
Person maa ikke være norsk Statsborger. Den
strafbare Handling maa ikke anses som
begaaet i Norge; at den skal være udført paa
den Stats Territorium, af hvem U. begæres,
kræves ikke. Handlingen maa være strafbar
saavel efter det Lands Lovgivning, der begærer
U., som efter den norske Straffelov, og den
maa være af en vis Betydning (saaledes efter
norsk Straffelov medføre strengere Straf end
Fængsel i 1 Aar). U. kan alene ske paa det
Vilkaar, at den Udleverede i den Stat, til
hvilken han udleveres, ikke skal straffes for nogen
anden før U. begaaet strafbar Handling end
den eller dem, for hvilke han er udleveret, og
at han heller ikke skal udleveres videre til en
tredie Stat. U. kan ikke ske for politiske
Forbrydelser. Inden for Lovens Grænser kan
Traktater med fremmede Stater yderligere begrænse
Pligten til U. Straffeloven af 1842 krævede, at
saadanne Traktater skulde bygge paa
Grundsætningen om fuld Gensidighed; men dette er
ikke optaget i Straffeloven af 1902. (Litt.: Fr.
Hagerup, »Strafferettens almindelige Del«
[Oslo 1911]; Bredo Morgenstierne, »Den
norske Statsforfatningsret«, 3. Udgave [Oslo
1926]).
K. Ø.
Udleveringsseddel, et Dokument, hvorved
en Handlende anerkender en ensidig, d. v. s.
ikke af nogen Modydelse eller anden Betingelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
